Afbuddet til Arctic Five - Lene Espersens ferieskandale

Hvordan kan et enkelt mødeafbud blive til den største skandale, i nyere tid, og til årets største nyhedshistorie i 2010? I mit speciale, ”Afbuddet til Arctic Five – Lene Espersens ferieskandale”, udarbejder jeg et teoretisk framework for hvordan, at normskandaler skabes og holdes i live af overlappende interesser, og samarbejde mellem medie- og politiske aktører.
Gennem interviews og en gennemgang af 2.000+ avisartikler går jeg i dybden på hvordan, at samarbejdet var mellem medie- og politiske aktører under Ferieskandalen. Et samarbejde der frembragte en offentlig dominerende diskurs, som angreb Lene Espersens afbud til Arctic Five. I specialet betegner jeg dette samarbejde som ’synkroniseret skandalejournalistik’.
Et samarbejde hvor medierne, i søgen efter at skærpe en konfliktramme (nyhedsvinkling), ukritisk gør brug af politiske aktørs udtalelser. De politiske aktører ser skandalen som et politisk våben. Dermed har de klare interesser i at kritiserer deres politiske modstandere - udover almindlige proportioner.
Resultatet bliver normskandaler som ikke længere ’afsløres’, men som ’skabes’ af interessenter.
 
Når man beskriver en skandale som, at den er ’eksploderet’ i medierne, eller at politikere er blevet ’ramt af et politisk uvejr’, giver man med sprogbruget skandalen sit eget liv; som om den er uden for menneskelig kontrol. Skandaler er dog i høj grad menneskabt – og bag menneskerne er der processer, som driver dem. Skandalejournalistiske tendenser, tabloidsering, nyhedskriterier med fokus på konflikt m.m. skaber i mediedagsordenen en naturlig interesse i skandaler.
 
Samtidigt har du i den politiske dagsorden – politiske aktører, som søger at svække deres modstander politisk. Deres interesse i skandalen er at de kan anvende den som et politisk våben. Hvor begge parter ved at forfølge deres egen interesse i skandalen – hjælper og forstærker hinandens dagsordener. Medierne henter udtalelser hos politiske aktører til at forsyne kritikrammen og angribe den skandaleramte politiker, og disse selvsamme aktører bruger mediernes opmærksomhed til at sætte den skandaleramte politiker under pres politisk.
Når skandaler ikke afsløres – men skabes af interessenter
 
Et vigtigt aspekt er dog – hvilken skandale er der tale om? Er der f.eks. tale om en minister, som har misbrugt sit embede, og står overfor en rigsretssag. Eller er det bare en minister, som ikke deltager i et møde, fordi det kolliderede med en allerede planlagt familieferie? I klassisk forstand forstår man dette ved at en skandaliserende handling, som har været holdt skjult, nu er blevet ’afsløret’.
 
Nogle skandaler passer dog ikke denne profil. Nogle skandaler handler ikke om at ’afsløre’ en skandaliserende adfærd, men snarere om at ’skabe’ indtrykket af en i offentligheden. Hvordan at en given adfærd (som ikke før har medført kritik), nu skal skandaliseres. Dette er især interessant, når den handling som skandalen vedrører - ikke blev til en skandale før at en påstod, at den var det. Kernen i skandalen er ikke hvad handlingen er, men hvordan handlingen bliver fortolket, fortalt og fremstillet af medie- og/eller politiske aktører.
 
En skandales emne kan dermed være meget ad hoc - hvor nogle aktører kan overholde alle procedure, men stadig blive skandaleramt, da fokus ikke er på handlingen, men på opfattelsen af handlingen. En skandale kan dermed skabes - ikke af en normativ forkert handling - men ved at nogle anklager en handling for at være normativ forkert - selvom der ikke er præcedens for at betegne andre lignende handlinger, som normativ forkert.
 
Lene Espersens ferieskandale er, hvad jeg vil betegne - en skandale med en ’normativ benægtelse’. Her menes der en skandale, hvori den skandaleramte politiker,anerkender det faktuelle, men afviser at det normativt skulle udgøre en overtrædelse. Kort sagt benægter ikke handlingen, men fortolkningen af handlingen. Gennem interview og gennemgang af mere 2000+ artikler undersøger jeg hvordan Lene Espersen skandalen udviklede sig, og hvordan at medieaktører og politiske aktører bidrog til at skabe og forstærke denne skandale.
 
Andre eksempler på dette kunne være Ritt Bjerregaards ophold på hotel Ritz i 1978. Her blev Ritt Bjerregaard beskyldt for frås med offentlige midler. Ritt Bjerregaard benægtede ikke beløbets størrelse, men benægtede at beløbets størrelse skulle være frås. Hun blev senere tvunget til at træde tilbage af Anker Jørgensen. Rigsrevisionen konkluderede senere at hendes forbrug var inden for de rammer der var udstedt.
 
Fælles for dem er, at der sker en offentligt diskurs kamp omkring hvordan en handling skal forstås. Den offentlige opinion kan dermed påvirkes, selvom der ikke er sket nogle formelle brud. I min analyse fandt jeg fire væsentlige pointer vedr. den normative opfattelse af afbuddet til Arctic Five, som medierne først meget sent eller aldrig tog op i mediedækningen. Informationer som væsentligt udfordrede præmissen for, at Lene Espersens afbud skulle konstituere en overtrædelse - men snarere en ’medieret overtrædelse’.  
 
En ’medieret overtrædelse’ er, når mediedækningen udelader eller kraftigt nedprioriterer informationer, som er væsentlige for den normative forståelse af en hændelse. Dermed finder jeg, at der var tale om en medieret overtrædelse i Ferieskandalen, som skete på baggrund af et sammenspil mellem medierne (herunder særligt de tabloide) og oppositionsaktørerne. Sammenspillet omkring konflikt aspektet var således en væsentlig årsag til, at Ferieskandalen voksede. Indledningsvist var det primært de tabloide medier, men over tid blev Ferieskandalen dog salient på mediedagsordenen og også dækket kraftigt af omnibusaviserne.
 
Jeg tænker at mit speciale, og dets fund, er relevant for alle der har et ønske om at få et dybere indblik i sammenspillet mellem medier og andre (politiske) aktører. Særligt dem der har en interesse i medieteori, politisk kommunikation, strategisk kommunikation m.m. - og hvad man som kommunikationsansvarlig skal være opmærksom på.
 
Specialet er bedømt til karakteren 10. Afleveret ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 2016.
 
Læs hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også