Forsvind ind i disse bøger under solen

Hvilke fantastiske bøger skal vi egentlig læse i sommerferien? Hvilke fagbøger, graphic novels, klassikere og krimier pakker du med i kufferten? Hvilke ”nu skal jeg altså have dem læst-bunker” ligger på dit natbord i sommerhuset? Hvilken bog får dig til at glemme at stige ud af flyet i Charles de Gaulle? Hvad citerer du fra for vennerne på Beauty & Essex? Hvad bringer du med hjem knasende af sand og uden de sider, Middelhavet tog? Hvad forsvinder du ind i, når regnen trommer på taget i Gilleleje? Vi har spurgt venner af huset.
Frederik Preisler, partner og creative director i Mensch:
 
 
Den nye Naomi Klein – fordi hun er i stand til at formulere og dermed håndtere den ubestemmelige angst og afmagt, vi føler i forhold til udviklingen i amerikansk politik.
 
 
"Den plantebaserede kost" – fordi den er en videnskabeligt underbygget konspirationsteori om de officielle kostråd, og hvorfor de ikke bør følges, hvis man vil være sund og rask.
 
 
"Brødrene Karamazov" – fordi man bør genlæse mindst en klassiker om året, og den er stadig lige så vital som et hvilket som helst popfænomen.
 
 
Marcus Rubin, korrespondent på Politiken:
 
 
Den vildeste serie i foråret har været "The Handmaid’s Tale" på HBO. Det er Trump-tidens serie, perfekt timet med sin dystopiske tilgang. Men jeg kan ikke huske bogen så klart, andet end at den skræmte livet af mig, da jeg læste den. Og da Atwood er en fantastisk forfatter i øvrigt, er en genlæsning af The Handmaidens tale første stop på læselisten.
 
Den næste bog, jeg skal sidde med, mens jeg nipper til en pastis, er Elif Batumans roman "The Idiot". Batuman skriver fast for The New Yorker og er supersjov og skæg. Jeg var vild med hendes første bog om besættelsen af at læse russisk litteratur og holder meget af hendes selvironi (den vigtigste menneskelige egenskab generelt) og ser frem til romanen. Alene modet til at genbruge en titel af Dostovjevski giver point i min bog.
 
Og så er jeg bagud med Bernie Gunther, så jeg skal læse den sidste i serien – "Prussian Blue". Kender man ikke Bernie, går man glip af noget. Det er Philip Kerrs hårdkogte detektiv-serie, der foregår i og omkring nazitiden. Tænk Philip Marlowe krydret med lidt SS og med en scene, der er sat i 1930-40’ernes Europa. Det er forrygende underholdende.
 
 
 
Søren Frank, lektor i Litteraturvidenskab v. SDU og formand for H. C. Andersen Litteraturpris:
 
Fotograf: Kim Rune.
 
I mine sommerferier ender det ofte med, at jeg ikke kan undgå at lade efterårets undervisning spille en rolle i mit valg af sommerlæsning. Til efteråret skal jeg undervise i den såkaldte amerikanske renæssance, en periode koncentreret omkring 1850’erne.
 
Jeg skal bl.a. undervise i Nathaniel Hawthornes "The Scarlet Letter" og planlægger at læse to nyere danske oversættelser af hans andre værker, nemlig romanen "Huset med de syv gavle" og fortællingerne i "Præstens sorte slør og andre fortællinger". Hawthorne er en mesterlig kronikør af fortidens indvirkning på den amerikanske samtid, ikke mindst af de puritanistiske sæder i New England.
 
 
Jeg vil også læse Jules Vernes "En verdensomsejling under havet" om Professor Aronnax og Kaptajn Nemo. Den er relateret til mit bogprojekt om havets kulturhistorie.
 
 
Jeg håber også, at jeg kan få tid til at læse bøger, der ikke nødvendigvis skal bruges til noget arbejdsrelateret. Her har jeg Elena Ferrantes Napoli-romaner i tankerne, til at begynde med første bind selvfølgelig, "Min geniale veninde". Den har jeg hørt meget godt om, og da jeg lige har opholdt mig to uger på San Cataldo-klosteret på Amalfi-kysten, tænker jeg, at Napoli-romanerne vil være en kærkommen lejlighed til at holde de gode minder om skriveopholdet på klosteret ved lige.
 
