Vi hader humblebragging

Selvpromovering med falsk beskedenhed er så udbredt på sociale medier, at det er blevet et begreb, man kan forske i. Her kommer humblebraggingens hvem, hvad, hvor – og hvorfor du bør stoppe.
af Louise Schou Therkildsen
Hurtig håndsoprækning: Hvor mange læsere kan nikke ja til at have udtalt/skrevet på et socialt medie noget i retning af: “Fik [indsæt for dig overraskende god karakter]!! Jeg har jo slet ikke læst op til eksamen :-/”. Eller hvad med: “Fatter ikke hvorfor [indsæt anerkendt medie] bliver ved med at ringe til mig! [link til artikel hvor du er citeret]”.
 
Så blev man igen bedt om at skrive en sjov, men relevant artikel! Hej hej weekend #suk #kfolk
Hvis du sidder og nikker, har du gjort dig selv skyldig i humblebragging: selvpromovering, oftest på et eller flere sociale medier, skjult i et forholdsvis gennemskueligt ydre af beklagelse. Hvis ikke, har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med disciplinen i dit netværk.
 
Siden 2012 har den amerikanske komiker og manuskriptforfatter Harris Wittels samlet humblebrag-tweets i sit eget feed (og sidenhen i sin bog) og kan dermed bryste sig af at være forfatter til begrebet: a humblebrag (sb.), to humblebrag (vb.). I en netop offentliggjort undersøgelse har tre forskere, Ovul Sezer, Francesca Gino og Michael I. Norton, ved Harvard Business School sat humblebragging under lup ud fra et marketingfagligt og psykologisk perspektiv. Vi skal nu se nærmere på, hvordan humblebragging ser ud, hvordan det påvirker publikum - og hvorfor.
 

Nutidens muligheder for selvpromovering har været for den falske beskedenhed, hvad Gutenbergs trykpresse var for litteraturen. 

Seks typer humblebragging i omløb
Som New York Times-journalist Henry Alford bemærkede tilbage i 2012, er falsk beskedenhed ikke noget nyt; ej heller at de fleste af os anser det for at være upassende. Forskellen på tidligere og i dag er, ifølge Alford, særligt vores liv på sociale medier og den tiltagende mængde af reality-tv. Med de sociale medier kan vi fremstille os selv på mange forskellige platforme, hvilket har gjort os til yderst kompetente og flerfacetterede selvpromotorer. Og med reality-tv er selvpromovering blevet sat i centrum for underholdning og derved normaliseret i en grad, så det i dag hverken vækker synderlig forundring eller forargelse.
 
Harris Wittels og de tre forskere fra Harvard Business School ser fem temaer inden for humblebragging: Man promoverer henholdsvis udseende, status som kendt/kendis, professionelle bedrifter og professionelt attraktive karaktertræk. Til denne humblebrag-topik tilføjer jeg humblebragging, der promoverer politisk dygtighed.
 
”Hvorfor beder helt fremmede mennesker om mit nummer? #wtf” 
Vi begynder med en velkendt type humblebrag, nemlig den, der promoverer udseendet:
Altså: ”Se, folk kalder mig lækker. Men I vil nok lægge mærke til, at jeg er så meget mere end det”?
 
Her fortæller den velrenommerede amerikanske journalist Xeni, at hun er på en liste over attraktive kvindelige tweetere. Men hun får det til at virke, som om hendes egentlige anledning til tweetet er at kondolere de mænd, som nu på grund af listen potentielt følger hende. Men naturligvis er der ikke behov for at kondolere; skulle mændene give hende ret i, at hun ikke er en hot ladytweeter, er jeg sikker på, de kan finde ud af at ‘unfollowe'.

”Kan næsten ikke klare min glamourøse hverdag”
En anden hyppig humblebrag har til formål at promovere vedkommendes status som kendt/kendis:
 
”Jeg har fløjet rundt med præsidenten, og i øvrigt er jeg også nu på vej til et spændende sted”, er en oplagt undertekst til dette påtaget beklagende tweet.
 
Den tidligere pressesekretær i Det Hvide Hus Ari Fleischer får her i sin klage over ventetid i lufthavnen bemærket (i det tilfælde, at nogle af hans følgere havde glemt det), at han engang fløj med Air Force One på jævnlig basis.
 
