Så svar dog!

På amerikansk kaldes det for typing awareness indicator, og i mangel af en bedre dansk oversættelse kan vi kalde den for skrivebevidstheds-indikatoren. En skrivebevidstheds-indikator er en funktionalitet, man oftest finder på telefoner eller i chat-funktioner, som har til formål at indikere, at en person er i færd med at formulere et svar til dig i realtid.

De tre prikker eller skrivebevidstheds-indikatoren.

For et par måneder siden blev jeg nødt til at deaktivere den funktionalitet på min telefon, da den ifølge min søster var direkte årsag til en pludselig opstået angsttilstand hos mig. "Den gør simpelthen, at du tillægger dine SMS’er alt for stor betydning,” sagde hun og så mig dybt i øjnene.

Men det er åbenbart ikke tekstbeskeden i sig selv, der giver anledning til ængstelighed, men snarere tiden imellem udvekslingerne, som på skærmen manifesteres i små grå bobler. Tilsyneladende harmløse bobler, der har til formål at indikere en igangværende formulering af en besked eller en pause i skrivningen, men som tilsyneladende har langt større indvirkning på vores følelsesmæssige tilstand, end man tror.

Har jeg stadig et liv?

Hver gang prikkerne forsvinder, dukker op igen, forsvinder, dukker op, leger de med vores følelser og giver anledning til flere minutters motivforskning (kommer der mon et dybfølt svar nu? Er han gået på toilettet? Er samtalen for triviel?) og kan ikke andet end føre til skuffelse, når svaret i sidste ende blot er et ”ja” eller et ”OK”. En følelse, der kun toppes af ydmygelsen over ikke at modtage et svar, når systemet samtidig meddeler, at ”beskeden er læst”.

”De tre prikker, der vises, mens nogen er ved at udfærdige en besked, er muligvis en af de største kilder til håb og ultimativ skuffelse i vores dagligdag," siger Maryam Abolfazli, der er forfatter i Washington og har behandlet emnet.

"Det er den moderne udgave af at se maling tørre, med den væsensforskel at du potentielt kan være blevet droppet af din kæreste, i det øjeblik de tre prikker forsvinder fra skærmen”.

Sociologerne har gennem de senere år studeret den måde, hvorpå ny teknologi påvirker vores hjerner. Bl.a. har man set på, hvordan konstante opdateringer påvirker os til at tro, at vi går glip af noget. Man har også fundet ud af, at de uendelige strømme af mikro-kommunikation, der foregår på digitale medier, får os til konstant at hungre efter adrenalinsus.

Der er masser af reelle problemer i verden, men det er åbenbart de moderne teknologiske bagateller i form af små, grå angstprovokerende bobler, der har evnen til at fastholde vores opmærksomhed.

”iPhonens skrivebevidstheds-indikator er besynderlige bobler, der kommunikerer, at ”noget er undervejs”, men den vil samtidig ikke sige hvad," udtaler Paul Dourish. Han er professor på University of California, Irvine, og han interesserer sig for det, der ligger i krydsfeltet mellem teknologi og samfund.

“De er mærkeligt hemmelighedsfulde, de bobler,” tilføjer han.

Skrivebevidstheds-indikatoren går også under et andet tilnavn: textpectation. Kilde: Demilked.com.

Den knirkende dør

Skrivebevidstheds-indikatoren går også under navnet so and so is typing, som er tildelt af manden, der opfandt den til iPhone. Indikatoren er en nær slægtning til leveret-statussen og læst-kvitteringen (men skal ikke forveksles hermed), og den er et resultat af vores moderne, tekstbårne dialog.

Måden, hvorpå forskellige skrivebevidstheds-indikatorer fungerer, varierer fra medie til medie. På en iPhone vises der fx små grå bobler, når du skriver til en anden iPhone-bruger, men i systemer som fx Google Chat eller Facebook Messenger vil du se teksten "Jessica skriver ...”.

Uanset formatet er og bliver det dog "den mest akavede del af online-chatten," som Ben Crair skriver i et essay i New Republic.

