Lær at skrive af din yndlingsforfatter
Umiddelbart kan det være svært at se sammenhængen mellem forfatteren Amalie Skram og en dansk kommunikatør i 2018. Men de har to markante fællesstræk. Både en forfatter og en kommunikatør skal sælge deres tekster. Lær at skrive tekster af din yndlingsforfatter!
Forfatteren og kommunikatøren har det til fælles, at de skal sikre, at læseren bliver oplyst og fanget fra begyndelsen og fortsætter med at læse. De sproglige, stilistiske og fortælletekniske virkemidler minder om hinanden i fiktion og i kommunikation. Det er derfor en god idé at supplere stakken af teoribøger med en lystvandring i klassisk litteratur.
Byg et fundament
Allerede på de første sider i Amalie Skrams roman Constance Ring (1885) ved vi, hvor vi er, hvem hovedpersonen er, hvordan hun ser ud, og hvornår handlingen foregår. Forfatteren har bygget et fundament, som resten af romanen hviler på. Samtidig lægger hun et spor ud, som skal drive læseren igennem de næste sider: Hvorfor er den unge, smukke og rige Constance så trist?
Svaret får vi et par hundrede sider senere efter forliste ægteskaber, affærer og et selvmord. Romanen er gammel, men udover dens sublime sprog og opbygning er dens grundlæggende tema om ulykkelig kærlighed, fastlåste kønsroller og pligtægteskaber stadig sørgeligt aktuelt. Så den kan i dag læses både for indholdet og den sproglige overlegenhed.
Formulér dig kort
Bevæger vi os 120 år frem i litteraturhistorien, møder vi Helle Helle (f. 1965). Man kan læse hendes værker hurtigt, men tænke længe over dem. Hun er om nogen et eksempel på styrken ved at formulere sig præcist. Tesen "less is more" udfolder hun mesterligt. Læseren får i korte sætninger med en enkelt hovedmening de nødvendige informationer og beskrivelser, så budskab og pointer står klart. Intet er overflødigt. Alt tjener et formål. Hun har udvalgt det, som gør læseren klogere og samtidig skaber identifikation og fascination. #REKLAMEPLADS#
Her er de første linjer af Rødby - Puttgarden (2007): "På en uge døde fire hernede. En af dem var Martin. Han boede i blokken bag os. Vi havde talt om at invitere ham over til kaffe, men det blev aldrig til noget."
Helle Helle modtog Kritikerprisen for romanen "Rødby-Puttgarden" i 2005.
Du skal ville noget med læseren
Hvis man kun skal læse én roman i dansk litteraturhistorie, er Pelle Erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø (1869-1954) oplagt. Den godt tusind sider lange beretning om Pelles vandring fra vogterdreng på Bornholm til fagforeningsleder i København er noget af det ypperste, som er formuleret på dansk.
Udover, at det basalt set er en fremragende historie, udmærker bogen sig ved, at forfatteren skrev til både læserens hjerne og hjerte. Han ville påvirke. Præcis som man inden for kommunikation, journalistik eller anden god formidling har et mål med at skrive noget, som ikke blot er kulørt jagt efter ligegyldigt clickbait.
Martin Andersen Nexøs kampgejst og indignation på vegne af den undertrykte danske bonde- og arbejderstand kanaliserede han ud i fortællingen om Pelle.
Det er en svær balance at skrive nuanceret, når man agiterer for en sag. Men for at få ordene til at fænge i læserens ører skal du have noget på hjerte og skrive på en følelse. Du skal ville noget og interessere dig for emnet, hvis du skal overbevise læseren om, at teksten er værd at bruge tid på. Den kunst mestrede Martin Andersen Nexø.
Den danske forfatter Martin Andersen Nexø var kendt for sit politiske engagement, som talerør for de socialt udsatte.
Slut teksten af med stil
Turen rundt til danske mesterskribenter slutter i nutiden.
I sit korte liv nåede Maria Gerhardt (1978-2017) at udgive tre bøger. I en blanding af fiktion og personlige erfaringer skildrer hun i Transfervindue. Fortællinger om de raskes fejl et liv som terminal kræftpatient. Den består af korte og bittersøde kapitler, som alle slutter med en linje, der gør indtryk. Et råd, som kan overføres til alle, der lever af at kommunikere.
På amerikansk kalder man afslutningen for en kicker. Noget, som sparker. Maria Gerhardt holder ikke bare op med at skrive. Hun skaber en afslutning, så læseren i bedste fald tænker videre eller i hvert fald overvejer, om det mon ikke er værd at læse flere af forfatterens tekster.
I eksemplet her er hovedpersonen på vej hjem fra hospitalet sammen med sin kæreste og deres barn, da et af tilværelsens paradokser går op for hende: "Jeg var lykkelig, fordi jeg et kort øjeblik glemte, at vi kom fra Det Store Hospital og en læge, der trist klemte mine hænder og fortalte, at jeg havde fået et tilbagefald."
Forfatter og DJ Maria Gerhardt (aka Djuna Barnes) skrev blandt andet også digtsamlingen "Amagermesteren", for hvilken hun modtog Politikens Litteraturpris. Få dage inden hendes død udkom hendes tredje og sidste bog, "Transfervindue".
Denne artikels forfatter udgiver den 23. april 2018 "Lær af forfatterne. Skriveråd til alle teksttyper"på Dansklærerforeningens Forlag.