Endelig pønser jeg på at læse Morten Strøksnes’ "Havbogen", en ny norsk bog om havet – og ja, den er jo så også arbejdsrelateret.
 
 
 
Ditte Giese, journalist på Politiken:
 
 
Jeg holder ferie i Provence i år og planlægger at genlæse Suzanne Brøggers "Creme Fraiche" fra 1978. Jeg kan godt lide at læse noget frækt, når det er varmt, og jeg synes ikke, der udkommer frække bøger mere. Desværre. Så må man jo gå tilbage i historien for at finde lidt ferie-lir.
 
Derudover tager jeg Han Kangs "Vegetaren" og "Den underjordiske jernbane" af Colson Whitehead med.
 
Hvis der bliver mere tid, vil jeg gerne læse ’Livsmodig’ med de fire bossladies Anne Linnet, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Christine Antorini om alder, kriser og kvinder. Jeg tror, der er noget at lære for mig der.
 
 
Trine-Maria Kristensen, social medie-rådgiver:
 
 
Jeg er ved at skrive "Få mere ud af den tid du spilder på sociale medier" færdig. Den udkommer i september. Så jeg skal ikke læse andet end korrektur i min sommerferie. Det bliver en virkelig god bog, og der bliver ingen kommafejl! :-) 
 
Hvis jeg skal anbefale en fagbog til nogen, der har bedre tid i ferien, bliver det Mary Chayko, “Superconnected: The Internet, Digital Media, and Techno-Social Life”, Sage Publications, 2016 – som er et optimistisk, men også skarpt blik på hele vores liv online. Jeg fik bogen anbefalet på Twitter og slugte den på to dage. Masser af guldkorn om, hvorfor internettet i virkeligheden er så vildt, og hvad det har gjort for vores relationer. 
 
Og hvis jeg skulle få tid til at læse skønlitteratur, så vil jeg gerne læse "Kvinderne fra Thy" af Maria Helleberg.
 
 
Kristoffer Dahy Ernst, selvstændig kommunikationskonsulent:
 
 
Min sommerferie går både til sommerhus i Rågeleje og lejet hus i Provence. Med tre børn står læseoptimismen altid for fald, så jeg er realistisk og satser på kortere tekster. 
 
I kufferten ryger det lille forlag Atlas’ nyeste udgivelse, essayet om Fausto Coppi og Gino Bartali, som for første gang er blevet oversat til dansk fra Curzio Malapartes oprindelige tekst. Essayet er moderen til alt god cykeljournalistik, påstås det, og denne forsmag lover godt: 'Franskmænd er italienere i dårligt humør, italienere er franskmænd i godt humør.' Regner med at nyde det til knusende kolde øl og den evige lyd fra Touren på tv.
 
I lufthavnen vil jeg styre udenom knaldromanerne og i stedet finde "Bloomberg Businessweek". Den ugentlige amerikanske udgivelse er et studie i magasinjournalistisk og layout, og med et spritnyt redesign skal det blive en fornøjelse at blive opdateret på verden set med deres briller. I øvrigt udgiver Bloomberg hvert år en 'jealousy list’ over artikler, de ville ønske, de havde skrevet, og det er en tour de force udi det bedste af det bedste. Årslisten fra december 2016 er i den grad værd at besøge og genbesøge. 
 
 
 
Tine Aurvig-Huggenberger, direktør for Kreativitet & Kommunikation:
 
 
Min sommerferie læsning dækker hele det litterære spektrum. Min obligatoriske sommerkrimi er Jean-Christophe Grangé "Ondskabens Ritual". Han skriver så dybt, så råt, så brutalt og altid overraskende. Jeg har læst alt, hvad han har skrevet, og for det meste er det sublimt.
 
