|
GIF dig til tilfredsstillelse
Er du også til perfektionsporno?

GIFs med legende løsninger, pirrende processer og delikate designs har været internetfolkets perfektionsfix i årevis.

Skrevet af

Mie Tomzak

Kforum.dk

4 artikler

0 indlæg

De såkaldte 'satisfying GIFs' masserer din moderne hjerne til en braingasm med mønstre, maskiner og menneskelig manufaktur. Det er perfection porn. Det er overlegen orden i et kakofonisk kaos, og den virtuelle verdens befolkning elsker det.
Internettet er jordemoder for en hel losseplads af trends.
 
Nogle fødes som øjeblikkelige stjerner for blot at kollapse i glemslen, som fx Harlem Shake-dansevideoerne.
 
Andre fødes som helte for at nyde et lang liv og ende som skattede legender, som fx trolling-fænomenet ’Rick-rolling’.
 
Nu og da opstår en sejlivet trend, som ekkoer på tværs af platforme med nær ubestridt popularitet. En sådan trend er ofte et analytisk blik værd, da dens fejrede status kan være et barometer for forståelse af mennesker, medier og moderne tider.
 
Man skal ikke lide en halv seneskedehindebetændelse af klik på Reddit, Tumblr, Imgur eller lignende sites, før man støder på en såkaldt satisfying GIF.
 
En ’satisfying GIF’, også kendt som en ’oddly satisfying’, ’hypnotic’ eller ’perfect’ GIF, er, som navnet afslørende antyder, på én eller anden vis tilfredsstillende for beskueren.
 
De behagende billeder i bevægelse findes med mange forskellige motiver og ultrakorte handlingsforløb. Spørgsmålet, der trænger sig på, er: Hvorfor? Hvorfor er satisfying GIFs så populære?
 
Magisk matematik, tak!
Én af de tilfredsstillende GIF-arter er skabt af matematik. Men hov, vil den letfilosoferende matematiker observere — ret beset er alt skabt af matematik. Passende pointe, Pythagoras, for det er netop matematikken, der påvirker hjernen til at nyde disse mønstre.
 
De 'matematiske' GIFs hypnotiserer iagttageren med dansende figurer, der gentager sig selv som en grafisk evighedsmaskine.
 
Fascinationsfaktoren ved denne type GIFs kan være matematiske egenskaber, som fx symmetri. Den britiske matematiker Marcus du Sautoy forklarer blandt andet, at vores primalhjerner er gearede til at påskønne symmetri, da fx et symmetrisk ansigt kan indikere gode gener.
 
Marcus du Sautoy kommer vidt omkring symmetriens magt i denne 18-minutter lange TED Talk. Se den på en søndag.
 
Vi er altså biologisk disponerede til at drages af ufejlbarlig matematik, hvilket kan forklare, hvorfor så mange opsøger de mønsterdrevne GIFs til en lille 'brain massage'.
 
Mennesker, maskiner og andet blandet
En anden art af satisfying GIFs kan en smule dovent høre under denne samlede rodekategori. Her er det ikke den grafiske matematik-tango, men virkelighedens små perfektioner, der tilfredsstiller seeren.
 
Var det fx noget med en lille bid hverdagsvelbehag?:
 
Mmmmh, ja, hæld den honning!
 
… Eller hvad med et stykke med industriel elegance?:
 
Spidsere! Spidsere! SPIDSERE!
 
Hvor den dragende effekt af de matematiske GIFs kan forklares gennem neuroæstetisk velbehag, så kan der være flere grunde til fascinationen af denne anden type satisfying GIFs.
 
Mini-binging i arbejdstiden
I bogen Compact Cinematics: The Moving Image in the Age of Bit-Sized Media finder man et helt kapitel omhandlende satisfying GIFs skrevet af Anna McCarthy, professor i Cinema Studies ved New York University med særlig ekspertise i GIFs.
 
I bogen beskæftiger McCarthy sig med de satisfying GIFs, der viser en arbejdsproces, enten manuel eller maskinel.
 
McCarthy argumenterer for, at én af grundene til fascinationen af disse GIFs kan være forbundet med den produktivitetsstyrede arbejdskultur. Et skrivebordsjob er fysisk sikkert og trygt, men kan skabe mental sårbarhed over for den enorme mængde disktraktioner, der lurer i skærmen.
 
Overspringshandlinger, såsom at se på GIFs, er den digitale æras selvsabotage, og vidensarbejde er en arbejdsform, hvis produktivitet trues af dets egne værktøjer.
 
Disse GIFs er ifølge Anna McCarthy tiltrækkende, fordi de er små, gentagende perfektionsøjeblikke, som er nemme at tilgå.
 
Du kan lige nå at se en samling satisfying GIFs, mens din mail loader. Det føles som en lille portion ’binging’, men det er tidsmæssigt overkommeligt, og du kan hurtigt lukke det ned, uden det føles som en grum afbrydelse.
 
Missede du 'Den store bagedyst'? Fortvivl ej, internettet er fuld af behagelige bagværks-GIFs, der viser processer med sødmefuld sikkerhed i et endeløst loop.
 
Orden i kaos
Katrin Tiidenberg er ph.d. i sociologi og forsker i digitale medier og visuel kommunikation ved Aarhus Universitet. Selvom GIFs ikke er hendes primære ekspertise, har hun alligevel et bud på, hvorfor de tilfredsstillende af slagsen er så populære:
 
”They are a perfect loop of something orderly, offer an instant gratification of things working out, clicking together, aligning perfectly — it is not a type of gratification easily available to people working with their minds or at computers. It could be equated with the joy from mowing the lawn or painting the house.”
 
