"Målgruppesnak siger mig ikke en dyt"

Rune Langhoff er vokset op på et næsten selvforsynende økologisk landbrug, uddannet journalist fra Journalisthøjskolen, og så arbejder han som presserådgiver for Alternativet, fordi ”både politik og kommunikationsbranchen har brug for den form for nytænkning, som partiet byder på.”

Hvad elsker og hader du ved kommunikation?

”Jeg elsker at arbejde med en sag, jeg tror på. Jeg har ikke noget megavarmt forhold til kommunikationsbranchen generelt. Den repræsenterer i hvert fald mange ting, som jeg ikke selv synes, er specielt cool. Alt sådan noget fokusgruppehejs og målgruppesnak siger mig ikke en dyt. Man skal jo for pokker mene, hvad man siger – ikke designe sine meninger efter, hvad andre efterspørger,” siger Rune Langhoff.

Alternativet er ikke som alle andre. Her ses Rune Langhoff (tv.), Uffe Elbæk (siddende), Rasmus Nordqvist (midten) og Josephine Fock (th.) til Copenhagen Pride.

Åbenhed og ærlighed

Den skrantede tillid mellem borger og politiker blev Alternativets springbræt ind i dansk politik. Da Uffe Elbæk og Josephine Fock præsenterede det nye parti ved et større pressemøde på Christiansborg d. 27. november 2013, tog de til manges overraskelse ikke udgangspunkt i et partiprogram. #REKLAMEPLADS#

I stedet præsenterede Elbæk og Fock Alternativets seks kerneværdier: gennemsigtighed, ydmyghed, empati, humor, generøsitet og mod. Og her er der meget lidt plads til overs for politisk spin og fejen under gulvtæppet.

Hvorfor er åbenhed så vigtigt for Alternativet?

”Fordi vi mener, at den tillidskrise, som de danske politikere befinder sig i, bedst kan løses med gennemsigtighed.”

I 2013 starter Uffe Elbæk et nyt parti, Alternativet, sammen med Josephine Fock. Scanpix / Keld Navntoft.

Kan denne gennemsigtighed ikke give visse udfordringer ift. pressen?

”Den bliver ret tit udnyttet – både af pressen og politiske modstandere. Ekstra Bladet kan finde på at kalde det en afsløring, når de refererer fra et dokument, vi selv har lagt frit tilgængeligt. Det er jo noget barokt. Man skulle tro, at Ekstra Bladet (og andre medier), der eksempelvis kritiserer offentlighedsloven, ville værdsætte og på en eller anden måde honorere, at vi lægger det meste frit frem,” fortæller Rune Langhoff og fortsætter:

”Når den slags i stedet bliver udnyttet, er det jo ikke specielt motiverende. Og det motiverer da heller ikke andre partier til at gøre det samme. På den måde kan man sige, at medierne tilskynder mere lukkethed, hvilket jo er helt galt.”

Er princippet om åbenhed vigtigere end partiets image(-beskyttelse)?

”Åbenhed er en del af vores DNA, så hvis vi svigter det, ødelægger vi også vores image og bliver ligesom de andre partier. Så det hænger sammen.”

Har jeres ærlighed nogensinde været med til at gøre en krise værre?

”Der er flere negative historier, som medierne ikke ville have kunne lavet, hvis vi ikke selv havde givet dem oplysningerne (fx om vores valgplakater, som kom på forsiden af Ekstra Bladet, fordi alle plakaterne tilsammen indeholder lige så meget pvc som et par gummistøvler). Men hvis vi ikke havde svaret, var vi blevet anklaget for at være lukkede, så det er sådan, det er,” siger Rune Langhoff og refererer til dengang, Ekstra Bladet bragte en kritisk forsidehistorie om partiets selvlysende valgplakater under kommunalvalget.

Valgplakaterne indeholdt nemlig plasttypen pvc, hvilket selvsagt strider imod Alternativets ambitioner om ”en seriøs miljømæssig bæredygtig omstilling af Danmark”.

Uffe og Alternativet blev kritiseret af Ekstra Bladet for miljøskadelige valgplakater.

Er medierne hårdere mod jer, fordi I sætter så høje moralske standarter for jer selv og partiet?

”For mange er det vildt provokerende, at vi har sat os selv op på en piedestal, og det betyder nok også, at vi dømmes hårdere end andre, når vi fejler, men det lever vi gerne med.”

Oplever du, at ægthed og ærlighed er svære værdier at opretholde i politiske sammenhænge, hvor man jo ofte anklages for at give et ”politikersvar”, være populistisk eller uoprigtig?

”Nej. Jeg oplever i stedet, at det er svært at trænge igennem mediemuren, hvis man insisterer på at være løsningsorienteret og ikke-konfliktsøgende. Og det, synes jeg, er en skam – og noget medierne må overveje, hvad de vil gøre ved.”

I bliver nogle gange refereret til som ’gøglerpartiet’ – er I bange for ikke at blive taget seriøst som parti? Eller kan det nogle gange være jeres redning, når der er optræk til krise?

”Der skal ikke være et sekunds tvivl om, at vi tager vores politiske dagsordner – klimakrisen, demokratikrisen og ulighedskrisen – ekstremt alvorligt. Jeg synes jo faktisk, at vi tager dem mere alvorligt end mange andre partier. Det er derfor, vi foreslår politiske tiltag, som for nogle virker utopiske eller verdensfjerne. Men for os er det utopisk at tro, at man kan fortsætte som hidtil,” fastslår Rune Langhoff.

Han fortsætter:

”Men det er rigtigt, at vi bruger humor og ærlighed, også som et værn – og at vi reagerer på andre måder end de andre politiske partier. Og at det nogle gange kan forvirre journalister.”