Skønlitterært glæder jeg mig vildt til at læse "Desertørerne" bind 1-2. Kim Blæsbjerg har skrevet den store samtidsroman om 00’ernes nybrud med udgangspunkt i en familie.
 
Og så skal jeg læse bogen om ”Mopper og mig” af Linse Kessler og Michael Holbek. Dels fordi den er skrevet af Michael Holbek, som også skriver min biografi, og dels fordi jeg synes, at Linse er et superfascinerende menneske.
 
 
 
Thomas Albrechtsen, CEO i Nextwork:
 
 
Christian Madsbjerg – "Sensemaking - The Power of the Humanities in the Age of the Algorithm"
Fukuyama – "The Origins of Political Order"
Timothy Snyder – "On Tyranny"
 
 
 
Nilüfer Sahin, kommunikationschef i Rockwool:
 
 
”Blink – the Power of Thinking Without Thinking” af en af mine favoritforfattere, Malcolm Gladwell
“Persuasion and Power – the Art of Strategic Communication” af James Farwell
“The Power of Now” af Eckhart Tolle
 
 
Og på skønlitteratursiden, som jeg ikke får læst meget af, har jeg en ambition om at læse noget mere af den tyrkiske kvindelige forfatter, Ayse Kulin. Hun skriver samfundskritisk skønlitteratur på en måde, der kan få den mest rejsetørstige til at glemme at stige ud af flyet til selv en bounty-ø.

Fx overvejer jeg:
”Last train to Istanbul” og ”Rose of Sarajevo”
 
 
 
Peter Jepsen, direktør i Jepsen+ og associated senior advisor i Radius Kommunikation:
 

Fotograf: Jeppe Bøje Nielsen.
 
Jeg er ved at skrive en bog om, hvordan man arbejder strategisk med PR og omdømme i en forandret medievirkelighed. Derfor står sommerferielæsningen i høj grad i faglitteraturens tegn.
 
Et forslag til en fagbog…
Øverst på natbordet ligger en klassiker, som jeg aldrig fik læst, da den udkom: Simon Sineks ”Start with Why”. Nu skal den læses! Fordi det altid er inspirerende at læse om, hvad der adskiller de bedste organisationer og kommunikatører fra alle andre dødelige. Og fordi 'why' – det enkle spørgsmål hvorfor – altid er et godt udgangspunkt for at arbejde med kommunikation.
 
 
… og et bud på en skønlitterær bog
Nu vi er ved dem, der skiller sig ud fra mængden, så kunne det også blive til et gensyn med Jørgen Leths ”Mine helte”. Fordi jeg elsker Leths fortællinger og måde at skrive på. Og fordi bogens korte og afsluttede historier gør det til overskuelig læsning midt i de lange og tunge fagbøger, jeg ellers bruger tiden på i øjeblikket.
 
 
 
Esben Schjørring, journalist:
 
 
I en dansk sammenhæng virker det paradoksalt, at ordet skole på oldgræsk betyder fritid. Pointen er selvfølgelig, at skolen markerer et område uden for arbejdslivet og den politiske debat, hvor man kan bruge tiden til at blive klogere. Sådan er ferietid lig med skolegang.
 
Det er med den motivation, at jeg anbefaler dig først at læse Witold Gombrowicz’ ”Dagbog 1953-1958”. Tænk Jørgen Leth møder Søren Kierkegaard. Gombrowicz skriver fra det udelukkede tredjes position. Han er polak, men lever i eksil i Buenos Aires, vesterlænding, men bosat i Sydamerika. Han er yderligtgående individualist og æstetiker. Politik og sprog er fælles størrelser, men længslen og døden sætter én som enkeltmenneske – i det spændingsfelt udvinder Gombrowicz et helt særligt blik på verden og sig selv og skriver alle andre ned mellem gulvbrædderne.
 
 
Eksil-positionen præger også Hannah Arendts egensindige, stejle analyse af det modernes oprindelse i ”Det menneskelige vilkår”. Arendt er konservativ uden at være national, kosmopolit uden at være progressiv. Og hun har et skarpt blik for, hvad mennesket står til at tabe i forbrugets, arbejdets og komfortens tidsalder, nemlig sig selv som et kulturelt, politisk og tænkende væsen. Arendt har et formidabelt blik for sammenhængen mellem forståelsen af mennesket som et rent biologisk defineret væsen og forvandlingen af politik til administration.
 
