Støjbergs kriger

Mark Thorsen skal uden tvivl have sin del af æren for, at Støjberg har fået en nøglerolle i dansk politik. Folk tæt på makkerparret er enige om, at han har stor betydning for den position, Støjberg har opnået i dansk politik. Og bundlinjen taler da også sit tydelige sprog, når det skal vurderes, hvordan det kører for de to. Inger Støjberg topper listerne over populære ministre, og Thorsen ligger i top på listen over de dygtigste særlige rådgivere.

En kriger der altid er klar til kamp

Thorsen har været med hele vejen. Han startede som Støjbergs særlige rådgiver i 2009, da hun blev udnævnt til beskæftigelsesminister. Dengang var han kun 26 år, men han havde allerede i flere år arbejdet i Venstres politisk-økonomiske-sekretariat, hvor han begyndte som student med et VU-medlemskort i baglommen. I oppositionstiden fortsatte han som Støjbergs wingman, hvor han bestyrede den klynge, hun var med i.

Inger Støjberg og Mark Thorsen. Liselotte Sabroe/Scanpix.

Da Venstre genvandt regeringsmagten i 2015, var det helt naturligt, at Støjberg igen fik Mark Thorsen som spindoktor. Selvom Thorsen som de fleste andre særlige rådgivere i VKLA-regeringen er udnævnt fra egne partipolitiske rækker, adskiller han sig alligevel en del. Mens flere af de andre rådgivere koncentrerer sig om en mere tilbagetrukket tilværelse i ministeriet, er han langt mere udadvendt.

Han debatterer heftigt med journalister på Twitter, han giver sin klare mening til kende på Facebook, og han er altid frisk på at ytre sin holdning til dem, der vil høre den. Folk tæt på ham betegner ham som en kriger, der konstant er klar til at tage en politisk debat, og han er besat af at få modstanderne ned med nakken. Thorsen er også kendt for at være et arbejdsjern. Han holder altid åbent, også i ferier og uden for normal arbejdstid. Det er tydeligt, at han har politisk tæft og elsker alle facetter af politik.

Bedre taktiker end strateg

Netop hans stærke holdninger bliver af flere også opfattet som en af hans få svagheder. På nogle sager er han simpelthen optaget af den hellige ild i en grad, så det skygger for det strategiske overblik. Smykkeloven er et eksempel på en politisk sag, der eksploderede og gav venstreregeringen nogle gevaldige problemer. Her skulle Thorsen og Støjberg have set advarselslamperne, inden sagen udviklede sig til en international krise, og de skulle have haft blik for, at en sådan sag ikke bare kommunikerer til den danske andedam, men også til den internationale offentlighed.

Kagesagen – hvor Støjberg fejrer stramning nr. 50 med kage – er et andet eksempel på, at Thorsen har svagheder på det strategiske niveau. I brede Venstre-kredse opfatter man den sag som skadelig for partiet og regeringen. Men også personligt for Støjberg er den skadelig. Politisk kommentator Jarl Cordua skrev i kølvandet på sagen en analyse i Altinget med overskriften: Diskvalificerede Støjberg lige sig selv som ny V-formand?

Det er uvist, hvem der var hjernen bag kage-stuntet, men selv om Thorsen udadtil forsøger at sælge det som en vindersag, er det indadtil en dårlig sag. Den gavner på ingen måde Støjbergs position i Venstre, og specielt i øjeblikket foregår der nogle interne positionskampe, som selvfølgelig også skal indregnes i den strategiske kommunikation.

Kagefejringen viser også, at det ikke altid er en fordel, at politikere og rådgivere er lavet på samme fabrik. Det er vigtigt, at rådgiveren og ministeren – selvom de har fælles værdier og går op og ned af hinanden i døgndrift – ikke bliver ramt af tunnelsyn. Dømmekraft er rådgiverens vigtigste egenskab, og den skal være intakt i sådanne situationer!

Pressehåndtering til UG

Men Mark Thorsens evner i forhold til pressehåndtering er ellers veludviklede, og de bærer ikke præg af, at han startede karrieren som politisk konsulent og først senere har bygget på med pressekompetencerne. Han er dygtig til at læse og udnytte mediernes logikker. Han tænker proaktivt, tør angribe, og sammen formår de ofte at vende krisesituationer til Støjbergs fordel. Eksempelvis er der garanti for, at hver gang shitstormen raser på sit højeste, laver de en ”Se Støjbergs geniale svar”-historie i tabloidmedierne.

Makkerparret er også frække og dygtige nok til helt ublu at bruge ”stramninger” som trigger til mange nyhedshistorier. Man burde tro, at journalisterne – for eksempel når man havde strammet 50 gange – ville stille spørgsmål til, om ministeren er dygtig nok til sit arbejde, når hun konstant bliver nødt til at lave nye opstramninger. Alle andre ministre ville være blevet slagtet af medierne, hvis de konstant skulle lancere nye stramninger på deres områder, men Thorsen formår at sælge stramninger ad libitum til journalisterne uden negative tillægsspørgsmål.

Toga-effekten

Mange politiske journalister er da også pjattede med Thorsen. Udover at han er helt tæt på ministeren og magtrummet, ved, hvad de skal bruge, ringer hurtigt tilbage og har en liberal pressestrategi, kender han også Borgens skrevne og uskrevne spilleregler bedre end de fleste. Og det er kompetencer, journalisterne sætter pris på. Thorsen har også arbejdet benhårdt for at opnå en stærk position blandt journalisterne. Han bruger meget tid sammen med dem og har altid et smil på læben og en sjov kommentar i luften.

Baren Toga i København.

Han skulle efter sigende også have lavet et stort benarbejde for at opnå den såkaldte Toga-effekt. Særligt i oppositionstiden sås han ofte på værtshuset Toga i selskab med et par fadøl og en håndfuld politiske journalister. En effektfuld måde at udbygge sit netværk og samtidig få eget spin ud over rampen, mens man får serveret den nyeste sladder.

Udviklingsprojektet

En fremtidig udfordring for Thorsen bliver at være med til at udvikle Støjberg som politiker. For selvom det i øjeblikket går godt, er det en lidt skrøbelig strategi, det hele bygger på. De har succes med, at hun fremstår som hardliner på udlændingeområdet, men skal hun for alvor gøre sig til i magtkampen i Venstre, skal hun nok fremstå som en mere helstøbt politiker.

Ellers ligger der en fare i, at Støjberg laver en Lene Espersen. Som justitsminister havde Espersen fundet en magisk trylledrik til populariteten ved at råbe ”strengere straffe”, men da hun blev partiformand og udenrigsminister og skulle fremstå som en helstøbt politiker, faldt hun igennem med et brag.

Det er svært at forestille sig, at Mark Thorsen ikke også skal være ved Støjbergs side i fremtiden. For ligesom Støjberg er svær at komme uden om på den politiske scene, er det også svært at forestille sig, at Thorsen ikke rumsterer backstage. For Mark Thorsen er trods sin unge alder en rådgiver med stor erfaring, som taler et nærmest perfekt christiansborgsk. Og med det hårde arbejde, han udfører, og de resultater, han kan fremvise, er han ved at udvikle sig til en institution på Borgen.