Danmarks næste statsminister bliver en kvinde

Hvis det en dag skulle vise sig at få følger for Venstre, at næsten samtlige af deres profiler er syltet ind i problematiske sager - senest Kristian Jensen i skatteskandalen - er der i virkeligheden kun én person, der helt oplagt positionerer sig som Venstres næste statsministerkandidat. Forfatter og tidligere korrespondent Lone Theils træner sin Machiavelli-muskel.

Jeg kan ikke prale af at følge Christiansborg så minutiøst som mine tidligere journalistkolleger og et helt kobbel af kommentatorer. Hvad jeg derimod har, er en veludviklet Machiavelli-muskel. Den, man træner, når man som forfatter skal forstå folks dybere motiver, fortællingerne inden i den store fortælling. Instinktet for intrigen.

Og måske derfor slog det ned i mig, da jeg stod i kassekøen i Netto bagved en palæohipster og læste den seneste forside på Ekstra Bladet. Danmark får en kvindelig statsminister næste gang.

EB-forsiden proklamerede nemlig, at tidligere skatteminister Kristian Jensen (V) risikerer at bliver sovset ind i skatteskandalen så grundigt som et stykke velmarineret revelsben på en havegrill. Inden han formodentlig bliver stegt på bålet.

Meldingen var, at V nu er parat til at nedsætte den skattekommission, som folket behøver for at forstå, hvorfor vi, underforstået SKAT, sender fantasillioner ud af landet til rige svindlere med den ene hånd og med den anden intimiderer pensionister og hæderlige bilforhandlere i Sønderjylland til en tidlig grav eller i det mindste tvangsauktioner for beløb, der ikke ville kunne holde en indisk svindler med silkelommetørklæder i en uge.

Jeg er helt for en skattekommission. Jeg vil gerne have, at nogen, i det mindste symbolsk, bliver sat på hjul og stejle for at have smadret ikke bare det danske velfærdssamfunds økonomiske fundament, men selve troen på, at vi faktisk betaler skat til et værdigt formål.

Millardærhullet

Når jeg overfører for mig svimlende summer, der skal betales i ”frivillig” ekstraskat, så går det faktisk nemmere, når jeg forestiller mig en pensionist på et plejehjem, der spiser veltillavet mad, eller en bibliotekar, der overbeviser en 10-årig knægt om at læse rigtige bøger og åbner en verden for ham.

Jeg får lidt kvalme, når jeg læser om, hvordan det hele egentlig bare har sejlet, og pengene er fosset ned i et milliardærhul, og at jeg måske har været med til at betale for, at der er kommet en forgyldt espressomaskine på en rigmandsyacht.

Så jeg forstår behovet for at forstå, hvordan det kunne ske, behovet for at lægge skylden hos nogen (og her vil jeg selvfølgelig ikke foregribe kommissionens konklusion).

I dag har Berlingske Tidende i øvrigt påvist, at også i rød blok har der mildest talt været en mangel på forståelse af problemets omfang og en vilje til at gribe ind.

Men det slog mig der i kassekøen i Netto, at en skattekommission har store implikationer. Der rækker langt ud over SKAT, faktisk. Hvis det her er House of Cards på dansk, bær over med mig her, så kan vi spole frem til afsnit 10 nu og afsløre, at Danmark ved næste valg får en kvindelig statsminister.

For hvis Kristian Jensen, der vel ellers var øremærket til at overtage V efter statsminister Lars Løkke Rasmussen, er kørt ud på et sidespor af afsløringerne fra SKAT, så risikerer han, at hans ry simpelthen er for blakket til at sikre hans arvefølgeplan.

Kristian Jensen i søgelyset. Foto fra pressemødet om skattesagen i begyndelsen af maj. Polfoto/ Jens Dresling.

Skat er et betændt emne, og V's bagland er trods alt nået langt ud over smertegrænsen, hvad angår deres opfattelse af, hvad der er moralsk anløbenhed. Hvis Kristian Jensen viser sig at have bare den mindste antydning af skyld her, og det er svært at forestille sig, at han vil ende som et nyvasket lam efter en rapport, så er han i fare som lederkandidat for V.

Partiet har ikke råd til flere skandaler. Der er allerede et overtræk på kontoen, der end ikke kan dækkes af Esben Lunde Larsens lefleri for landbruget, der nærmest får Sauron fra Ringenes Herre til at ligne en blødsøden Greenpeace-aktivist i samspil med naturen.

Den kvindelige statsminister

Ind på scenen træder Inger Støjberg.

Ikke alene valgt som årets hotteste politikerbabe af Ekstrabladets læsere i 2015, men også kontinuerligt en af rigets mest populære politikere på grund af den stramme udlændingepolitik, som ministeren ikke viger tilbage for at fejre med bagværk.

Tag ikke fejl. Inger er elsket for sin ligefremme folkelighed i en grad, som man vel ellers nærmest kun har set i forbindelse med Matadors grisehandler Larsen. For V er hun den oplagte statsministerkandidat, når Kristian Jensen snubler i skatteroderiet.

Jeg ved ikke, hvornår der kommer valg, og der er sikkert journalister derude, der har bedre ideer om, hvornår Lars Løkke Rasmussen trykker på den knap.

Men jeg spår, med det forbehold, at jeg bare er en forfatter med en Machiavelli-muskel, at når der gør, så kommer kampen til at stå mellem Inger Støjberg (V) og Mette Frederiksen (S). Hvilket medfører, at Danmark står til at få en kvindelig statsminister med en stram udlændingepolitik næste gang.