Når klodserne ikke passer

LEGO brandet bliver sjældent nævnt i en negativ kontekst, og derfor fangede det folks opmærksomhed da en video på YouTube fra 2014 indikerede, at LEGO er mere eller mindre skyld i Arktis' forfald. Specialet undersøger LEGOs virksomheds- og krisekommunikation i konflikten med Greenpeace i 2014.
af Ditte S. Dahl
I det danske erhvervsliv er LEGO en af de største og mest betydningsfulde aktører. De er kendt for at have en særlig kultur og arbejdsmåde - til dels på baggrund af deres produkt, men også på grund af virksomhedens unikke og lange historie.
 
LEGO brandet bliver sjældent nævnt i en negativ kontekst, og derfor fangede det særligt min opmærksomhed da jeg så en video på YouTube, der indikerede at LEGO er mere eller mindre skyld i Arktis' forfald. Videoen fik stor opmærksomhed og blev omtalt flittigt i medierne og på de sociale medier. Samtidig haglede kritikken ned over LEGO i medierne - både i Danmark og udlandet. Men hvor var LEGO i alt det her? Hvorfor hørte man ikke noget fra dem?

Heri tager mit speciale sit udgangspunkt. Jeg ønskede at undersøge i hvor høj grad det påvirker en virksomhed som LEGO, når de bliver mødt med så omfattende kritik i medierne, hvordan eller hvorvidt bør de svare på tiltalen og ikke mindst, hvor meget spiller deres gode image ind i sådan en krise.
 
Mine undersøgelser viste at LEGO, ifølge teorien, burde have reageret og handlet langt mere proaktivt som svar på krisen. Deres omdømme, historie og produkt er medvirkende til at de slipper afsted med at være involveret i konflikter, der potentielt kan have konsekvenser for deres omdømme - og dermed forretning - uden at det skader dem.
 
Læs hele specialet her
 
Specialet er skrevet af Ditte Schytte Dahl, Informationsvidenskab på Aarhus Universitet, og blev bedømt til karakteren 10.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også