Victory Selfies
Sociale medier har revolutioneret mediebilledet og gjort menigmand til potentiel global krigskorrespondent. Sandheden er som bekendt krigens første offer, og ISIS har været dygtige til selv at bruge sociale medier til at vinde propagandakrigen og narrativet om, hvem der vinder. I Mosul vinder ”victory selfies” og live-videoer frem som modsvar til ISIS i takt med, at byen befries.
af Nikolaj Grøn
I den hjemlige andedam skabte det et ramaskrig i den danske medieverden, da statminister Lars Løkke Rasmussen valgte at præcentere sin 2025-plan via Facebook Live og short-cutte de store danske medier. I andre dele af verden kan sociale medier være den eneste kilde til billeder og opdateringer fra ellers isolerede områder såsom krigszoner.
Selv når de traditionelle mediers krigskorrespondenter er i området, kan naturlig skepsis eller antipati gøre, at disse medier fravælges til fordel for sociale medier, der bekræfter ens egen virkelighedsopfattelse. Islamisk Stat (ISIS) har været særdeles effektive til at anvende sociale medier til at etablere sig som en sejrrig ”virtuel” stat og til at rekruttere tilhængere med deres narrativ om, at ISIS vil sejre.
Wired Magazine udråbte tilbage i marts måned ISIS som sejrherren i social media-krigen, ikke mindst på grund af deres brug af ekstremt voldelige videoer på sociale medier.
Angiveligt en ISIS-kriger, der tager en selfie. Foto: Reuters.
Skabelsen af et strategisk narrativ er centralt indenfor forretninger, sport, politik og sågar krigsførelse. Krigen om det globale strategiske narrativ føres i stigende grad på de sociale medier. Også indenfor militære operationer spiller sociale medier en øget rolle jf. Kaspersen og Rickli i The global war of narratives and the role of social media.
For nylig har en Taliban-propagandavideo skabt hævede øjenbryn. Ikke fordi det er overraskende, at Taliban bruger selvmordsbomber, men fordi de bruger en drone til at lave videooptagelser, som efterfølgende bliver spredt via sociale medier.
Talibanvideo optaget med en drone. Foto fra Al-Jazeera.
Kampen om sandheden føres på de sociale medier
Britiske Independent fortæller om, hvordan kampen mod ISIS i stigende grad dækkes via sociale medier med ”victory selfies” og live video-opdateringer direkte fra fronten. En trend, der gør alle med en smartphone til potentielle krigskorrespondenter med lynhurtige og i mange tilfælde de eneste vidnesbyrd om, hvad der sker helt fremme ved fronten, når bomberne falder. Nyheder fra fronten, der i bedste fald er et partsindlæg og i værste fald manipuleret propaganda.
Foto fra Mosul, der angiveligt viser irakiske specialstyrker, som tager en ”victory selfie”, efter at Aden-kvarteret i Mosul blev befriet for ISIS den 22. november 2016. Foto: AFP / Getty Images.
Victory selfie
"Victory selfies" – altså sejr-selfier – viser typisk en part i en væbnet konflikt eller eksemplvis en tilskuer til en sportskamp, der proklamerer, at ”vi har vundet slaget”, og postulerer, at vi også vil vinde den overordnede kamp, hvad enten afsenderen er for eller imod ISIS – eller bare Brøndby IF.
Moderen over alle ”victory selfies” er uden tvivl ikoniske Winston Churchills, der igen og igen optrådte i medierne med sit V-tegn med fingrene, ”V for Victory”, og proklamerede: Vi vil vinde over Nazityskland! Selvom spredningen unægtelig skete langsommere end med moderne sociale medier, så skabte Churchill en trend og et stærkt sejrs-narrativ, som både børn og voksne bogstaveligt talt kunne tage i egne hænder og sprede viralt face-to-face.
Winston Churchill: The original "victory selfie"? Foto: Imperial War Museeum.
Informationskrig på sociale medier
Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Thomas Elkjer Nissen, forfatter til #TheWeaponizationOfSocialMedia, mener, at front-linje rapportering via sociale medier bekræfter en tendens i moderne krigsførelse:
Elkjer Nissen forklarer, at sociale medier sætter alle på moderne kamppladser i stand til at kommunikere, hvad der foregår, i ”real time”. Omvendt er det også en kommunikationsform, som er vanskelig at validere – særligt for journalister. Disse ”selfie-rapporter” er ofte den eneste kilde til bestemte områder af kamppladsen, og da de kun viser et meget lille udsnit af kamppladsen, kan det også fordreje det overordnede billede af, hvad der egentligt foregår. Desuden kan de, som tager billederne, også have et ønske om at vildlede eller at propagandere for egen entitet (IS, shiamuslimsk milits eller andre).
Thomas Nissen påpeger samtidig, at der også er hele spørgsmålet om operationssikkerhed (OPSEC), altså om ikke at komme til at afsløre noget, som modstanderen kan udnytte.
Et ny-klassisk eksempel på, hvor galt det kan gå, er kendt som ”ISIS-tossen på Twitter”: En ISIS-kriger tweetede ”victory selfies” af sig selv foran en markant bygning og pralede med ISIS' evner til at føre kampen fra et lokalt hovedkvarter. Billedet blev opfanget af det amerikanske flyvevåben, og bygningen på billedet blev identificeret som et ISIS-hovedkvarter, man ellers ikke havde kunnet finde. Inden der var gået 24 timer, var bygningen ramt af amerikanske præcisionsbomber.
