|
Rubrikken som medie for klikjagt
Du tror ikke dine egne øjne når du ser det her

Skrevet af

Charlotte Madvig Schmidt

2 artikler

0 indlæg

Klik! Kan du skrive en rubrik, der høster læsere? Journalistikken har taget en U-vending, og alle medier følger efter digitaliseringen som halsende hunde. Men hvordan skriver man så den forbandede rubrik? Vi giver dig den nødvendige viden.
Kunsten at skrive rubrikker er i takt med digitaliseringen af nyhedsmedierne blevet vigtigere, og historierne står og falder nu med, hvor tiltrækkende en rubrik virker på dig som læser.
 
Politiken gør det, Berlingske gør det, og Information gør det. BT og Ekstra Bladet gør det – og gør det rigtig godt. Det store clickbait-ræs er sat ind, hvilket også har skabt et skift i måden, hvorpå vi skriver – og læser – rubrikker.
 
 
Knebene for at lokke læseren ind i artiklerne er mange. I journalistikkens printede fortid er midler som billeder, underrubrikken, lederen i en avis osv. blevet brugt flittigt i kampen om den store læserskare. Med digitaliseringen og den stigende konkurrence på nettet er konkurrencen mere eller mindre blevet reduceret til den fængende første linie, som slår hele takten an. Nemlig rubrikken. Rubrikken er med andre ord artiklens salgstale og bærer ansvaret for at lokke flest mulige heste ind i folden.
 
 
Læs mig, og ellers finder du aldrig ud af det forunderlige, der skete, da et sødt gedekid, opdraget af chimpanse-forældre, faldt ned i hajtanken i Kattegatcentret. Eller hvilken frugt fra Amazonas allerdybeste jungle, der er opskriften på evig ungdom. Eller det vildt, ekstraordinært spændende, der sker for en helt almindelig T-shirt, som har hængt på altanen i kun to minutter!
 
Her er der drøn på kannibalisme og nekrofili. Ekstra Bladet 
 
Rubrikkens overhaling 
At overskriften fungerer som blikfang for læseren er næppe en nyhed. Overskriften fænger læseren, med den attråværdige konsekvens, at læseren fastholder sit blik og læser videre. Som tilfældet er i dag, hvor langt de fleste læser indhold og nyheder på nettet, er det ønskede udfald imidlertid blot et enkelt klik. Altså kan man gøre artiklens popularitet op i, hvor mange klik der er registreret.
 
Nyheder og indhold læses i stigende grad digitalt. Foto: Gettyimages/Andrew Harrer/Bloomberg
 
Meget kan man sige og mene om den varslede klik-krig, der er under opsejling mellem nyhedsmedierne, men er det blot en uafvendelig konsekvens af digitaliseringen af det trykte medie? Print er dømt ude og digital inde, hvilket betyder større krav til rubrikken. Den gode historie skal konkurrere på klik i kapløbet om at blive læst mod hundrede andre lignende historier.  
 
Og hvor efterlader det indholdet? Er artiklens popularitet alene et spørgsmål om værdien af den enkelte rubrik? 
I så fald må vi sørge for at skrive nogle absurd genialt gode overskrifter, der ægger selv den mest gedigne læser. Hvad der står i artiklens brødtekst er mere eller mindre lige meget. Indhold er altså dømt ude i kapløbet – kvaliteten heraf kan nemlig ikke gøres op i klik.
 
I dag, 31. marts, er det denne rubrik, som høster flest klik på BT.
 
Den engelske avis The Guardian har luret – og afluret – konsekvensen af det journalistiske klik-kapløb. Og at dømme efter deres mest populære artikel anden påskedag er gåder åbenbart det, der batter hos de trofaste læsere over påsken. 
 
Mest populære artikel på The Guardian.
 
Hvad du ikke vidste om den gode rubrik
Det er ingen hemmelighed, at overskrifter, der lover oplysning af mørklagte områder eller de helt store afsløringer, har stor tiltrækningskraft på os læsere. Og så synes det pludselig meget spændende, hvad en 34-årig mand i New Hampshire fandt i sin bedstefars gamle kuffert på loftet.
 
Politiken løfter sløret for Helle Thornings overvejelser bag farveltale.
 
Hvis du imidlertid ikke bærer rundt på en stor hemmelighed eller kender til detaljerne bag Lars Løkkes yoyo-slankekur, er der andre tangenter du kan spille på – nemlig det dybeste indre hos læseren. Rubrikker, der taler til følelserne, er sammen med løfter om underholdningsværdi en sikker vinder. Om vi er blevet mere ekstreme og adrenalin-elskende, må sociologerne og livstilseksperterne udtale sig om, men de almindelige low-actionpacked overskrifter taler i hvert fald ikke til den brede læserskare.
 
Upworthy har luret opskriften bag en tåreperser af en rubrik. 
 
