|
|
|
Kommunikationsspeciale om unge og TV Avisen
Unges forhold til TV Avisen

Skrevet af

Sofie Mathilde Munk

1 artikler

0 indlæg

Sofie Mathilde Munks speciale undersøger den unge, digitale generations forhold til TV Avisen samt hvordan man kunne udvikle en nyhedsplatform, der i højere grad ville tiltale målgruppen.
De unge, digitale målgrupper gider ikke se TV Avis. Surprise? Nej. Men hvorfor egentlig ikke? I bund og grund er TV Avisen faktisk et oplagt medie for unge at bruge til at holde sig orienteret i, med et dagligt overblik over væsentlige nyheder præsenteret i videoformat og tilgængeligt på nettet. Ud fra den betragtning har jeg med mit speciale undersøgt hvorfor unge mennesker i alderen 18-34 år fravælger at bruge TV Avisen som kilde til nyheder, og hvordan TV Avisen bedre kan imødekomme dem.
 
Hvad vil de unge have?
En af de væsentligste årsager til at de ikke bruger TV Avisen er at den ikke opleves som tiden værd – de har allerede orienteret sig i nyhederne i løbet af dagens små pauser, hvor de har læst nyheder på nettet og fulgt nyhedsstrømmen på Facebook. Så de har hørt om hvad der er sket i verden, men de har ikke nødvendigvis fået ret meget baggrundsviden eller indsigt i hvorfor de nyheder de præsenteres for, er vigtige. Der er ikke en redaktør der har sorteret nyhederne for dem og heller ikke en samfundslærer-agtig type, som har forklaret hvorfor det er vigtigt at vide noget om eksempelvis Brexit og hvordan det påvirker deres verden. Den rolle er i mine øjne en som TV Avisen måske kunne og burde påtage sig – hvorfor lægger man ikke flere kræfter i public service nyhedsformidling for unge? Hvor er TV Avisen på DR3, som tilbyder de unge væsentlige nyheder, suppleret med god baggrundsviden og et globalt perspektiv? Det er nemlig nogle af de ting som den gruppe af unge jeg snakkede med i særlig grad savner.
 
En del af fællesskabet
En af de øvrige konklusioner fra min analyse er at TV Avisen ikke opleves som et medie, der i særlig grad sætter de unge i stand til at indgå i et fællesskab med deres omverden. Det er egentlig paradoksalt, set i lyset af at et af DR’s formål er at være medvirkende til at skabe sammenhæng i samfundet. Samtidig skriver Kulturstyrelsen i en rapport at der er ved at opstå en generationskløft mellem unge og ældre borgere, som ikke længere får de samme nyheder. En generationskløft som potentielt kan påvirke vores demokratiske sammenhængskraft. I mit speciale kommer jeg omkring hvordan DR har et potentiale i at skabe sammenhæng mellem også forskellige aldersgrupper – hvis vi alle sammen ser den samme nyhedsudsendelse har vi et fælles udgangspunkt for den offentlige (og private) samtale og debat, og der mener jeg der ligger en væsentlig grund for at fokusere mere på de yngre aldersgrupper med public service-nyheder.
 
”Den er jo ikke lavet til os, den her”, sagde 23-årige Rasmus efter at have set TV Avisen. Rasmus bruger især avisernes netsider og Facebook når han skal orientere sig. Rasmus og en gruppe af jævnaldrende beskriver hvordan TV Avisen i deres øjne er noget, som deres forældre og ældre mennesker ser, og at den ikke opleves som målrettet til dem. TV Avisen bliver kaldt kedelig, langtrukken og ligegyldig. ”Jeg kunne bare mærke hvordan jeg begyndte at boble af vrede og kedsomhed i sådan en symbiose,” beskriver Lasse på 28 år, som fem minutter inde i udsendelsen begyndte at tjekke sin iPhone efter mere spændende medieindhold.
 
En ny platform til målgruppen
I specialet anbefaler jeg at imødegå udfordringen ved at udvikle en online nyhedsplatform, der skal tilbyde de unge de samme nyheder, som TV Avisen leverer til deres forældre hver aften klokken 18.30 eller 21.30. Nyhederne skal dog gerne præsenteres lidt anderledes end i den klassiske TV Avis. En mere uformel tone kan få de unge til at føle sig budt indenfor, og muligheden for både at blive opdateret løbende i løbet af dagen og en længerevarende opsamling leveret hver aften, kan måske få de unge til fremover at have et public service-nyhedsmedie som fast leverandør af nyheder.
 
Et interessant paradoks: Ifølge mine undersøgelsesresultater har de unge ret høje idealer med hensyn til at følge med i nyhederne, men de efterlever dem sjældent i praksis. Nyhedsorienteringen er noget af det der først bliver droppet, når de unge skal jonglere rundt med de mange komponenter, deres travle hverdag er sat sammen af.
Det kan skyldes at de synes det er krævende at sætte sig ordentligt ind i nyheder, og derfor hellere vil bruge deres tid på andre typer medieindhold som underholdning, når de skal slappe af. Med et lettilgængeligt og mindre krævende alternativ kan DR måske tilbyde de unge en bedre nyhedsforståelse.
 
Øvrige af analysens konklusioner kan kort opsummeres således:
  • De unge har vænnet sig til en individuel nyhedstilegnelse, hvor det at ”indtage” nyheder er en opgave de går til i samme stil som hvis det var en skoleopgave
  • Unge har et mere globalt perspektiv på nyheder som følge af deres færden på nettet hvor de får en stor mængde internationalt input
 
Som konklusion skitseres forslagene til en mulig nyhedsplatform målrettet unge, der både med virkemidler og indhold imødekommer nogle af de parametre, som unge efterspørger i deres nyhedskilder (og i perspektiveringen kommer jeg ind på SKAM som mulig inspirationskilde til en sådan nyhedsplatform). 
 
Specialet er skrevet af Sofie Mathilde Munk ved RUC. Specialet blev bedømt til et 12-tal. 
 
Læs hele specialet her.

Giv din stemme

15 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Konsulent

Frist: 20. september kl. 10.00

Webredaktør

Frist: 22. september

Projektleder

Frist: 1. oktober
Se alle job Indryk job

Kom til K-dag om Employee Advocacy

Få værktøjer og viden til at arbejde med medarbejder-ambassadører

8. november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.