Ugens ananas: Regitze Engelhardt Jørgensen

Navn: Regitze Engelhardt Jørgensen

Alder: 28 år

Titel + arbejdsplads: Radiovært og speaker hos DR. Snart kommunikationspraktikant hos LEAD AGENCY.

Uddannelse: BA i Kommunikation og Digitale Medier med specialisering i Informationsvidenskab. Har lige færdiggjort 5. semester af Kommunikationsuddannelsen på DMJX.

Jeg valgte k-branchen, fordi:

Ja, hvorfor gjorde jeg egentlig det i sin tid? Interesse og mulighed for optag med et middelgennemsnit, tror jeg. Jeg søgte også ind på teatervidenskab på KU. Og journalistuddannelsen på DMJX, men jeg skulle til førstehjælpskursus med mit kørekorthold den dag, der var optagelsesprøve, og der var langt til Aarhus… Tre sabbatår nåede jeg at have!

Efter min første bachelor fortsatte jeg på kandidatuddannelsen, men det føltes forkert, så jeg droppede ud en fredag uden at vide, hvad jeg skulle om mandagen. Tidligere på året havde jeg søgt optag på kommunikationsuddannelsen på DMJX, men der var kommet afslag. Få dage efter mit farvel til universitet fik jeg brev om, at jeg kunne starte på DMJX alligevel. Og hurra for det! Den praktiske tilgang har været god for mig, som ikke er så glad for at gå i skole og tæske bøger igennem.

Mange af mine valg har været tilfældige, spontane og er taget ud fra min mavefornemmelse, men jeg har altid vidst, at jeg gerne ville på DR, hvis jeg fik muligheden. Set i bakspejlet ville jeg nok gerne have været uddannet journalist, så jeg havde en større faglig baggrund med mig indenfor netop det, jeg arbejder med for tiden.

Men altså når alt kommer til alt, så føles det egentlig bare som om, at det er her i kommunikationsbranchen, jeg hører til. Jeg er ret overbevist om, at jeg var endt her, ligegyldigt hvilken rute jeg havde taget.

Jeg er valgt som ananas, fordi:

Tobi(anan)as siger, at jeg går ind i folk med træsko, og jeg skal ikke lyve: Det gjorde ondt at høre, for det er ikke et træk, jeg altid er stolt af. Heldigvis drak vi øl imens, så jeg var ret medgørlig. Han fortalte, at han ville ønske, at han kunne opsøge folk på samme måde; med en umiddelbarhed som min.

Jeg kommer tit galt af sted og skal udrede en masse ting, fordi jeg har været lige kæk nok fra starten. Jeg bliver meget ivrig og glemmer, at det ikke er alle, der har lyst til at dele og diskutere alting, som jeg selv gør. Nogle gange kommer jeg til at træde på folk med træskoene i stedet for bare lige at puffe dem lidt ind i dem, og det går ok cirka otte ud af 10 gange, men jeg tror sjældent, folk elsker mig ved første møde.

Det er ALDRIG min mening at gøre folk ondt, og det er nok den ting, jeg arbejder mest med ved mig selv: at holde min kæft, når jeg ikke er blevet spurgt og have bedre fornemmelse for folks personlige grænser. Men det er svært, for der kommer også tit nogle anderledes historier og en ærlighed ud af det, som jeg elsker!

Og så selvfølgelig alle flosklerne, som ikke desto mindre passer: Jeg er ambitiøs, dygtig og arbejdsom, tager en chance, når den er der, har ben i næsen og et stort drive, hvis det handler om den rigtige sag.

Om ti år er jeg…

38 år og motorcykelejer… Jeg blev fældet i starten af 2016, fordi jeg havde for meget fart på og havde svært ved at navigere i den netværksbaserede, slik-chefen-i-røven-for-din-næste-stillings-skyld-verden, hvor jeg tit kommer til at tænke ”hvorfor er den her person sød ved mig nu?”

Jeg ser sider af mig selv, som jeg ikke bryder mig om. Det (og selvfølgelig mange andre ting) gjorde mig udbrændt og gav mig en lille depression. Af det lærte jeg, at jeg skal lade være med at have så travlt og presse mig selv for meget i lange perioder, så hvis du vil vide, hvor jeg er om 10 år, så må du sende en mail om 10 år! Eller scanne et billede af min albue, eller hvordan man nu gør til den tid. Der er stor chance for, at jeg er ret godt med på, hvad end det er, der rør sig.

Min vision for k-branchen er:

Der er umiddelbart to ting, jeg gerne vil have, vi bliver bedre til:

1. At respektere hinandens grænser og forstå hinandens forskelle, ønsker og kvaliteter. Tænk, hvis k-branchen tør være den, der går forrest og anser sine medarbejdere som forskellige mennesker fremfor alt. Jeg arbejder fx hurtigt og effektivt, og når ofte i mål før andre. Så virker det dumt, at jeg skal sidde og glo ud i luften to timer om dagen eller overanstrenge min hjerne med ekstra arbejde, fordi jeg partout skal være på min arbejdsplads otte timer.

Jeg kender dygtige mennesker, som er udprægede B-mennesker. Hvorfor skal de møde klokken otte, når de først kan tænke ordentligt klokken 10? Hvem er tjent med det? Hvad med hende, der gerne vil jonglere job og familie? Ham med den syge forælder, som skal køres på hospitalet og passes? Hende, der er blevet syg af at arbejde 50 timer om ugen? Ham der trives i det?

