|
|
|
Et selfiesyndrom forklaret ...
Lider du af selfitis?

Kim Kardashian tager 300 billeder af sig selv, før hun udvælger det helt perfekte selfie. Gør du det samme, så lider du måske af kronisk selfitis – en sygelig trang til at fotografere og eksponere dig selv.

Skrevet af
Ny forskning mener at have dokumentation for populærdiagnosen ”selfitis” – en overdreven trang til konstant at tage selfies. Så galt mener dansk adfærdspsykolog dog ikke, at det står til, men der er alligevel grund til bekymring.
Poster du seks selfies eller mere på de sociale medier dagligt? Så lider du måske af kronisk selfitis. Det mener i hvert fald forskere fra Nottingham Trent University og Thiagarajar School of Management, der har undersøgt 225 indiske studerendes selfie-vaner.
 
Deres resultater er udgivet i tidsskriftet International Journal of Mental Health and Addiction, og de viste blandt andet, at 68 % af undersøgelsesdeltagerne udviste symptomer på ”selfitis.” Den gruppe, der udviste symptomer, blev inddelt i yderligere tre undergrupper:
  • Borderline:  Hvis de unge tog billeder af sig selv mindst tre gange om dagen uden at poste det til noget socialt medie.
  • Akut: Hvis de unge tog billeder af sig selv mindst tre gange om dagen og derefter lagde dem på de sociale medier hver gang. 
  • Kronisk: Hvis de unge postede selfies mindst seks gange om dagen og derudover havde en ukontrollerbar trang til at fotografere sig selv hele tiden.
Hvis du nu sidder og overvejer, om du skal tjekke dig selv ind på nærmeste psykiatriske skadestue, fordi du lige har diagnosticeret dig selv med kronisk ”selfitis,” så er der håb forude, bare rolig.
 
En iransk soldat med en såkaldt victory selfie fra krigszonen i Mosul.
 
Intet behov for diagnose, men grund til bekymring
Selvom resultaterne har vakt opsigt, er de også blevet mødt med kritik fra blandt andet The Royal College of Psychiatrists i England. Deres talsmand, Dr. Mark Salter, udtalte i december til The Telegraph:
 
”Selfitis eksisterer ikke, og det skal det heller ikke.” (vores oversættelse, red.)  
 
Den kritik bakker adfærdspsykolog og foredragsholder om digital adfærd Anders Colding-Jørgensen op om.
 
”Man kan jo opfinde diagnoser, som man har lyst til, jeg hopper bare ikke med på den,” siger han.  
 
Alligevel mener han, at forskningen rummer en substans, som er værd at fokusere på. Men det er ikke trangen til at tage selfies i sig selv, der er problematisk. Det er derimod trangen til hele tiden at spørge de andre, om man er god nok ved at poste selfies.
 
”Pointen med selfies er, at de skal ses og reageres på. Mange af dem, der er voldsomt optaget af at få bekræftelse udefra, kan man jo godt mistænke for at mangle noget indefra. De mangler følelsen af at være gode nok,” siger han.
 
Romantikdigteren H.P. Holsts berømte ord om, at det udad tabte, skal indad vindes, virker dermed moden til en omskrivning. Nu skal vi måske til at sige: Hvad indad tabes, må udad vindes.
 
Kim Kardashian tager efter sigende 300 billeder, før hun vælger det helt rigtige. Hun er i øvrigt også kvinden bag selfie-bogen 'Selfish'. 512 siders selfies. 
 
Mange selfies = lav selvtillid
Forskerne fra Nottingham Trent University og Thiagarajar School of Management identificerede seks bevæggrunde, der motiverede de unge deltagere til at fotografere sig selv, og de bevæggrunde var følgende:
  • Booste selvtilliden
  • Søge opmærksomhed
  • Løfte humøret
  • Dokumentere et minde
  • Forstærke gruppebånd
  • Øge sin sociale konkurrenceevne.
 
Vægtningen af disse seks parametre havde betydning for, hvor alvorlig graden af ”selfitis” blev vurderet, og man fandt desuden en sammenhæng mellem mange selfies og lav selvtillid. De, der tog flest billeder, var dog først og fremmest motiveret af opmærksomhedssøgen og en følelse af at befinde sig i en popularitetskonkurrence med venner og kolleger.
 
Opmærksomhedssøgen og popularitetskonkurrencer er lige så ældgamle som den ældste hulemand, men i disse digitale velmagtsdage bliver legen måske alligevel for god. Det mener Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og forfatter til flere bøger om de digitalt indfødte.
 
I lighed med adfærdsspsykolog Anders Colding-Jørgensen mener han, at det er det underliggende behov for bekræftelse, der kan være bekymrende ved den vidt udbredte selfie-kultur og ikke som sådan selfierne i sig selv.  
 
”Vi har altid spejlet os i andre, når vi danner os som mennesker. Den afgørende forskel, som kan bekymre mig, er, at vi har redskaber, som gør, at vi kan spejle os hele tiden. Alt, hvad vi tænker og siger, kan vi få valideret udefra, og det er usundt,” siger Søren Schultz Hansen.
 
