Speciale om Instagram i en rejsekontekst
Rejs med Instagram

Skrevet af

Trine Kristensen

1 artikler

0 indlæg

Visuelle, sociale medier er blevet en integreret del af vores hverdag og den måde, vi rejser på og forbereder os til rejsen. Hvor vi tidligere søgte inspiration på biblioteket eller hos rejse- og turistbureauerne, benytter mange rejsende i dag de digitale platforme som vigtige mødesteder, hvor de kan udveksle erfaringer og indhente ny viden og inspiration til kommende rejser. Specialet undersøger Instagram som socialt medie i en rejsekontekst
Der dukker hele tiden nye tjenester og apps op, som støtter den enorme vækst af bruger-til-bruger-kommunikation, der foregår online, og forbrugere stoler mere på andre brugere end på turistorganisationer. Det betyder, at blogs, anmeldelsessider og andre netværkstjenester er vigtige fokusområder for turistbranchen, der er nødt til at have en indsigt i turisters brug af de nye tjenester, så de kan udvikle strategier og tiltag, der matcher de digitale turisters behov.
 
Mit udgangspunkt for specialet var derfor, at det i første omgang er nødvendigt at forstå, hvilke muligheder de digitale platforme rummer ud fra de rejsendes synspunkt. Jeg valgte at bruge Instagram som case og ønskede at undersøge, hvorfor og hvordan rejsende anvender Instagram i en rejsesammenhæng.
 
Specialets resultater viser, at Instagram er et velfungerende rejsemedie, idet det på mange områder imødekommer den krævende turists behov for en skræddersyet og personlig rejse. Der er dog plads til forbedringer i forhold til mediets søgefunktion, og analysen viser også, at Instagram fungerer bedst som et supplement til andre mere videnstunge rejsemedier.
 
Projektets analyseresultater giver en forståelse af turistens behov i rejsens forskellige faser, og hvordan Instagram på forskelligvis indgår heri. Modsat mere traditionelle medier har Instagram noget at tilbyde turister i alle rejsens faser. Hvor fx guidebogen og turistbureauet kun kan være behjælpelige med aktiviteter i rejsens før- og –underfase, kan Instagram også hjælpe med indsamlingen, delingen og bearbejdningen af rejseoplevelser og kan derfor ses som et slags ”all-around”-rejsemedie.
 
Ud over at bidrage med nye forskningsmæssige indsigter på et forholdsvist uudforsket område af litteraturen var det også mit håb, at specialets fund kan gøre nytte inden for turistsektoren i forhold til at udvikle digitale og strategiske indsatser, der imødekommer de rejsendes behov. 
 
Læs hele specialet her
 
Specialet er skrevet af Trine Marie Kristensen, Kommunikation ved Aalborg Universitet. Specialet er blevet bedømt til karakteren 10.
 

 
 

Relaterede artikler

Fra Instagram til Instagrim - Instagram har chokeret de 400 mio. brugere verden over, der dagligt bruger tjenesten. På få år er Instagram blevet et af...
Instagreat! - Nu er der igen ballade i den globale, internetbaserede andedam. Den elskede fotodelingsapp Instagram har ændret sit graf...
Instagram Stories: Enden på Snapchat? - Instagram har netop lanceret en af deres største opdateringer nogensinde og tager i samme åndedræt for alvor kampen op m...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Thought Leader & Content Marketing Manager

Frist: 19. december

Senior Manager

Frist: As soon as possible
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.