Spørgsmålet om, hvad det menneskelige og det dyriske ved mennesket egentlig er, har svenske Carl-Henning Wijkmark sat i stævne og i scene i den fabelagtige ”Dræsinen”. Her sejler den frafaldne jesuitermunk Moulin fra Congo ud på Atlanterhavet via Sankt Helena for at havne i Sydamerika. Men han er ikke alene. Med sig har han tre menneskeaber, som måske er the missing link.
 
Moulin prøver på sin færd over havet at oplære dem til at tale, spise med kniv og gaffel og orientere sig i verden, alt sammen for at han kan bevidne springet fra dyr til menneske. Det går absolut ikke, som han havde tænkt sig, og undervejs får man den urovækkende fornemmelse, at springet fra dyr til menneske mere ligger i homo sapiens’ hensynsløse manipulation med omgivelserne end så meget andet. Wijkmark skriver enkelt og smukt henover eksistensens afgrund.
 
 
Smukke afgrunde finder vi også i Tour de France. Og sommerferie er Tour-tid. Rigtig løs går det først på femte etape, hvor feltet slutter på La Planche des Belles Filles – den korte, men ultra-stejle kategori 1-stigning i Vogeserne. Legenden fortæller, at navnet, de smukke pigers planke, kommer af, at det var herfra, de lokale unge kvinder under 30-årskrigen sprang i døden for at undgå svenske lejesoldater på plyndrings- og voldtægtstogt.
 
Men inden årets første kontrastvæske bliver hældt ud over rytterne, så vi kan se, hvem der kan og vil i år, kan du sagtens nå at læse Curzio Malapartes essay om ”Coppi og Bartali” – de to italienske stjerneryttere før og lige efter Anden Verdenskrig. Essayet, som er udgivet af magasinet Atlas, kan læses som oprindelsen til det sprog, cykelløb fortælles igennem. Eller bare som et vidnesbyrd om cykelsporten som en sidste reserve for mytologiske følelser.
 
 
Når den forfærdelige dag oprinder, hvor Touren er slut og tilværelsens tomhed melder sig igen i al sin asiatiske vælde, så læs som det sidste amerikanske Marilynne Robinsons ”Gilead”. Det er smuk historie om fædre og sønner. For barnet er tiden uendelig og døden intet, for forælderen virker tiden urimelig knap, og døden hapser ufortrødent af sekunderne, mens man desperat forsøger at overdrage kærlighed og visdom. Det er en uoverstigelig afgrund, som man ikke kan gøre andet end at forsøge at slå bro over alligevel og på trods. ”Gilead” har en af de smukkeste første sætninger, jeg nogensinde har læst i en roman:
 
"I told you last night that I might be gone sometime, and you said, Where, and I said, To be with the Good Lord, and you said, Why, and I said, Because I'm old, and you said, I don't think you're old."
 
 
 
Peter Bro, professor ved Center for Journalistik:
 
 
Til efteråret udgiver jeg en ny bog, “Aha-oplevelsen: Arven fra Alfred Nobel," som handler om, hvad vi kan lære af Nobelpris-modtagere i forhold til selv at få aha-oplevelser – og ikke mindst at give dem til andre. I den sammenhæng har jeg netop indledt familieferie i Portugal med en af vores hjemlige Nobelpris-modtagere, Henrik Pontoppidans “Lykke-Per” pakket ned blandt shorts og solcreme. Denne moppedreng af en 1900-talsklassiker er fuld af folk, som får aha-oplevelser, og dem får man også som læser. Den slags oplevelser er jeg selv blevet mere og mere afhængig af. Både i arbejds- og feriesammenhænge, og i disse dage indfinder de sig i rigt mål i strandkanten.
 
