Den lille forskel
Den politiske repræsentation af danske kvinder har gennemgået en interessant udvikling det seneste århundrede, fra at kvinder slet ikke kunne vælges ind i Rigsdagen før 1915 til at kvinder i dag udgør 39% af Folketingets medlemmer. Danske kvinder er dog, på trods af store fremskridt de sidste 100 år, til stadighed numerisk underrepræsenterede i Folketinget, idet lige over halvdelen af den danske befolkning er kvinder. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt underrepræsentation af kvinder i Folketinget er et demokratisk problem, om der overhovedet er forskel på kvindelige og mandlige folketingspolitikeres adfærd, når de agerer som repræsentanter for danskerne, og hvordan en eventuel forskel udvikler sig over tid.
På baggrund af dette undersøger specialet problemformuleringen: Hvordan har kønsforskelle i folketingspolitikeres repræsentationsadfærd udviklet sig over tid?
Vi undersøger problemformuleringen via et deskriptivt casestudie af taler fra Folketingssalen fra 1976-2020. Til dette formål har vi konstrueret et unikt datasæt, som indeholder alle taler fra Folketingssalen i den ca. 40-årige periode.
Specialets teoretiske fundament kombinerer litteratur om politisk repræsentation, kvinders interesser og parlamentarisk tale. Med dette udgangspunkt undersøger vi tre dimensioner af parlamentarisk tale: talemængde, sprogbrug og emnefokus. Ved primært at anvende superviserede og usuperviserede maskinlæringsmodeller afdækker specialet kønsforskelle i alle tre dimensioner af folketingspolitikernes tale gennem de sidste 40 år. Her konkluderer vi, at der samlet over hele perioden er forskel på kvindelige og mandlige folketingspolitikeres talemængde, sprogbrug og emnefokus.
I undersøgelsen af hvordan udviklingen i kønsforskelle ser ud over tid konkluderer vi, at kønsforskelle i repræsentationsadfærd ikke er blevet signifikant mindre i løbet af de seneste 40 år. Disse vedvarende kønsforskelle i Danmarks mest magtfulde institution tydeliggør potentielle demokratiske problemer som eksempelvis, at mandlige folketingspolitikere har systematisk lettere adgang til at tale i Folketingssalen. Dette understreger samtidig behovet for en vedvarende debat om politisk repræsentation og ligestilling mellem kønnene. Vores speciale kan således ses som en trædesten for fremtidig forskning og er samtidig et bidrag til en bredere samfundsdebat om køn og repræsentation i dansk politik.
Specialet er skrevet af Louise Madsen, Ida Leth-Espensen og Karen Boje-Larsen ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Specialet er bedømt til karakteren 12.