I DR-dokumentaren "Uffes Alternativ" ser man netop en sådan situation, hvor Deadlines journalist Nynne Bjerre Christensen kommer til kort over for Uffes afvæbende og åbne facon. Desværre er klippet ikke længere tilgængeligt på DR.dk

Politik krisekommunikation

Trods partiets bestræbelser på altid at have rent mel i posen og nul skeletter i skabet har Alternativet da også været i uføre mere end én gang. Særligt penisgate, der uheldigvis ramte partiet lige inden KV17 i november, tiltrak en del mediedækning (også fra Kforum).

Virakken udsprang af en intern mail, der blev sendt tilbage i maj 2017 – 6 måneder før valget, hvori den forhenværende pressechef for Alternativet, Magnus Haslebo, opfordrede partiets medarbejdere til at indsende billeder af deres penis. Det var meningen billedet skulle bruges til at lave en collage, som skulle bruges i forbindelse med en 100-års fødselsdag på Alternativets stamværtshus, Centralhjørnet, men kunstprojektet blev aldrig til noget. Alligevel skyllede mailens efterdønninger ind over valgkampen i sidste sekund, og Alternativet måtte ligge sig fladt ned: ”Det var en dårlig idé”.

Var det måske ’for meget åbenhed’, der søsatte penisgate? Endnu én af jeres værdier er ’humor’ – er penisgate her et eksempel på, at sunde værdier også kan afstedkomme kriser, hvis de overtolkes eller fordrejes?

”Jeg fatter stadig ikke, at en seks måneder gammel mail om en idé, der aldrig blev gennemført, og som aldrig vandt opbakning, kan blive en forsidehistorie. I hvert fald ikke på et seriøst medie. Når det er sagt, kunne alle, der satte sig bare lidt ind i sagen jo se, at det var en slags kunstprojekt a la Kussomaten, der handler om at hylde forskellighed. Men det er jo knap så sjov en historie,” fortæller Rune Langhoff.#REKLAMEPLADS#

Uffe var ude og undskylde for blandt andet ’penis-stormen’ på valgaftenen med retorikken: ”Vi er uperfekte mennesker i et uperfekt parti”. Hvilke tanker havde I gjort jer før (og om) undskyldningen?

”Uffe undskyldte den stribe af negative historier generelt, vi oplevede, og det gjorde han selvfølgelig, fordi det ikke var rimeligt, at vores mange hundrede kandidater og frivillige, der havde arbejdet hårdt og længe på at sikre et godt kommunal- og regionsrådsvalg, skulle plages af historier, som ikke havde noget med dem at gøre. Det var en megasårbar situation, for vi ville jo bare gerne give dem de bedste muligheder for at få et så godt valg som muligt.”

”Det lykkedes jo så faktisk at sikre det bedste debutvalg til et kommunalvalg nogensinde, selvom mange måske overså det,” siger Rune Langhoff og uddyber, hvordan partiet opnåede flere milepæle, herunder en borgmester, en viceborgmester og en fagborgmester: ”Det har taget andre partier årtier at opnå tilsvarende – og andre nyere partier såsom Liberal Alliance og Enhedslisten har endnu ikke opnået disse ting”.

”Så resultatet blev godt trods stormvejr – og det siger noget om den styrke, Alternativet har som parti og bevægelse.”

Mener du, at der gives en bestemt krisekommunikationsformel, der er særlig god/brugbar i politik? Eller er en krise en krise, uanset om det sker i den offentlige, private eller politiske arena?

”Det er der givetvis, men det afhænger af partiet og politikeren og sagen. For Alternativet gælder det om at være autentiske og ærlige. Vi skal sige undskyld i stedet for at beklage, for eksempel. Jeg synes, det er så tamt, når der er en politiker, der bare beklager og ikke vil sige undskyld. Altså, come on.”

Mange husker sikkert dengang Lars Løkke Rasmussen kaldte til pressemøde efter hans store rejseudgifter blev offentligt kendt. Under det 3,5 time lange pressemøde 'beklagede' Venstreformanden 45 gange, men han undskyldte aldrig.

”Vores kommunikationsstrategi er at være tro mod vores værdier – gennemsigtighed, generøsitet, humor, ydmyghed, empati og mod – og det gælder også, hvis der er kriser. Det handler om at kunne se sig selv i øjnene og agere på en måde, som man kan være stolt af.”

Er personlige kriser værre end politiske kriser? Her tænker jeg eksempelvis på, hvordan Anna Mee Allerslev måtte gå af pga. en bryllupsreception, imens Inger Støjbergs fejlagtige sagsbehandling af syge udlændinges ansøgninger om ophold i Danmark indtil videre ikke har haft de store konsekvenser.

”Personlige kriser er ofte lettere forståelige og rammer derfor også hårdere, men det burde jo ikke være sådan, at en minister kan bryde loven, hvis bare et politisk flertal beskytter hende eller ham. Så den skævhed burde vi gøre noget ved.”

Hvad er den værste krise, der kunne ramme Alternativet?

”Vi plejer altid at sige, at vi håber, der en dag ikke længere vil være brug for Alternativet. Fordi vores dagsordner er blevet overtaget af de andre partier, og fordi vi har fået gennemført en ny politisk kultur, der er mere konstruktiv og involverende. Derfor vil den værste krise selvfølgelig være, hvis Alternativet ikke længere er et alternativ, men i stedet bliver ligesom de andre partier i Danmark, når meningen jo er, at det modsatte skulle være tilfældet,” slutter Rune Langhoff.