 
Anna Ebbesen, marketing- og kommunikationschef hos ReD Associates:
 
Slug grådigt “A horse walks into a bar” af David Grossman. Det er længe siden, jeg har været så grebet af en bog, at jeg har læst gående. Gennem en standup-rutine præsenterer David Grossman en menneskeskæbne og en beskrivelse af de små øjeblikke i livet, som man først senere ved var afgørende for det liv, man fik, og den person, man blev. Det skader ikke, hvis man har rejst lidt i Israel og Palæstina eller kender lidt til historik og kultur, men det er ikke nødvendigt for handlingen.
 

Fordi jeg havde abstinenser efter sirlige sætninger, fik jeg anbefalet "The Mezzanine" af Nicholson Baker, som er fortryllende på en helt anden måde. Bogen foregår udelukkende på en mands tur til CVS efter snørebånd og op ad rulletrappen tilbage til hans kontor – og alle de associationer og foreudgående begivenheder, som til sammen udgør hans tanker på den tur. Og jeg mener alle. Det er – indtil nu – en uhyre velskrevet tankestrøm og beskrivelse af samtiden anno 1986.
 
 
Forhåbentlig vil sommerferien gøre det muligt at læse en anden hverdagsfortælling færdig: "Patterson" af William Patrick Patterson. Jeg gætter på, at jeg ikke er den eneste, der fik lyst til at læse digtene, der inspirerede Jim Jarmusch' seneste film af samme navn. Hvis ikke du har set den, så kan den også anbefales! Selvom det er godt, så er den fysiske bog så stor, at den kun kan læses siddende, hvilket umuliggør daglig subway-læsning, men gør den ideel til ferien.
 
Også på listen til sommerferien er de seneste Kindle-køb: Den første i Keven Kwans “Crazy Rich Asians”-trilogien, nu hvor den tredje lige er kommet, og "Shattered" om Hilarys kampagne, selvom det skulle være deprimerende læsning, hvis man havde håbet på et andet udfald ved sidste års valg.
 
 
 
Mads Quistgaard, creative director hos Urgent Agency:
 
 
I sommerferien læser jeg tre bøger, der kredser om 'man vs machine' – eller – 'man with machine' som jeg selv vælger at se det. 
 
1. "Homo Deus: A Brief History of Tomorrow" af Yuval Noah Harari
(Yuval Noah Harari kommer med bud på menneskets udvikling frwmover, baseret på hans absurd velskrevne bestseller "Sapiens: A Brief History of Humankind")
 
 
2. "How to Create a Mind"  af Ray Kurzweil
(Futuristen Ray Kurzweil er kult, Singularity-advokat og maskinernes ven. Læs den, hvis du er interesseret i, hvordan hjerner – fysiske og digitale – smelter sammen i fremtiden)
 
 
3. "Do Androids Dream of Electric Sheep?" Af Philip K. Dick
(Læs den inden "Blade Runner 2" kommer til efteråret. "Blade Runner 1" er baseret på "Do Androids Dream of Electric Sheep?" og filmatiseringen af novellen "Blade Runner 2: The Edge of Human", skrevet af K. W Jeter, kan aldrig - som i ALDRIG - opnå samme kultstatus som 1’eren. Forbered dig på de stensikre positioner i filmdebatten: Originalen er bedst, Philip K. Dick er blevet misforstået og udnyttet, 2’eren refererer for meget/lidt til 1'eren).
 
 
 
Katrine Emme Thielke, kommunikationsrådgiver i emme.dk:
 
 
Jeg er i gang med at skrive en bog om konflikthåndtering på sociale medier sammen med Nana Dall, så jeg læser med stor interesse "Reading the comments: Likers, Haters, and Manipulators at the Bottom of the Web". Det er både en historisk gennemgang af, hvordan forskellige kommentatortyper er blevet til, og en skarp kommentar til, hvordan vi skal forstå dem.
 
 
Man skal læse den, både for at forstå sig selv, når man lægger en fesen kommentar på sin venindes babybillede, men også for at forstå, at kommentarhadet ikke er blevet større i verden – det er blevet demokratiseret, men har ikke fundet en blivende kultur endnu.
 