Hun mener desuden, der kan være en sammenhæng mellem vores kaotiske, moderne levevis og den ro og fuldkommenhed, man kan opleve gennem GIF’erne.
 
”We are all daily met with experiences where things do not align perfectly, or click together with ease. In addition, scholars and philosophers have pointed out that our time is perhaps particularly noisy, unpredictable, informationally overburdened and risky. In this situation these videos could be argued to offer an almost meditative interlude.”
 
Højtryksrenseren har en særlig plads i de tilfredstillende GIFs royale inderkreds.
 
Den, der hvisker, lindrer
Et søsterfænomen til satisfying GIFs er ASMR-videoer. ASMR står for Autonomous Sensory Meridian Response. Det er en betegnelse for en behagelig, fysisk fornemmelse udløst af stimuli, såsom lyde.
 
ASMR har fået sit eget univers på nettet med det såkaldte ’Whisper Community’. Det er folk, der uploader eller opsøger videoer med folk, særligt kvinder, der hvisker opmuntrende ord, mens de eksempelvis børster hår, tegner med en blyant eller andet, som frembringer en beroligende lyd.
 
Effekten kaldes en ”tingle trigger”, en snurre-udløser, som henviser til den kropsfornemmelse, der kan virke afslappende, give en tryghedsfølelse eller ligefrem gøre seeren søvnig ved at se videon.
 
Denne ASMR-video er set over 800.000 gange. Det er en halv times hvisken med massage og rensning af et par højtalere med påsatte plastikører.
 
Både Information og Berlingske har skrevet om fænomenet, der ligesom de tilfredsstillende GIFs har eksisteret i nogle år og stadig lever med en stabil internetpuls. Det vidner om et enormt publikum for indhold, der virker terapeutisk og kan give det moderne menneske et perfektionsfix i en uperfekt verden.
 
En mere spiselig virkelighed
’Oddly satisfying’ eller ’strangely satisfying’, som man ofte ser GIF’erne beskrevet i diverse communities, vidner om, at mange fans selv finder det pudsigt, at de drages så kraftigt af trenden.
 
Spørger man brugerne på Reddit, så skal man for det første ikke regne med en syndflod af svar. Reddit-brugere kan nemlig lugte naiv nysgerrighed fra gæster på sitet.
 
Der kom dog ét svar til spørgsmålet ”Why do you watch satisfying GIFs?”. Selvom det ikke just tæller som solid kvantitativ empiri, så var svaret ikke desto mindre meget sigende.
 
Den enlige respondent skrev nemlig:
 
Svar fra Reddit-bruger til spørgsmålet ’Hvorfor ser du satisfying GIFs?’ Svaret var: ’Fordi det gør virkeligheden mere spiselig’.
 
Det giver mening. Det er trods alt konstant reinkarnerede perfektionsmomenter, vi taler om. What’s not to like? Det er nu også lidt småsørgeligt, hvis man oprigtigt mener, at virkeligheden er tom uden den slags fyld.
 
Ja, det er svært, men på et tidspunkt er man altså nødt til at kigge væk og komme videre.
 
Det er helt legitimt at være til perfektionsporno. Ligesom med regulær porno gælder det dog om at finde en balance, så man ikke mister grebet om virkeligheden. Men okay, så skal man godt nok også give den GIF-gas.
 
Hvis du efter dette perfektionspotpourri trænger til adspredelse, så tjek lige denne samling ikke-tilfredsstillende GIFs, der helt sikkert får re-wired din hjerne til at acceptere en mere realistisk og ufuldkommen tilværelse:
 
Modspillet til satisfying GIFs — unsatisfying GIFs.

Relaterede artikler

Din sommer i GIFs - Til alle jer, som har det lidt stramt over at være tilbage i stolen, er her den første arbejdsdag efter ferien fortalt m...
Tip top digital topchef - Den digitale omstilling er i fuld gang, og med den følger nye forretningsmuligheder, nye typer virksomheder og nye måder...
2016 i memes - 2016: Read it and weep.
Kampen mod clickbait - Hvorfor bliver vi ved med at klikke på clickbait-overskrifter? Og hvorfor forsøger flere og flere seriøse medier sig med...
Hvorfor 76 gange om dagen? - Ny bog skrevet af forskeren Adam Alter sætter fokus på vores mobilafhængighed. Bogen forklarer, hvordan og hvorfor vi er...
Blær dig med denne tech-viden på mandagsmødet - Din ven har Philips Hues LED-pærer, som han tænder via sin iPhone. Din lillesøster smalltalker med en bot om vejret. Din...
Kommunikerer du som en white walker? - Game of Thrones er ikke blot en hitserie af episke proportioner. Det er også en skatkiste af gode råd inden for kommunik...
Lykken er luksusskod - Måske fik vi ikke den Tesla, den strandvejsvilla, de Noma-besøg og de designerting, som vi ønskede os af livet – men pyt...
Indbakken in absentia - Autosvaret. Det autobiografiske mini-essay og forglem-mig-ej-notatet, der kommunikerer, at man ikke kan kommunikere. For...
Er du #sociopat? - Offensive meme-trenden eller "det er bare for sjov, og jeg har ret til at have min egen form for humor" er på sit højest...

Giv din stemme

21 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

KOM18

Ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Kommunikationskonsulent

Frist: 7. januar

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 8. januar kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.