Lakridskonfekt og Gernes-kunstværk
Alas Palads!

Palads er vores allesammens lakridskonfekt og et kunstnerisk pejlemærke med en stor del af Københavns historie i sig.

Skrevet af

Holger Dahl
Kommunikationschef

51 artikler

21 indlæg

Paladsbiografens kæmpestore lakridskonfekt vil måske forsvinde. Pengestærke udviklere vejrer international morgenluft og foreslår - på påtaget uselvisk vis - at bekoste en overdækning af banegraven ved Vesterport - hvis bare lige de får lov til at rive Paladsbygningen ned og bygge et par hundredetusinde kvadratmeter ligegyldig metervare kontorarkitektur ovenpå. Kan man overhovedet det? Bygningen er måske ikke værd at skrive hjem om, men udsmykningen er et brev fra fortiden.
Som det har været skrevet i dagspressen i de senere dage, er Københavns Kommunes økonomiforvaltning og teknik- og miljøforvaltning i øjeblikket i dialog med DSB Ejendomme og en ‘privat udvikler’ om at rive den ikoniske biograf ned og i stedet bygge - noget.
 
Det er baseret på det tilgængelige materiale umuligt at sige hvad. Projektet, der vises frem i avisernes spalter, er af en så tvivlsom arkitektonisk kvalitet, at det kunne være tegnet af en robot i Singapore - det har karakter af at være ‘uberørt af menneskehænder,’ så det giver ikke megen mening at forsøge at sige noget meningsfyldt om det - andet end at der må være tale om det, vi i branchen kalder ‘indikativt design’.
 
Paladsteatret i 1979. Kilde/Scanpix.
 
Fra banegård til biograf
Som det også har stået i aviserne, ligger Palads cirka der, hvor Københavns Hovedbanegård engang lå. Bygningen er således født til fart og modernitet - en del af historien om det eksplosivt voksende København i det tyvende århundredes begyndelse. Tom Kristensens København, Schades København - det med svajerne og sporvognene og Wivex og National Scala og Leo Mathisen og PH, neon og whiskysjusser.
 
Banegården blev revet ned i 1916, og i stedet blev den nuværende bygning opført på grunden ved siden af. Den er tegnet af Andreas Clemmensen og Johan Nielsen, der var fine arkitekter i deres tid. Desværre var tiden - sådan rent arkitektonisk - ikke så meget værd.
 
Bygningen selv er ikke meget at råbe hurra for - rodet og svagt proportioneret - men også et stykke festlig lagkagearkitektur - selv nærmest en kulisse. En bygning, der kunne indgå i den spændende fortælling om den nye by - og den nye underholdning - filmen. Dens største kunsthistoriske berettigelse - før Gernes - er, at Kai Nielsen har lavet skulpturen 'Ursus med Tyren', der stadig pryder bygningens nordende.
 
 
 
 
Olsen Banden og Sex Pistols
Jeg kan huske, at jeg på et af mine første besøg til hovedstaden så en af de dengang store Olsen Banden-film inde i Palads - før den blev bygget om. Dengang havde bygningen stadig sin musicaltrappe. En enorm marmortrappe, der førte op til salen -  der var kun én sal dengang, men den var kæmpestor. Salen var fyldt til sidste plads, og stemningen var helt i top fra starten -  aldrig har en Olsen Banden-film været sjovere end dér i gigantbiografen Palads engang i midten af halvfjerdserne.
 
Palads som garant for underholdning i den lette ende.
 
Men tiden var ved at løbe fra den store biograf. Symbolsk for de nye tider, der kom, var det også i Paladsbygningen - i diskoteket Daddy’s Dance Hall i den søndre ende af mastodonten, at Sex Pistols gav deres berømte koncert i København i 1977 - og dermed startede Sort Sol og hele den københavnske punkscene.
 
Samtidig med at punken kom til Danmark, kunne Nordisk Film konstatere, at de ikke mere kunne lave film, der kunne fylde den store sal i Palads, og derfor byggede de den om til en multibiograf med en hel masse små sale - de mindste på størrelse med dagligstuen i en treværelses lejlighed. Folk var skeptiske, men ideen viste sig hurtigt at være en succes.
 
Palads fik fornyet liv som kalejdoskopisk multiplexbiograf, og den glade stemning bredte sig fortsat sammen med fritureduften ud over hele Axeltorv og omegn.
 
Fattigfirsere - og friske farver
Der var ikke meget at grine ad i København i de år, der fulgte. Vi var i fattigfirserne, og byen var stort set gået i stå. Der blev ikke bygget noget nyt af betydning i København i de år, og når pengene er små, må man være kreativ. Det var byen og biografen så i 1988, da Poul Gernes fik lov til at omdanne den småsvulstige lagkagearkitektur til et gigantisk stykke postmoderne lakridskonfekt.
 