Forfatteren Joseph Reagle argumenterer også for, at vi skal tage alt skramlet ret alvorligt – vi skal ikke kun jage de gode, pæne, konstruktive kommentarer, der ofte kun optræder i afgrænsede communities, vi skal interessere os mere for de vanskelige formater, som dem vi møder på Trustpilot, på store åbne Facebook-sider, og i tråde med personer, der gentager sig selv ad nauseam. Det har jeg respekt for, og tænker, at vi skal holde op med at kalde det "bunden af internettet", eller skrammel, som jeg selv ofte kommer til.
 
Kasper Fogh, kommunikationscehf i Cevea:
 
 
Nu laver Luc Besson jo Linda og Valentin - så er det tid til at tage "Rejser i Tid og Rum" op og se på Linda og Valentins samlede historier igen.
 
 
Smertensbørn jeg sidder fast i:
Halvvejs igennem "Gormenghasts" første bind på 7. år - er vild med Mervyn Peakes blyvædede værk; men bliver udmattet af den forestillingsevne, det kræver. Er vild med det, måske behøver jeg ikke blive færdig
 
 
Højtlæsning:
Min elsker og jeg læser på skift kapitler af "Træernes Hemmelige Liv" for hinanden - det er livgivende og saftspændt naturvejledning
 
 
For børnene:
Enid Blyton og "De 5". Du skal læse det højt for dine børn, fordi du har brug for at læse om dengang, børn blev overladt mere til sig selv og udforskningen af verden; altså hvis du er et af disse pylrende, omklamrende, konstant bekymrede forældremennesker, der tror, man skal være venner med sine børn, og som har dårlig samvittighed, hvis ikke du er involveret i alt, hvad dine børn laver dagen lang, og især hvis de skulle komme til at kede sig. Og det er du nok, da Kforums typiske læsere til denne slags artikler er kommunikationsuddannede kvinder tidligt i trediverne.
 
 
Skal læses til sommer:
Alvaro Enrique: "Sudden Death" Caravaggio var udover en stor maler (mange fotografer elsker ham for hans underbelyste clair-obscur) også slagsbror, morder, drukkenbolt, bandemedlem og tennisspiller. Han baserede sine malerier af hellige figurer på ludere og kriminelle, han var en af dem, der startede drabet på gud. Enrique har skrevet bogen om Caravaggios tenniskamp og fejde med digteren Quevedo begge var efterlyst for mord i øvrigt. Vævet ind i det hele er skabelsen af den nye verden, ikke mindst forfatteren Mexico. Og så tennishistorie fx at Ann Boleyns hår efter sigende blev bevaret efter hendes død og stoppet ind i tennisbolde. 
 
 
Jeg håber, det er den ultimative tennisroman.
 
Men ellers er sommeren jo bare en lang afventen af udgivelsen af Kaspar Colling Nielsens “Det Europiske Forår”.  Jeg er meget glad for Kaspars forfatterskab, der om noget er bøger om noget mere end bøger og en del af redningen for dansk litteratur. Han lægger de store spørgsmål frem til undersøgelse med en tvingende nøgternhed. Det gør litteraturen vigtig. 
 
Lotte Garbers, forfatter:
 
Foto fra DR.
 
Har ikke læst, men glæder mig vildt til:
"Historie om et ægteskab" af Geir Gulliksen
Norsk, stram, led ægteskabssammenbrudsroman. Han er Knausgårds redaktør. Han er også Knausgårds maskuline modstykke. Ikke så meget pis. Pæn bog. Der er simpelthen ingen forbehold. Jeg elsker disse moderne nordiske Strindberg-dramaer – Trude Marstein – Lena Andersson – Therese Bohman.
 
"Arabernes historie" af Eugene Rogan
Jeg læste hans foregående om Osmannerrigets fald. Han er den vildeste historieskriver. Han har styr på det hele og kan finde ud af at se verdenshistorien fra et andet sted – nemlig araberne. Jeg er gået all in på det med de arabere, fordi jeg skal flytte til Saudi-Arabien.
 
