Speciale: En diskursteoretisk analyse
Den britiske identitet

Skrevet af

Bjørn Andreassen

2 artikler

0 indlæg

Der hersker i øjeblikket stor uro i Europa. Højrefløjspartier stormer frem i meningsmålingerne i Danmark, Frankrig og ikke mindst Storbritannien. Der kan være mange grunde hertil, men noget der går igen i alle disse lande, er frygten for at afgive national suverænitet, frygten for at miste den nationale identitet og frygten for immigration.
Det seneste Europa Parlamentsvalg afslørede en stigning i stemmer til partier der lå til højre for den politiske midte, hvilket især gjorde sig gældende i Storbritannien. Ved valget i 2014 fik højrefløjspartiet UKIP sin hidtil højeste stemmeandel og blev valgt ind som det største parti fra Storbritannien (BBC, 2014). Som de fleste andre højrefløjspartier i Europa gik UKIP til valg på at øge suveræniteten hos medlemslandet ved at trække bestemmelsesretten tilbage fra EU. Med dem i spidsen foregår der for tiden en stor omvæltning af den politiske dagsorden i Storbritannien.
 
UKIP har etableret en af de mest succesfulde udfordringer for de etablerede partier, en udfordring som ikke hidtil er set i moderne britisk historie. Vælgertilslutningen til det radikale højrefløjsparti var ved EU parlamentsvalget på et historisk højt niveau, hvilket har efterladt regeringen i Storbritannien i et jerngreb fra de euroskeptiske vælgere. Storbritanniens premiereminister David Cameron virker da også til at have ladet sig påvirke af dette. Således har han meddelt, at han ikke senere end 2017 vil kalde til folkeafstemning omkring medlemsskabet af EU, såfremt han bliver genvalgt som premiereminister ved det næste nationalvalg i Storbritannien.
 
Og selvom Storbritannien i forvejen ofte er blevet beskrevet som en vanskelig og akavet partner i EU, så må udviklingen i forholdet mellem de to betragtes som den hidtil værste i flere årtier. Men hvorfor forholder situationen sig således? Hvordan har UKIP på så kort tid erobret så store procenter af vælgerne? Og hvordan har det kunnet lade sig gøre? Dette er nogle af spørgsmålene som denne afhandling besvarer.

Britisk identitet er blevet et højaktuelt emne blandt politikere og vælgere og da særligt truslerne imod den britiske identitet er ligeledes i høj grad blevet debatteret. UKIP har fremstillet EU og immigration som Storbritanniens vigtigste fjender og lige netop UKIP’s position på disse emner synes at vinde tilslutning hos briterne.
 
Hvilke værktøjer og hvilken kommunikation bruger UKIP i deres forsøg på at lokke vælgerne til? Der har tidligere været partier som har ytret samme afstandstagen overfor EU og immigration, men ingen af dem har opnået nær så stor tilslutning som UKIP. UKIP synes altså at have italesat og formuleret sig til en position på disse temaer, som de andre partier har svært ved at generobre. UKIP dikterer nærmest dagsordenen med deres fjendtliggørelse af EU og immigration.
 
Storbritannien står i øjeblikket i en situation hvor forståelsen og opfattelsen af den nationale identitet er til forhandling. UKIP har sat spørgsmålstegn ved hvordan denne skal opfattes. EU og immigration bliver set som en trussel overfor britiske værdier og interesser, og derfor rystes den etablerede forståelse af, hvordan den britiske identitet opfattes. Spørgsmålstegnene som UKIP stiller er udgangspunktet for dette speciale, der vil forklare, hvorfor det er muligt overhovedet at stille spørgsmålstegn ved udtryk som ”britisk identitet”.
 
Med hvilke kommunikative værktøjer er det lykkedes for UKIP at opstille en ny diskurs for, hvordan identitet skal opfattes og hvilke mekanismer gør sig gældende i en sådan diskurs?
 
Specialet er skrevet af Bjørn Andreassen ved Aarhus Universitet, og er blevet bedømt til karakteren 12.
 
Læs hele specialet her.

Relaterede artikler

Blød magt er hård magt - Ifølge The Good Country Index ryger lande som Sverige, der har erklæret sig ‘humanitär stormakt’, helt til tops i en ran...
Ein Volk, ein Reich, ein Führer - Storbritanniens UKIP vinder frem med hurtige slagord og retorik fra 2. verdenskrig. Kommunikativt formår de at pakke sem...
Velkommen til verdens tredjelykkeligste land - I foråret udkom Columbia Universitys World Happiness Report for 2015. Danmark er på tredjepladsen. De danske medier brug...
Politisk nostalgi i risikosamfundet - Fra Moskva til Istanbul. Fra Christiansborg til Washington – politisk nostalgi er blevet en dominerende og disruptiv kra...

Giv din stemme

11 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Praktikant

Frist: 6. november kl. 12.00

Kommunikatør

Frist: 6. november kl. 16.00

Studentermedhjælper

Frist: 25. oktober kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.