Alle Trumps taknemmelige helte
Det første år med Donald Trump som præsident skortede ikke på eksempler på forargende udtalelser fra den præsidentielle talerstol (og ikke mindst fra Twitter-kontoen), men Trump har også til tider vist sig tilpasningsdygtig i forhold til forskellige publikummer. Tirsdagens State of the Union-tale var et eksempel på det sidste, hvor Trump talte til sin base på mere underspillet manér end tidligere.
af Mark Herron
Cool fremfor kampklar
”Go get ’em” blev der råbt til præsident Trump, mens han bevægede sig igennem et hav af (ryg)klappende hænder op mod talerstolen foran den amerikanske kongres og de indbudte gæster. Præsidenten fremstod dog mere afdæmpet end kampklar i begyndelsen af sin første officielle State of the Union-tale. De bizarre og kontroversielle udtalelser var for en gangs skyld i mindretal, og Trump kom i mål ved at følge manuskriptet og traditionerne omkring talen.
Forældrene til 16-årige Kayla Cuevas, som sammen med sin jævnaldrende veninde blev dræbt i en forstad af en indvandrerbande, blev et element i talens benævnelse af illegale indvandrere. Foto: Getty Images
Stålet i amerikanernes rygrad
Der blev ikke talt meget om hverken det nylige sammenbrud i Kongressens forhandlinger eller FBI-undersøgelsen af den russiske indblanding i præsidentvalget. I stedet indledte Trump talen med et fokus på de kriser, der har ramt USA i form af naturkatastrofer igennem året – med et særligt fokus på områderne i delstaterne Texas og Louisiana: ”We saw the volunteers of the "Cajun Navy," racing to the rescue with their fishing boats to save people in the aftermath of a devastating hurricane ... We heard tales of Americans like Coast Guard Petty Officer Ashlee Leppert, who is here tonight in the gallery with Melania. Ashlee was aboard one of the first helicopters on the scene in Houston during Hurricane Harvey.”
Et af Trumps yndlingsemner har været USA's krisetilstand. Hans indsættelsestale er ligefrem blevet døbt ”American Carnage”. Men i tirsdagens tale blev det dystre billede af USA brudt op af optimisme, på vegne af hvad det amerikanske folk har formået at overkomme: ”We endured floods and fires and storms. But through it all, we have seen the beauty of America's soul, and the steel in America's spine.”
I det hele taget kunne Trump tale om den amerikansk økonomi med rank (og stålfast) ryg, hvor han blandt andet fokuserede på, at lønningerne var på vej op for de fleste amerikanere – hvilket ikke nødvendigvis er helt korrekt, idet samfundsdebatten har været fokuseret på, at de sidste års overskud ikke er kommet mange menige amerikanere til gode.
Se CNNs sammenklip af Trumps tale:
Trump lagde særligt vægt på, at minoriteter som afrikansk-amerikanere har fået det bedre i løbet af hans første år som præsident. At dømme ud fra de afrikansk-amerikanske politikeres stenansigter undervejs i talen var de ikke enige med præsidenten i den vurdering.
De større nationale projekter, som Trump søgte at samle sit publikum i salen og bag TV-skærmene om, var blandt andet USA's infrastruktur og kampen mod misbruget af opioider. Fokus var på at skabe initiativ i det amerikanske samfund, hvor regler og restriktioner i klassisk Reagan-stil blev beskrevet som en spændetrøje for amerikanernes virkelyst: ”America is a nation of builders. We built the Empire State Building in just one year - is it not a disgrace that it can now take 10 years just to get a permit approved for a simple road?”
Frigørelsen for den enkelte amerikaner skulle i første omgang komme via den nye vedtagne skattereform, men det blev ikke taget med i ligningen hos Trump, at selvsamme skattereform på sigt kan være med til at besværliggøre det storstilede projekt omkring genopbyggelsen af USA's veje og broer.