"Rud" af Kamilla Hega Holst
Uhyggeligt. Barn farer vild i sommerhusskoven. Eller. Drama. Lige så vidunderlig interessant og sødmefyldt rummelig, forfatteren kan være i levende live, lige så slemt ser der ud inde i hendes beskidte fantasi. Med andre ord: et menneske. Den skal læses i dagslys.
 
 
Annegrethe Rasmussen, chefredaktør og ph.d.:
 
 
Som bekendt skal en kvinde ifølge det gamle ordsprog bære ”noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt”, når man gifter sig. I år har jeg overført rådet på min sommerlæsning, om end det med ”noget blåt” kun med besvær kan overføres til bøger (jeg har naturligvis valgt en med et blåt cover).
 
Min lånte bog har jeg taget med til Europa fra min bedste veninde i USA, der har anbefalet den. Det er den fantastiske britiske skribent Lady Antonia Frasers memoirer "My History: A Memoir of Growing Up". Som mange vil vide var Fraser gift i en menneskealder med den (endnu mere berømte) Harold Pinter, og hendes erindringer om deres ægteskab (”Must You Go”) er en af de bedste, jeg har læst indenfor genren. Men ”My History” har jeg ikke læst endnu, og jeg glæder mig som et barn, også fordi jeg læste en vidunderlig anmeldelse af bogen i en amerikansk avis, som bemærkede, at der findes bøger, der løfter sløret for ”glemte tider, der aldrig kommer tilbage, men som man, hvis man læser denne bog, kan føle lige så intenst og virkeligt som om man selv havde været der.”
 
 
Så det er, hvad jeg forventer mig af fortællingen, der ikke bare beskriver, hvordan det er at vokse op i det nu mestendels hedengangne britiske aristokrati (Antonia Fraser blev som barn evakueret i 1936 op til Anden Verdenskrig til det nordlige Oxford, hvilket ændrede hendes liv for altid), men også om et helt persongalleri af de mest indflydelsesrige litterære og politiske skikkelser i datidens England.
 
Min nye bog er på min (desværre alt for) lange liste over bøger, jeg virkelig gerne ville have læst allerede, men ikke har haft tid til endnu: "Shattered: Inside Hillary Clinton’s Doomed Campaign" skrevet af Jonathan Allen og Amie Parnes. Ikke fordi jeg har brug for at svælge i alle de fejl, som Clinton-kampagnen begik i denne omgang (for dem, der husker primærvalgene i 2008, var der en analyse og udlevering af samme type i "Game Change”, hvor journalisterne Mark Halperin og Tom Heinemann skånselsløst gennemgik alle kandidaternes lyder – herunder Clintons, omend det gik værst ud over John Edwards), men fordi denne bog i hvert fald ifølge anmeldelserne virkelig er værd at læse, hvis man er interesseret i politik og politiske kampagner. Og det er jeg. Og så er jeg også først nu begyndt at komme mig over chokket over, hvordan det gik så galt for Clinton – og jeg vil gerne vide mere om hvorfor.
 
 
Min gamle bog er Mikhail Bulgakovs “The Master and Margarita". Jeg går ikke ofte tilbage og læser bøger igen. Det er hårdt nok at følge med i de bedste, nye bøger, der konstant udkommer. Men denne bog læste jeg første gang som 19-årig, efter jeg lige var startet på Statskundskab og havde fået en nær ven, som dengang hævdede, at det var verdens bedste bog (intet mindre – det er den slags udsagn, unge mennesker med stor lethed udsiger, og som det bliver sværere at fastholde i takt med, at kynismen sætter ind i en senere alder).
 
 
Derudover må jeg med skam at melde tilstå, at jeg faktisk ikke kan huske særlig meget af den, herunder hvorfor den er/var så fantastisk. Det skal siges, at den jævnligt dukker op som en af det 20. århundredes uomgængelige værker på diverse lister. Jeg husker kun, at Djævelen ankommer til Moskva i 1930'erne, og at der er en del figurer at holde styr på undervejs – og at moralen vistnok er noget med, at såvel det gode som det onde lever i mennesket og ikke kan adskilles fra hinanden. Anyway – mon ikke jeg forstår den bedre i dag end i 1985. Det satser jeg på.
 