Temaet ‘problemer i lufthavnen’ går igen i et tweet fra den britiske skuespiller og komiker Stephen Fry: “Oh dear. Don’t know what to do at the airport. Huge crowd, but I’ll miss my plane if I stop and do photos … oh dear don’t want to disappoint”. Det er heller ikke nemt. Der står hele lufthavnen klar til selfie med Fry, og så kan han ikke engang opfylde forventningerne. Omend der kan være tale om ironisk humblebragging (den er næsten for god til at være sand), er tweetet dét eksempel, du skal memorere til næste gang, nogen spørger dig, hvad humblebragging er.
 
”Hvis jeg bliver kaldt meningsdanner én gang til…”
Den tredje kategori er humblebragging, der har til formål at promovere en professionel bedrift:
 
Oplagt humblebrag-oversættelse: ”Vidste I egentlig godt, at jeg har skrevet en populær bog?”.
 
Den amerikanske forfatter Melissa Anelli får her, takket være Amazon, skabt en anledning til at nævne, at hun har skrevet en bog. Bogen udkom fire år før tweetet, og selvom der ret beset ikke er noget galt i et tweet a la: “For fire år siden udgav jeg en rigtig god bog”, mangler det allestedsnærværende nyhedskriterium om aktualitet trods alt. Godt skuldret, Anelli!
 
Et andet eksempel i denne kategori er fra mit eget netværk:
"Hvis jeg bare én gang til læser ”lokal kulinarisk strateg”, kaster jeg mig ud på Foodstreet og bider i veganertæppet”, skrev en berlinsk…kulinarisk strateg på Facebook. Men med opdateringen fulgte et flot foto fra bladet, hvor han med navn og foto selv får tildelt den fine titel.
 
Manden bag dette humblebrag er igen blevet kaldt “local culinary strategist” og synes ikke, det er i orden. Det er dog svært at forestille sig, at indignationen ikke blot er et påskud for at promovere sig selv professionelt, 1) fordi det er en rammende titel, når han nu rent faktisk arbejder med madscenen i Berlin, og 2) fordi han angiver kilden, så man kan læse videre, og har uploadet et billede fra bladet, hvori interviewet er bragt inklusive et fint foto af ham selv.
 
”Jeg er nok lidt for perfektionistisk”
Fjerde kategori adskiller sig fra de øvrige, idet den ikke typisk finder sted på sociale medier, men i et forholdsvis privat rum: til jobsamtalen. Til gengæld er den ifølge de tre forskere Sezer, Gino og Norton hyppig blandt os dødelige…

Det af alle frygtede spørgsmål “Hvad er din største svaghed?” besvares af 70% af undersøgelsens 122 deltagere med en “problematisk” kvalitet. Det vil sige et karaktertræk, der egentlig er positivt, men også kan frames som problematisk. Her er min personlige favorit blandt deltagernes svar: “I'm too demanding when it comes to fairness”. Jobansøgeren får her formelt set besvaret spørgsmålet, men indholdsmæssigt undladt at fortælle om en reel svaghed. Til sammenligning et eksempel på en deltagers reelle svaghed: “My biggest weakness is that I sometimes tend to procrastinate, which leads to work piling up towards the end of deadlines”.
 
”Det er så trættende altid at være de dydige”
Den femte kategori er humblebragging, der har til formål at promovere politisk dygtighed. Liberal Alliance er leveringsdygtig i et sofistikeret, omend på ingen måde nyt eksempel. Det er dukket op, i kølvandet på den 2025-kampagne partiet kører netop nu:
 
Liberal Alliances diskret humblebraggende besked til Socialdemokraterne, hvor de egentlig bare stiller et spørgsmål, nærmest barnligt beder om lov, beskedne som de er – ikke?
 
