En happening fra yderste højre

Identitær er en dansk aflægger af den nu paneuropæiske bevægelse, der i 2012 opstod i Frankrig som Génération Identitaire, der på det tidspunkt fungerede som en ungdomssektion af Den Identitære Bevægelse (Les Identitaires). Génération Identitaire bekæmper multikulturalisme, masseindvandring og islamisering af Europa. Bevægelsen opstod i efterdønningerne af finans- og gældskrisen.

Bevægelsen bygger på tankegods fra det franske Ny Højre og politiske tænkere som filosoffen Alain de Benoist og forfatteren Guillaume Faye. Få selv et indtryk af deres ideologi i Génération Identitaires boghandel. Nøgleudtryk, der går igen, er ord som ”etnopluralisme”, ”metapolitik”, ”patroisme” og ”etnokulturel identitet” (læs mere her.) Bevægelsens medlemmer gør i det hele taget meget for at fremstå belæste og intellektuelle og vil formodentlig gerne fremstå som et nyt avantgardistisk højre. De skriver på deres hjemmeside, at de er frihedsorienterede og modstandere af totalitære ideologier.

Studiekreds. Et billede fra danske Identitærs Instagramkonto. Bevægelsens medlemmer brander sig på at være intellektuelle.

I bevægelsen frygter man med forfatteren Renaud Camus’ ord: ”den store (befolknings)udskiftning” (læs mere om dette begreb her) af europæerne med muslimske befolkninger fra Nordafrika og Mellemøsten. Og derved den europæiske kulturs endeligt. Deres hovedfjende er multikulturalismen, da de mener, at det ødelægger forudsætningerne for demokratiet, fortæller talsmanden. “Her i Europa vil vi gerne have en stærk ledende kultur, vores egen,” fortæller hun. Deres kampråb er ”Europa, ungdom, generobring!”

Krigserklæring fra ungdommen

Bevægelsen brød første gang gennem på de sociale medier med deres video ’Åben krigserklæring fra den franske ungdom’, der var rettet mod multikultur og arbejdsløshed, hvad de bebrejdede 68-generationen for.

Génération Identitaires symbol er det græske L, lambda (^) - symbolet på spartanske krigeres skjolde i Antikken. I moderne tid kendes symbolet nok bedst fra filmen ’300’ (2006), der handler om Slaget ved Thermopylæ, hvor Kong Leonidas og hans 300 soldater ofrer sig selv for at stoppe persernes fremmarch.

I samme ånd vil Génération Identitaire gerne være en tilsvarende moderne spydspids, der forsvarer Europa.

Da videoen udkom, var den karakteriseret af høj produktionsværdi og professionalisme, hvilket gjorde, at den lynhurtigt nåede bredt ud. Den er samtidig også grunden til, at vi stadig taler om bevægelsen den dag i dag. Filmen er optaget med kvalitetsudstyr, lyset er rigtigt sat, og alt fra klipning til dybdeskarphed passer.

Den er filmet i sort-hvid. I filmen zoomer man helt ind på ansigtet af flere attraktive unge, mens de taler. Den suppleres med heroisk underlægningsmusik, der kunne stamme fra en Hollywood-film. Personerne smiler ikke, men kigger anklagende og opsætsige på beskueren, mens de fremfører deres pointer.

Bevægelsens prominente østrigske leder Martin Sellner har udtalt: ”Hvis man har en god video, der går viralt, er det næsten lige så effektivt som handling.” Det er en af grundene til, at de gør meget ud af deres produktioner. Man er ikke amatører, når det kommer til kommunikation.

Identitærs formidling

Og netop dét at maksimere deres publicity, forstår aktivisterne. De har en hypermoderne tilgang til kommunikation. Spektakulære aktioner livestreames direkte til Facebook, hvor deres primære målgruppe, ungdommen, befinder sig.

Video: Identitäre Bewegung, Wien.

Identitær benytter sig af flere forskellige virkemidler. Der er den klassiske gadeplanskommunikation: klistermærker og plakater. I deres iscenesatte film bruger de typisk bannere og ildsprudlende nødblus. De søger ikke konfrontation med modstandere på den yderste venstrefløj, men udfører deres aktioner, optager deres mediemateriale og fordufter lige så hurtigt igen.

Sidste led i kommunikationskæden er de sociale medier, hvor aktionerne bliver formidlet via kvalitetsfotografier og redigeret video. Bevægelsen udfører altså ikke demonstrationer i gængs forstand, men det handler snarere om den direkte eller efterfølgende formidling. Hver aktion har et formål eller en pointe.

Identitærs aktioner

Af de mere markante aktioner kan nedenstående nævnes.

Poitiers, Frankrig: Besættelsen af en moské under opførelse, hvor de krævede en folkeafstemning om immigration og opførelse af moskéer. Det kan anses som modigt af modtagergruppen, hvor der hersker en udbredt opfattelse af en berøringsangst over for moskéer og islam. Denne type aktion styrker højst sandsynligt bevægelsens rekrutteringspotentiale af nye medlemmer.

Et eksempel på den europæiske bevægelses kommunikationsformer. Bemærk logoet. Man ser medlemmer af bevægelsen på toppen af en besat moské. Det grafiske udtryk minder om noget, vi kender fra den aktivistiske yderste venstrefløj. Foto: facebook.com/pg/GenerationIdentitaire.