Min blå bog er Peter Thiels ”From Zero to One”. Den har jeg godt nok også læst tidligere, men eftersom jeg siden har været med til at starte et nyt medie – nemlig POV International – vil jeg gerne læse den langsommere og tage noter og lære mere, fordi bogen netop handler om dette. Om at få nye ideer og starte nye projekter.
 
Jeg havde ingen erfaringer med den slags sidst, hvor jeg læste den i forbindelse med en omtale af den i Information, som jeg skrev, da bogen lige var udkommet. Hovedpointen med "Zero to One: Notes on Startups, or How to Build the Future", som er den fulde titel, er, at når man skal forme en startup, bør man opfinde noget nyt fremfor at kopiere noget, der allerede findes. Thiel mener eksempelvis, at Kina er en 'global kopiøkonomi', en succesrig en, men hvis begrænsning imidlertid ligger netop her.
 
 
Som jeg skrev i min daværende omtale, har kineserne ifølge Thiel ”set på alle de mest succesrige, mestendels amerikanske, opfindelser, hvorefter man har kopieret dem og ofte gjort dem billigere. Men det er ikke vejen frem, hverken hvis man vil tjene penge, eller hvis man vil redde verden.
 
Med andre ord: Lad være med at se på Google og tro, at du kan opfinde en ny eller bedre søgemaskine. Lad være med at se på Facebook eller Twitter og tro, at du kan designe et smartere socialt medie. Det er gjort. Det spændende er at tage udgangspunkt i menneskets aktiviteter her og nu, og så finde på en helt ny teknologisk løsning, som mange vil ryste på hovedet ad.
 
En anti-lemming-refleks: Tænk over, hvad der optager dig, dine venner og din familie, og tænk så over, hvordan man kunne gøre livet nemmere eller mere spændende eller mere udfordrende ved hjælp af en hvilken som helst form for teknologi, men på en helt ny måde.
 
Og det er nok værd at bruge lidt af sommerferien på at tænke over – uanset om man drømmer om eller allerede har skabt en startup.
 
Bonusbog – i den grad til stranden eller poolen (eller flyet hvis du ikke orker at se film):
Wednesday Martins “Primates of Park Avenue.”
Jeg slugte denne bog, der skabte noget af et oprør for nogle år siden i det ekstremt rige, ekstremt hvide og ekstremt beskyttede miljø af mestendels hjemmegående kvinder i og rundt omkring “the Upper East Side” på Manhattan.
 
Forfatteren, Wednesday Martin (der belejligt allerede var meget tynd, pæn og blond) flyttede til området med sin mand, og efter konsekvent at være blevet udelukket af de andre RoboMoms, der simpelthen lod som om både hun og hendes barn ikke fandtes, fik hun idéen om at skrive en bog om ”reservatet” – som om hun var en antropolog på feltarbejde.
 
Det endte så med denne bog, der greb mig som en god soap. Den er malende velskrevet, hurtigt læst og morsom. Den giver også et levende og ret præcist indblik i et liv, som de færreste af os almindelige, dødelige danskere, der ikke har private jetfly eller holder alle vores ferier i Aspen, Palm Beach eller Barbados, kender til, men som man muligvis har set en del film om.
 
 
Hvis man er interesseret i mode – især Birkintasker, et objekt, der spiller en helt særlig rolle i bogen – og køn, vil man få ekstra meget ud af sin læsning. Efter bogen udkom og skabte førnævnte ballade (ikke så underligt – hvem har lyst til at få sit sociale liv udstillet i en NYT bestseller?), flyttede Martin med sin familie væk fra det ”formelle og konservative” Upper East Side. I dag bor hun et andet sted på Manhattan.
 
 
Sidst, men ikke mindst: Kforums Facebook-side har også fået en masse gode tips til sommerferielæsning. Læs dem i tråden her.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også