Trump havde masser af gæster med sig i salen, og de blev annonceret med stående klapsalver. Dette grådkvalte ægtepar mistede deres søn, Otto Wambier, da han var fængslet i Nordkorea. Foto: Ritzau Scanpix
Buhråb til Trumps hjørnesten
Trump var dygtig til at bruge sine indbudte gæster i salen i fortællinger om det amerikanske folk. Gæsterne blev groft sagt delt op i historier om helte og ofre. Historien om betjent Ryan Holets, der adopterede et barn fra en gravid heroinmisbruger, kombinerede disse roller, idet det nyfødte barn også var med i salen og blev hevet frem fra et ammetæppe af adoptivmoderen.
En anden vigtig ’rekvisit’ blev den tidligere nordkoreaner Ji Seong-ho, som triumferende løftede sine krykker i vejret, efter Trump havde fortalt om Seong-hos gruopvækkende tilværelse i Nordkorea og flugt fra regimet. Talen bød også på en henvisning til forældrene til afdøde Otto Warmbier, der havde været fængslet i Nordkorea.
Og endelig var der de to ægtepar, tårevædede forældre til to teenagepiger, som var blevet dræbt af en invandrerbande. Alle de indbudte gæster blev bedt om at rejse sig til klapsalver.
Trump brugte dog også de sidstnævnte ægtepar som indledende eksempel på den mest kontroversielle del af talen, hvilken omhandlede immigrationsspørgsmålet i USA. De såkaldte ”Dreamers”, unge illegale indvandrere, der har boet det meste af deres liv i USA, har længe været diskuteret i USA, og Trump lagde op til, at gruppen skulle have hjælp.
Dog lagde han også op til en ”America First”-tilgang til debatten om dem med følgende citat: ”My duty, and the sacred duty of every elected official in this chamber, is to defend Americans -- to protect their safety, their families, their communities, and their right to the American Dream. Because Americans are dreamers too.”
I den sidste sætning går Trump til ”Dreamers”-begrebet på samme måde, som ”Black Lives Matter”-bevægelsen blev mødt med et ”All Lives Matter”-svar. Der sker en forfladigelse af en særlig gruppes problemer, når et rammende begreb strækkes så langt, at det bliver almen- og derved ligegyldigt.
Trump fremlagde sin immigrationspolitik som havende fire ”pillars”(hjørnesten). Ud over reformen af Dreamers-aftalen handlede det for Trump om mere kontroversielle tiltag som sikring af grænsen mod syd med blandt andet en mur, en indskrænkning af visa-lotteriet, der har fokus på lande, som er underrepræsenterede i USA’s befolkning (herunder afrikanske lande), samt ”Chain Migration”; en art familiesammenføring, hvis omfang blev overdrevet af Trump i talen og ligefrem udløste buhråb i salen.
”Således dør friheden altså – til lyden af buldrende klapsalver”
I resten af talen leverede Trump dog sine udfald mod modstandere i en mere underspillet grad. NFL-spilleren Colin Kaepernick og de, der knælede sammen med ham under nationalmelodien, fik f.eks. en hilsen i afslutningen af talens måske mest mærkværdige del, hvor Trump i et fokus på patriotisme brugte en del tid på at tale om det amerikanske flag, og hvorfor det var vigtigt at ære dette:
”We all share the same home, the same heart, the same destiny, and the same great American flag ... those who have served our Nation reminds us why we salute our flag, why we put our hands on our hearts for the pledge of allegiance, and why we proudly stand for the national anthem.”
Trumps State of the Union-tale anno 2018 må siges at være den tale, hvor han bedst har formået at række ud mod det amerikanske folk uden at støde for mange af dem fra sig i for tydelig grad. Foto: Ritzau Scanpix
Yndlingsaversionen, præsident Barack Obama, blev der også henvist til, både i forhold til klimapolitik: ”We have ended the war on American Energy -- and we have ended the war on (beautiful) clean coal.” og selvfølgelig det fortsatte forsøg på at underminere Obamacare, som Trump næsten fik talt i graven, selvom dette må siges at være en tilsnigelse.
