Nudget til screening?

En kritisk realistisk tilgang danner rammen for dette speciale, som undersøger hvordan borgere tager sin beslutning om screening, når nudgingen, i en invitation til screening fra Sundhedsstyrelsen, bliver afsløret. Omdrejningspunktet er en undersøgelse af begrebet easy resistibility, som måde hvorpå individets valgfrihed bevares i nudging. Specialet forholder sig til, hvordan skriftlige nudges og framing virker, og hvordan vi kan undersøge adfærd.
Specialet undersøger nudging-principper fra Sundhedsstyrelsens invitationer til screening samt hvordan dette kan gøres 'easy resistible'.
Specialet undersøger nudging-principper fra Sundhedsstyrelsens invitationer til screening samt hvordan dette kan gøres 'easy resistible'.
“Personer, der vælger at deltage i screeningsundersøgelsen, mindsker deres risiko for at dø af tarmkræft med ca. 25 %” 
 
Således stod der i Sundhedsstyrelsens invitation til screening for tarmkræft, indtil denne information blev kritiseret af lægevidenskabelige rækker for at være misledende. De 25 % dækker over, hvor mange dødstilfælde forårsaget af tarmkræft, der kan nedsættes procentvis ved indførelse af et nationalt screeningsprogram. Kritikken gik på, at denne information var uigennemsigtig, idet borgerne vurderede deres egen gevinst ved screeningen højere, end den egentlig var. Som følge heraf måtte Sundhedsstyrelsen i efteråret 2016 revidere deres invitation, så denne ikke misledte borgerne. I den reviderede udgave anvendes der dog stadig kommunikation, der skal påvirke borgeren til at deltage i screeningen. Denne type kommunikation kaldes nudging.
 
Nudging er i dag hyppigt anvendt af myndigheder, der vil påvirke borgerne til at gøre mere af det, der ønskes, og mindre af det, der ikke ønskes som blandt andet mindre rygning og hurtigere betaling af skattegæld (Bason, 2012). USA’s daværende præsident, Barack Obama, oprettede i 2015 et politisk program, der med adfærdsforskning og nudging skulle påvirke amerikanske borgeres beslutninger, og på samme vis er nudging i flere år blevet anvendt af den britiske regering (Marron, 2015). I februar 2017 udmeldte den danske regering, at også de vil tage nudging i brug for at påvirke borgernes adfærd i modernisering af den offentlige sektor.
 
Ofte anvendes nudging til at få borgerne til at tage “de rigtige” valg i forhold til deres sundhed, som titlen på Thaler og Sunsteins (2008) hovedværk også indikerer. Men denne nye måde at påvirke gennem kommunikation kan altså også medføre kritik, som var tilfældet med Sundhedsstyrelsen invitation til screening for tarmkræft.
 
Specialet konkluderer på, hvilken betydning skriftlig kommunikation har i denne sundhedsmæssige sammenhæng og ikke mindst hvorvidt man kan "afsløre" nudgingen, for at gøre den nemmere at modstå. Afslutningsvis berører specialet hvilke faktorer, der har betydning, når individet træffer beslutninger vedrørerende deres sundhed og hvilke implikationer dette har for sundhedskommunikation generelt.
 
 
Kommunikationsspecialet er skrevet af Mia Helsengren Jensen, Sara Muff Pedersen og Rikke Karstoft Jeppesen ved Aalborg Universitet. Specialet blev bedømt til karakteren 12.
 
Læs hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job