2025-kampagnen er en reformplan på en lang række områder i dansk politik. Som sendt fra himlen giver Socialdemokraternes Lars Løkke-kampagne nu LA mulighed for at positionere sig som det dydige parti – i modsætning til dem, der bedriver mudderkastning. Med ordene “Kære Socialdemokraterne…” i billedteksten og “Skal vi tale politik nu?” på billedet får partiet beklaget sig over S-kampagnen og samtidig promoveret sig selv som det sømmelige parti, der har, for Danmark, vigtigere ting at tage sig til end smudskampagner. Denne stil kører Simon Emil Ammitzbøll flittigt videre på Twitter
 
”De er så dejligt loose i Liberal Alliance”, tænker du med garanti.
 
Desuden har Anders Samuelsen lagt en video op med (gakkede) fraklip fra deres 2025-kampagnevideoer, og han får understreget, at LA ser sig for gode til at gøre grin med andre. I samme drille-dur skrev LA for et par dage siden på deres Facebook-side: “De store partier har travlt med at drille hinanden for tiden. Skulle vi ikke hellere tale om de udfordringer, Danmark står overfor frem mod 2025?”. #DrilleGate er et glimrende eksempel på, at humblebragging på ingen måde er et nyt fænomen. Det har først og fremmest fået et navn og en efterhånden let genkendelig form.
 
Hvorfor vi gør det, og hvorfor vi skal lade være
“Everyone knows you’re bragging and it’s annoying”, siger New York Times-journalist Alford om humblebragging. Så hvorfor gør vi det alligevel? Ifølge de tre forskere fra Harvard Business School skyldes det, at vi kulturelt set ved, at beskedenhed er en dyd, og at det modsatte, selvpromovering, ikke er. Vi forsøger derfor at promovere os selv på en mere indirekte måde. Derudover svarede 60% af deltagerne i deres jobsamtaleundersøgelse, at de humblebraggede som en bevidst strategi ud fra en overbevisning om, at det øger chancen for at få jobbet.
 
Spørgsmålet er, om humblebragging, hvis vi ser ud over den umiddelbare irritation, man oplever som læser eller lytter, rent faktisk har en positiv funktion. Undersøgelsen viste i denne forbindelse, at humblebragging ikke alene resulterer i modvilje over for humblebraggeren, men også opfattes som et tegn på inkompetence. Og det skyldes først og fremmest en fornemmelse af uærlighed: Selvom vi generelt ikke er begejstrede for hverken pralhalse eller brokkehoveder, opfatter vi dem trods alt som ærlige og nærer derfor mere velvilje over for dem.
 

Hvis Helena af Troja havde haft en Facebook-profil?
 
Humblebragging ødelægger din etos
De tre væsentlige parametre, som Sezer, Gino og Norton peger på, svarer i nogen grad til de tre dyder, der er indeholdt i den retoriske appelform etos: ærlighed (areté - dydighed), sympati (eunoia - velvilje over for publikum) og kompetence (phronesis - kompetence): Humblebraggeren udviser ikke den grundlæggende dyd 'ærlighed', og dette afføder en opfattelse af, at humblebraggeren er inkompetent og har manglende velvilje over for publikum. Eller som Alford formulerer det: “Outright bragging expects to be met with awe, but humblebragging wants to be met with awe and sympathy. It asks for two reactions from its audience, and in so doing makes fools of its beholders twice over.”
 
Så jeg skal bare lade være?, spørger du, og svaret er ja. Et af forskernes forsøg handlede om, hvem der allokeres flest penge til: den åbenlyse pralhals eller den ydmyge pralhals. Resultatet viste, at der blev givet væsentlig flere penge til de åbenlyse pralhalse. Også i jobsamtaleforsøget scorede humblebraggerne lavest: Forsøgsdeltagere, der skulle vurdere svarene på spørgsmålet “Hvad er din største svaghed?”, var mere tilbøjelige til at ansætte ansøgere, der fortalte om en reel svaghed, end ansøgere, der besvarede spørgsmålet med en “problematisk” kvalitet; igen ud fra et ønske om ærlighed.
 
Resultaterne demonstrerer, at humblebragging ikke kun påvirker vores umiddelbare vurdering af personen, men også påvirker vores konkrete adfærd over for ham eller hende. I den kontekst er det ret frustrerende at være født [indsæt kvalitet du gerne vil associeres med] #suk.
 

Betegnelsen humblebragging er kommet udførligt med i Oxford-ordbøgerne.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også