Skrivebevidstheds-indikatorens oprindelse går tilbage til 90'erne, hvor man anvendte opkoblede forbindelser (dial-up). Men dengang havde funktionaliteten et praktisk formål; den gav dig besked om, at en person var online, eller at en meddelelse var blevet leveret, og dem, der husker AOL Buddy List, ved, hvad jeg taler om her. I dette tidlige instant messaging-system blev brugeren gjort opmærksom på, at en ven var indtrådt i det virtuelle AOL-rum ved lyden af en knirkende dør, eller at en ven havde forladt det igen ved lyden af en smækkende dør. Det var dog først i 2005, da BlackBerry introducerede BBM (BlackBerry Messenger), at leveret-statussen, læst-kvitteringen og skrivebevidstheds-indikatorerne for alvor fik fodfæste. To år senere introducerede Apple sin iPhone med SMS og fire år efter sin iMessage med realtids-elementet.

Det startede med, at den knirkende virtuelle dør gik op, når brugeren var tilgængelig på nettet. Så kom leveret-statussen. Nu hersker prikkerne. Kilde: Gettyimages.

Teknologisk set befinder skrivebevidstheds-indikatorerne sig et sted imellem det virkelige livs tale (synkron kommunikation), hvor samtalen har klang og tempo, og tekstbaseret kommunikation, som forekommer asynkront og i ryk, ligesom man ser i en e-mail-korrespondance. "Det er ligesom øjenkontakten i en samtale: Du ved, hvis de er opmærksomme," siger Gary Klassen, der er ledende arkitekt hos BlackBerry og hovedudvikler på BBM-løsningen.

Jeg reagerer af uransalige årsager ikke

Men hvor der i desktop-kommunikation indimellem stadig forekommer en ”er du der?”-besked, så er tilstedeværelsen på mobilen nærmest forventet. Ja, endog obligatorisk! Og dermed er skrivebevidstheds-indikatoren nærmest blevet en besked i sig selv, der kan sidestilles med ”et øjeblik, jeg er lige ved at formulere et svar til dig” eller måske ligefrem ”jeg reagerer (af uransalige årsager) ikke”, fortæller Ron Palmeri, som er grundlægger af start-up-virksomheden Layer, der har specialiseret sig i chat-teknologi.

Og dette bringer os tilbage til angsten for de små, grå bobler. Bobler, der kan have mange ansigter. Der er fx de sprængfarlige bobler, der er ladet med følelsesmæssig dialog, og som også er kendt som den-næste-besked-kan-afgøre-alting-boblerne. Det er en dialog, der i første omgang ikke burde være foregået over SMS, men som forekommer, fordi det er blevet måden, vi kommunikerer på i dag.

Er du bange for den-næste-besked-kan-afgøre-alting-boblerne? Kilde: Gettyimages.

Derudover er der jeg-bygger-en-stor-forventning-op-uden-egentlig-at-skrive-noget-boblerne. Disse tekstbobler forekommer, når man begynder at skrive et svar og derefter begynder at redigere dette svar. For modtageren ser det ud, som om man er ved at formulere en meget lang og dybsindig besked, mens man i virkeligheden blot er ved at rette et par kommaer.

Faren består i, at modtageren ikke kan skelne mellem en formulering og en omformulering, hvilket kan give anledning til unødig meget motivforskning og/eller skuffelse. Og så er der de gange, hvor iPhonen strejker, og man pludselig – uden at vide det – er blevet en del af en kontrovers. Eller gange hvor man overbeviser sig selv om, at man selv har startet én.

Redigerer du din besked midt i et svar, bliver du hurtigt til en af jeg-bygger-en-stor-forventning-op-uden-egentlig-at-skrive-noget-boblerne. Kilde: Gettyimages.

En af mine venner afslørede for nylig, at hun er begyndt at formulere beskeder i et eksternt dokument for så herefter at copy-paste dem ind i SMS-korrespondancen.

”Nogle gange har jeg bare ikke lyst til, at det skal synliggøres, hvor lang tid det tager mig at formulere en besked,” siger hun. Men undrer modtageren sig så ikke over den hastighed, hvormed svaret kommer? Næh, for hun venter bare et par sekunder med at trykke send.

Dette er den nye menneskelige tilstand. Vi længes efter menneskelig kontakt og forsøger at opnå den gennem endeløse skriverier - for i sidste ende blot at sidde tilbage med tre små prikker.