Så følelser sælger. Men i nogle tilfælde er det et tog, der kører lidt af sporet – og overskriften ender i grøften med andre rubrikker, der kniber læseren lidt for hårdt i siden. Man kan i disse tilfælde være fristet til at spørge sig selv, om det er klikkene værd, eller om man i realiteten ender med at støde og irritere flere undervejs? Så før du giver fuld patos-gas i din rubrik, er det måske værd at gå dit segment efter i sømmene – hvem (og det er uhyggeligt mange) hopper gladeligt med på vognen af ekstravagante, overdrevne tårepersere af en overskrift?
 
Ekstra Bladet brillierer igen. 
 
Google er din bedste ven
Når det kommer til artikler på nettet, er google-søgemaskinen en vigtig allieret. Om din artikel bliver læst, afhænger nemlig til dels af, hvad godtfolket søger på. Kendisser, og i særdeleshed deres dødsfald, er derfor også en sikker vinder, hvis du vil sikre dig, at din artikel popper op på computerskærme land og rige rundt.
 
Kendis-dødsfald batter for alvor på læsertal, og hvis du har held med at presse den uigenkaldeligt sidste handling ind både som substantiv og verbum, er klokkerne helt oppe og ringe. Et eksempel er den nylige afsked med rock-legenden David Bowie. Her leverer the Independent en rubrik til UG, og kommer godt afsted med både ”dead og dies” i en og samme overskrift:
 
Kilde: Independent
 
Verdens bedste rubrik – dens genialitet vil chokere dig 
Historierne er blevet større, bedre, værre, genialt fantastiske og mere chokerende. I hvert fald hvis du skulle tro rubrikken. Enhver journalist burde have fået ind med den selv-proklamerede modermælk under uddannelsen, at rubrikken til alle tider må afspejle indholdet i artiklen. At rubrikken skal være sand, virker som logik for perlehøns.
 
Dog har de større krav til rubrikken i søgemaskinernes klik-kapløb medvirket til et vokseværk, der i mange tilfælde breder sig til selve rubrikkens ordlyd. Du skal pludselig se langt efter en middelmådig eller ganske udmærket præstation, og emner rangerer nu kun fra den værste i historien til verdens bedste. Med digitaliseringen af nyhedsmedierne er værdiforladte ord som fantastisk, bedste – værste, mest chokerende, frygtelig, utrolig osv. eksploderet til højder, der sætter selv Ole Henriksen skakmat. 
 
Det er svært at skille skidt fra kanel på Headlines against Humanity. Kan du gætte den rigtige overskrift?
 
Så næste gang du sidder og bander over overskriften til en artikel om IS’s indtog i det sydlige Tyrkiet, burde du nok gå med ”IS rykker nu med det værste indtog endnu set. Du fatter ikke, hvordan denne tyrkiske pige reagerede ved synet”
 
Smagfuldt. Nej. Derfor tilbage til arnestedet. Den egentlige overvejelse, man bør gøre sig under udarbejdelsen af en rubrik, er derfor, om tempoet er sat for højt, og om rubrikken i værste fald ender med at blive utroværdig på vejen. At næsten ingen søger på ord som nogenlunde eller middelmådig, er sjældent ensbetydende med, at noget er det værste. 
 
 
Mediernes klik-kapløb har i nogle tilfælde fået en uheldig drejning mod det nogenlunde absurde, når du surfer rundt efter nyheder på nettet. Men for ikke kun at lange ud efter egenmaksimerende rubrik-distributører skal vi måske også rette blikket mod den uskyldige læser. For siger det i grunden ikke en hel del om os som læsere, at det ofte er netop de overskrifter, der lover kendis-død, voldsomme fyldord og ekstremer, vi falder hårdest for?
 
Og ja. Vi bør nok gribe i egen barm, før vi peger fingre ad andre. Her er et par par gode råd til den gode rubrik – som også høster klik og måske undgår at irritere alt for mange på vejen.
 
 
Hvis disse ikke rækker, kan du altid benytte dig af den gyldne ligning: Vilkårligt dyr + kvinde i stramtsiddende tøj + nuttethed.
 
Som denne her:
 

Relaterede artikler

Kommunikationens død og genopstandelse - Kommunikationen har som disciplin sejret ad helvede til. Kommunikations-platforme skyder op som paddehatte - og alle er ...
Facebook skævvrider nyhedsbilledet - Facebook er på vej til at blive danskernes foretrukne nyhedsmedie, og det sætter de klassiske nyhedskriterier ud af spil...
Gamle medier er også sociale - Gamle medier er også sociale. Ny ph.d.-afhandling tager fat på et par af de mest grundlæggende spørgsmål for mediebranch...
Avisens vej ud af krisen? Start et teleselskab - Mange mennesker har et sært forhold til aviser. Mens DR kan hævde, at licens er noget, vi giver til hinanden, så er hold...
Guide til skrive-apps - Rådene til folk med skriveblokade, der er uinspirerede, dårlige til at formulere sig, grammatik-forskrækkede og/eller fo...

Giv din stemme

13 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Konsulent

Frist: 24. oktober kl. 10.00

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationspraktikant

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.