Reality-stjernen Gemma Collins efter indlæggelse. Selfie-time! 
 
I yderste konsekvens kan den konstante spejling i omverdenen betyde, at man mister sin individualitet, mener han. Kort sagt: Når man aldrig er sig selv, så bliver man aldrig et selv.
 
Det kan lyde paradoksalt, når netop selfie-generationen tit bliver beskyldt for at være navlebeskuende narcissister, men det mener Søren Schultz Hansen er en sandhed med modifikationer:
 
”De har behov for at se det billede, som netværket tegner af dem, men det er jo ikke dem. I lighed med den græske myte om Narcissus er det ikke dem selv, de ser. Han ved heller ikke, at det er sit eget spejlbillede, han har forelsket sig i,” forklarer han.
 
Fordi det handler mere om, hvem man er i gruppen, end hvem man er med sig selv, så er det ifølge Søren Schultz Hansen også værd at bemærke, at de fleste selfies ikke er selfies, men we’fies, altså gruppebilleder.
 
”De bliver næsten et udtryk for mangel på individualitet,” afslutter han.  
 
Forældrene skal på banen   
Både Søren Schultz Hansen og Anders Colding-Jørgensen vurderer, at de digitalt indfødte - de, der er født med en smartphone i hånden – udgør en særlig gruppe, der risikerer ikke at udvikle det selvværd og den selvstændighed, der skal til for at trives som menneske.
 
Det underbygger forskningsprojektet fra Nottingham Trent University og Thiagarajar School of Management, der fandt, at det var de 16-20-årige undersøgelsespersoner, der udviste de kraftigste symptomer på ”selfitis”.
 
Derfor har forældre et særligt ansvar for at lære deres børn, at de er gode nok. Uanset hvor mange likes, de får.
 
”Børn skal lære ikke at lade sige blæse rundt af strømme på sociale medier. De skal have at vide, at de er gode i sig selv. Lige meget hvad, de gør,” forklarer Anders Colding-Jørgensen, der mener, at unge skal have hjælp til at få deres koncentration tilbage.  
 
Med andre ord er de sociale medier kommet for at blive - på godt og ondt. Så når de unge opdager den korte berusende glæde ved at få et like, helst flere, skal de være rustet til at tage det for, hvad det er.
 
”Det er nemmere at være ligeglad med, hvad andre mener om dig på de sociale medier, hvis du har en grundlæggende følelse af, at du er god nok. Så simpelt er det,” siger Anders Colding-Jørgensen.
 

Vores helt egen Helle var da også så syg efter at få et selfie med selveste Præsident Obama, at hun lod sig forføre af trangen midt under Nelson Mandelas begravelse. Michelle var mindre begejstret. Time and place, Helle, time and place.
 
Det er ikke kun bekræftelse og popularitet, som børn skal lære at håndtere. De skal også kunne håndtere fraværet af det. Det vil sige, at de skal kunne håndtere at være alene med sig selv (gisp).
 
”Det bliver basalt set svært at lave noget, der kræver mere end ti minutters sammenhængende koncentration ad gangen, hvis man er slave af konstant at få noget fra andre. Og der er bare nogle ting i et videnssamfund, som kræver en veludviklet koncentrationsevne,” afslutter han.
 
Så selvom selfie-syge ikke er en ting (endnu), så skal du måske alligevel pakke den smartphone lidt væk.

Relaterede artikler

Victory Selfies - Sociale medier har revolutioneret mediebilledet og gjort menigmand til potentiel global krigskorrespondent. Sandheden er...
#onefingerchallenge - En ny, vovet udfordring har set dagens lys. Betegnelsen er #onefingerchallenge, der basalt set beskriver udfordringens f...
Tager du lige en skilsmisse-selfie? - Må jeg gøre det forbi på Facebook? Hvordan fortæller jeg vores omgangskreds, at vi ikke længere er et par? Må jeg skrive...
Millennials ødelægger verden - Det er millennial-generationen, der i hyperaktivt tempo har smadret traditionelle forretningsmodeller, magtstrukturer, i...
Fars fede primalfoto - Du ser dem alle vegne: MAMILs - Midaldrende mænd i lycra. De fremstiller sig selv som jægeren, stammemennesket og ham, d...
Dødsrengøring for begyndere - Dødsrengøring. At rydde op, smide ud og gøre rent i sit liv inden døden er ikke blot en tjeneste, vi gør os selv ved at ...
Findes 'smartphone-afhængighed'? - Hvor bekymret skal man være for hverdagens skærmtid? Den danske medieflade er fyldt med modstridende påstande om, hvor b...
Dit job ifølge Stockfotos - På Twitter har folk haft det sjovt med at vise stockfotos, dårlige fremstillinger af deres jobs under #Badstockphotosofm...

Giv din stemme

8 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Job

Rådgiver

Frist: 19. oktober kl. 12.00

E-commerce manager

Frist: 26. oktober

Praktikant

Frist: 25. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.