Trump lancerede også en ny taktik i forhold til sin forgængers politiske arv ved at forsøge at overtage nogle af Obamas mere succesrige politiske projekter, som f.eks. redningen af den amerikanske bilindustri, som Trump i sin tale fik beskrevet som endelig værende i vækst igen, efter at han var blevet præsident: ”In Detroit, I halted Government mandates that crippled America's (great, beautiful) autoworkers -- so we can get the Motor City revving its engines once again.”
Men i det måske mest rystende eksempel på, hvor meget Trump og Republikanerne ønsker at udviske Obamas år i Det Hvide Hus, formåede den nuværende præsident at få stående klapsalver, da han udtalte, at han ville holde Guantánamo Bay-fænglset åbent og lade USA's krige køre på uden endelig slutdato: ”Our warriors in Afghanistan also have new rules of engagement. Along with their heroic Afghan partners, our military is no longer undermined by artificial timelines, and we no longer tell our enemies our plans.”
Man kan undre sig over, hvordan netop den gren af magten, der er sat i verden til at indskrænke præsidentens magt til at føre krig, kan klappe så begejstret efter sådan en udtalelse.
Traditionerne vandt over Trumps natur
State of the Union-talen i år var lang – selvom det dog ikke var den længste State of the Union nogensinde holdt. Trump formåede dog at holde fokus hele talen igennem på trods af, at hans vanlige sidebemærkninger efterhånden sneg sig mere og mere ind i talen.
Trump evnede at bruge den planlagte tale til at tale struktureret om sin politik med bevingede ord, såsom tretrinsrakatten ”And we will do it with American heart, American hands, and American grit.” eller med brugen af assonans som ”We have gone forward with a clear vision and a righteous mission.”
Trump formåede også i høj grad at bruge selve kongresbygningen med stor effekt, særligt i slutningen af talen, hvor byen Washington D.C. og Kongressen som instution blev sat i relief i forhold til resten af nationen, der ligger omkring den:
Den tidligere nordkoreaner Ji Seong-ho løftede sine krykker i vejret, da Trump talte om Seong-ho og hans gruopvækkende tilværelse i Nordkorea og flugt fra regimet. Foto: Ritzau Scanpix
”Atop the dome of this Capitol stands the Statue of Freedom. She stands tall and dignified among the monuments to our ancestors who fought and lived and died to protect her. Monuments to Washington and Jefferson -- to Lincoln and King. Memorials to the heroes of Yorktown and Saratoga -- to young Americans who shed their blood on the shores of Normandy, and the fields beyond. And others, who went down in the waters of the Pacific and the skies over Asia. And freedom stands tall over one more monument: this one. This Capitol. This living monument to the American people.”
Denne sidste lange passage i talen fik for alvor samlingen af politikere og andre gæster så meget op i gear, at et taktfast ”USA, USA, USA” lød igennem salen, som var der tale om et Trump-rally. Trump forblev dog fuldt bevidst om stedet, hvor han talte. Hans State of the Union-tale anno 2018 må derfor siges at være den tale, hvor Trump bedst har formået at række ud mod det amerikanske folk uden at støde for mange af dem fra sig i for tydelig grad.
Det har han dog formået at gøre så eftertrykkeligt de andre 364 dage af det seneste år, så der skal formodentlig følges mere op på talens flotte ord i den kommende tid frem mod midtvejsvalget, hvor Trump måske burde udvise samme mådehold ved Twitter-tasterne, som han gjorde fra talerstolen i Kongressen.
Læs mere om Trumps State of the Union-tale:
The Guardian: The full speech – Trump's State of the Union address
The Atlantic: The State of The Union is unrecognizable '
NY Times: Trump - State of The Union