Libyen: Defend Europe-missionen, hvor man crowdfundede midler til et skib, som man senere sendte til Middelhavet for at holde øje med menneskesmuglere og NGO’er. Der var meget delte holdninger til situationen i Middelhavet under flygtningekrisen, og selv Frontex, Det Europæiske Grænseagentur, kritiserede på dette tidspunkt nødhjælpsorganisationernes arbejde. Derfor ramte den identitære bevægelse en nerve med deres aktion, hvor de samtidig beviste deres styrke, i og med de løste de logistiske udfordringer ved sådan en happening.

En Instagramkonto viser bevægelsens kvindelige medlemmer. Formålet er ganske givet rekruttering af nye medlemmer. Logoet, et skib, er fra bevægelsens Defend Europe-mission. Foto: instagram.com/identitarian_girls/.

Wien: Aktivisterne iførte Kejserinde Maria Theresia-statuen burka. Formålet var ifølge Sellner at vise: ”At hvis I ikke stopper det, der foregår nu, så er dette Wiens fremtid, hele vores kulturarv bliver lige nu smadret af vores politikere.”

Aktivisterne besteg den 19 meter høje statue for at iføre den burka. Foto: facebook.com/identitaeroesterreich/.

Berlin: Opførelsen af et mindesmærke ved Brandenburger Tor til ofrene for ”den multikulturelle og islamiske terrorisme” i Europa. Formålet var en satire over den sikkerhedssituation, som Merkel bragte Tyskland i med sin indvandringspolitik under flygtningekrisen. Samtidig sammenkoblede aktionen direkte migrationsstrømmen med islamisk terror.

Et mindesmærke bygget af antiterrror-betonelementer, som aktivisterne hånligt kalder for ’Merkel-Lego.’ På dansk er den nedladende betegnelse 'koranklodser.' Politiet fjernede ganske hurtigt mindesmærket igen. Foto: facebook.com/identitaere/.

Den paneuropæiske bevægelse definerer sig selv som ikke-voldelig, men opfordrer medlemmerne til at være i fysisk god form, så de har evnen til at kunne beskytte sig selv mod overfald. Derfor driver den franske afdeling deres egen kickboxing-klub såvel som tilbyder gymnastik og motionsløb på deres sommerkurser.

Danske Identitær har påfaldende nok ingen berøringsflader med den etablerede højrefløj. Talsmanden har ingen fortid i hverken politik eller foreningsmiljøet, er ikke kendt fra arrangementer og har sågar aldrig skrevet et læserbrev.

Danmark

Den danske bevægelse har endnu ikke haft et mediemæssigt gennembrud eller skabt et såkaldt ’hit’. Deres videoaktioner har været forholdsvis små, men dog velproducerede, både på billed- og lydsiden:

Skal du være kerneaktivist hos den danske bevægelse, så skal du helst være under 30 år gammel.

Bevægelsens medlemmer iførte sig pilot- og stewardesseuniformer og uddelte hjemrejsebilletter i indre København i slutningen af 2017. Et marketingsgimmick, som Danskernes Parti i øvrigt kom dem i forkøbet med, dengang de tidligere på året uddelte flybilletter i Brøndby Strand.

Da Københavns Kommune opsatte store metalkrukker som permanent terrorsikring mod bilangreb, opsatte Identitær plakater i krukkerne, hvilke kritiserede normaliseringen af terrortruslen. Det samme gjorde de, da der blev opsat midlertidige betonelementer på hotspots i Nyhavn.

En terrorkrukke fyldt med beton og forklædt som pyntetræ. De er en del af Københavns Kommunes nye permanente terrorsikring, og nu en ideologisk kampplads. Læs bl.a. Krig, klodser og kommunikation. Foto: identitaer.dk

Fremtiden

Hvad fremtiden bringer for bevægelsen er et godt spørgsmål. Skepsis mod multikulturalisme er på vores breddegrader ikke længere et kontroversielt synspunkt. Selv Radikale Venstre mener nu, at antallet af flygtninge betyder noget. Nye partier, som Ny Borgerlige, står allerede klar i arenaen og lokker med en strammere udlændingepolitik end de siddende partier, og de tør i den sammenhæng godt bruge ord som ’islam’ og ’asylstop’.

Den paneuropæiske bevægelses seneste store fremstød er lanceringen af begrebet ’remigration’, altså hjemsendelse af flygtninge og migranter. På det punkt er danske Identitær måske lidt passé, da det allerede er et emne, der forhandles om på politisk plan, nemlig hjemsendelsen af somaliere og syrere til områder, hvor freden er vendt tilbage.

Til deres fordel taler, at det er en lidt ’farlig’ sag, som ungdommen potentielt kan brande sig på. Og det er, set fra et ungdomsperspektiv, måske noget unikt, nyt og spændende. Noget man kan bruge til at skille sig ud fra mængden med.

Og modsat den etablerede yderste højrefløj er Identitær ikke præget af pessimisme. ”Europa er ikke tabt, vi kan godt nå at genfinde patriotismen og en kampånd af en slags”, som talsmanden udtaler til Zetland.

CV for skribent Asger Bonnevie, cand.mag. i historie og kommunikation.

2016-2018: politisk konsulent for medlem af Folketinget (DF)

2017: mediespecialist for Ny Borgerlige og litterær oversætter

2015: valgstrateg for folketingskandidat (DF)

2012-2014: journalist ved Den Korte Avis

Mere viden om Identitær:

Information

Zetland

Podcasten Udestuen