Gernes, der levede fra 1925 til 1996, var en af det tyvende århundredes største danske kunstnere. Hans ideer om kunstens sociale potentiale - om kunstnerens rolle i samfundet - ja bare kvaliteterne i hans værk(er) er selv i dag forfriskende nutidige - senest dokumenteret ved den store udstilling på Louisiana sidste år.
 
Udsmykningen af Palads var chokerende - som et champagnebrusebad af farver - men raffineret tænkt og udført. Bemalingen blev en øjeblikkelig folkelig succes - selv om der både dengang og nu var mange, der syntes, at det var alt, alt, alt FOR MEGET!!
 
Desværre var Gernes selv, som Bjørn Nørgaard engang bemærkede, den største modsiger af sine egne ideer. Gernes mente, at kunstneren bare skulle betragtes som en slags sjakbajs - og derfor arbejdede han med enkle serier af elementer, som alle i princippet kunne eftergøre.
 
Det viste sig, at det kunne alle ikke. Gernes var selv en meget stor kolorist - og når han valgte farverne, blev resultatet fantastisk, men når hundredvis af københavnske institutioner og andelsforeninger i de følgende år gik i gang med at lege Gernes - gik det helt galt. Den lalleglade Gernes-feber var med til at give ur-projektet Palads et dårligt ry i nogle år, men i dag er det faldet på plads: som historie, kunsthistorie, kulturhistorie - og helt simpelt som et umisteligt pejlemærke i København.
 
Palads, som det ser ud i dag.
 
At nogle mennesker, der har til opgave at passe på København og at udvikle dens kvaliteter - at disse mennesker med den ene hånd vil klappe sig selv på skulderen over, at vi vinder pris på pris for vores cool, offbeat ‘liveability’ - samtidig med at de med den anden skriver under på en aftale, der fjerner et stykke dansk (verdens)kunsthistorie og erstatter det med ligegyldig, globaliseret robotarkitektur - det er en virkelig seriøs skandale at starte året på - og mit håb er, at det aldrig kommer til at ske.

Som sagt er selve Paladsbygningen måske ikke et arkitektonisk hovedværk, men stedet er på grund af Gernes’ udsmykning en københavnsk klassiker på linje med Tivoli, rådhuset, Thorvaldsens Museum og Børsen. Hvad bliver det næste? Må de også vige for fremskridtet? Der kunne da også mageligt bygges et par millioner kvadratmeter kontorhus, hvor de står.

Relaterede artikler

Er Priden blevet mainstream? - Lørdag gik over 30.000 mennesker igennem Københavns gader i den årlige parade i forbindelse med Copenhagen Pride - og 10...
København er mere end biksemad med håndbajer - København er et hit. Fra hele verden flokkes trendy mennesker til for at suge til sig af hash, cyklisme og afslappet hav...
Sleb du din sjæl i sommerferien? - Okay. Svar lige heelt ærligt. Lå din sommerbog som en død skildpadde i kufferten? Brugt du den kun til at smække langsom...
Bluffers guide til Louisiana Literature - Alle de spektakulære medlemmer af kultureliten er der, alle wannabe-medlemmer af kultureliten er der, og læserne er der....
Middelklassens overdådige fortrængning - I disse septemberuger vil en masse københavnske familier få at vide, at de fremover ikke vil have råd til at bo, hvor de...
Skilsmissebranding - Januar-tristesse, soundtrack i mol, skilsmisse og triste delebørn er ingredienserne, der skal få os til at se på brands ...
Hvilken træningstype er du? - De sidste par år har fitnesskrigen raset i hele landet. For træning er ikke bare træning. Det er både en livsstil og en ...
Er Bogforum egentlig Louisiana Literatures onde stedmor? - Er Bogforum Louisiana Literatures onde stedmor? Forfatterne slider for at leve op til hendes krav om publikums- og press...
Forelsket i København - Kulturvirksomheden Golden Days synes, vi skal have en kanon for København - som vi har fået det for Danmark. Ambitionen ...
The BIG secret - Spørgsmål: Hvorfor er tegnestuen BIG og dens førstemand Bjarke Ingels overalt i medierne?  Hvorfor er BIG det eneste ark...
Er Uber on the road again? - I sidste uge forlod Travis Kalanick posten som CEO i Uber. Det markerer et foreløbigt højdepunkt i den krise, som for al...

Giv din stemme

33 stemmer
2,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt

Praktikant

Frist: 15. december

Kommunikationskonsulent

Frist: 31. oktober
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.