Vi bliver nødt til at gøre mere plads til forskelle; jeg tror, vi bliver gladere af det. Jeg ved ikke, hvordan vi løser det rent praktisk, men det ved jeg, at der er seje mennesker, der arbejder på at finde ud af.

2. At formidle, så alle kan være med. Det handler slet ikke om at ”tale ned til folk”, som jeg troede i starten. Det handler om at være en dygtig formidler. Der er sådan en misforståelse (især blandt studerende) om, at lange, kringlede sætninger gør dig klogere. Det er løgn, og jeg ser ofte, at folk bruger ordene forkert i forsøget på at lyde klogere. Det er da fjollet! Du vil også hellere selv læse en tekst, hvor du tænker ”ja, jeg er helt med!” end ”åh, det er svært at lure, hvad der egentlig menes, er det mig, der er dum?”

Jeg er vild med…

Frihed under ansvar, værtshussamtaler* og musik!

*den der gode diskussion, man kan have over en (10) øl. Lad os snakke, råbe, få de gode idéer, skændes, blive venner. Brænde for noget! For hinanden! For en bedre verden! Føle det hele intenst, indtil vi bliver ramt af dagligdagens trivialiteter igen og glemmer weekendens løfter. Starte forfra om fredagen og så måske hen ad vejen blive bedre til at gøre noget konstruktivt ved idéerne, når alkoholen er dampet af. Sammen!

Jeg har svært ved at tolerere…

… når nogen har ”svært ved at tolerere” noget. Er det ikke en lige lovlig skarp formulering? Og passiv? Til gengæld kan jeg blive irriteret over, når tingene går for langsomt. Jeg er en utålmodig person og synes tit, at folk er dovne og tænker for langsomt. Det er ikke altid rigtigt eller fair (men ofte er det sgu), og jeg har engang taget mig selv i at vrisse: ”Ikke alt det hygge, nu arbejder vi!” Der følte jeg mig som verdens sureste kollega, men i min ideelle verden arbejder jeg, når jeg er på arbejde, for så kan jeg holde fri, når jeg holder fri.

Derudover bliver jeg udmattet, når folk brokker sig, men ingen vil stå sammen og gøre noget ved det. Hver-mand-for-sig-selv-tanken skræmmer mig meget, og det bliver verdens undergang (som min far engang sagde om Facebook).

10 (…12) k-folk, jeg vil fremhæve…Carsten Holm, P6 BEAT. Selvom jeg tror, at Carsten fnyser ved tanken om at være en del af k-folket, så vil jeg alligevel gerne fremhæve hans måde at være til stede på, når han fortæller om musik og snakker med mennesker både i og udenfor radioen. Kæmpe inspiration og verdens rareste menneske!

Cathrine Widunok Wichmann. Dét er altså en kommunikatør, der kan formidle med hjertet (og hjernen) og samtidig har en æstetisk sans, vi andre kun kan drømme om. Hatten af for hendes ærlighed, hendes oprigtigt gode væsen og hendes gåpåmod, når tingene går lidt anderledes end forventet. Cathrine har gjort mange af mine fordomme om velklædte bloggere med perfekte instagramprofiler til skamme.

Karen Elsebeth Jensen, Hillerød Bibliotek. Lidt af et job at sætte gang i et gammeldagstænkende bibliotek, hvis du spørger mig. Karen har lavet nogle pivseje tiltag i løbet af sin tid!

Kathrine Sylvester, NJORD Law Firm. Vi laver komplet forskellige ting, men hun er klog, inspirerende og udfordrende at sparre med.

Mathias Bacher og Kristian Jeff Hansen Højlund, Pumpehuset. De tænker ud af boksen på sociale medier og i presseinvitationer. Man vil fandens gerne være med i det pumpehusfællesskab!

Petra Nagel, DR3. Hun imponerer mig gang på gang med sin ærlighed og rammer lige ned i min verden og mine tanker.

Rasmus Kolbe, Lakserytteren. Hans indhold er ikke noget for mig, men det passer helt perfekt til hans målgruppe. Han er selfmade, arbejdsom og målrettet – og det kan jeg kun have respekt for.

Samantha Foltmar, Universal. Hvis nogen har knækket koden til, hvordan man bruger de sociale medier til at promovere kunstnere, så må det være seje Sam!

Sandie Westh, P7 MIX og twitterdronning. Hurtig, modig og skarp som ingen anden. Rendyrket kvindepower, når det er allerbedst. Jeg er ganske enkelt pissestolt af at kalde hende veninde og kollega.

Tobias Carl, P3. Det kan virke lidt plat at fremhæve personen, der har sendt ananassen videre, men Tobias har et gå-på-mod og en hukommelse, jeg ville dræbe for. (Bare en myre eller sådan noget. Ikke et menneske. Jeg er jo ikke psykopat.)

Og sidst men ikke mindst: Jeg sender stafetten videre til…

Line Lund, som lige er blevet færdig med sin PBA i Kommunikation fra DMJX. Hun har blandt andet været bestyrelsesformand for Dansk Journalistforbunds lokalafdeling på DMJX København, mens hun har studeret – det er vildt sejt, synes jeg! Jeg misunder hendes politiske viden og forståelse ret meget og hendes evne til at researche og nørde igennem. Hun er desuden ambitiøs, skarp og ikke mindst en god medstuderende og en fornøjelse at arbejde sammen med.