Politisk kommunikation i offentligheden - ifølge folketingspolitikere og unge borgere

Hvordan oplever unge borgere og politikere den politiske kommunikation, de dagligt er afsendere på, modtagere af og (med)konstruerer i offentligheden?
Screenshot af forsiden på specialet
Screenshot af forsiden på specialet
Unge borgere kritiseres ofte for at være demokratiske og politiske dovne, og politikere kritiseres ofte for spin og for at have en for konfliktorienteret tilgang til deres politiske kommunikation. I specialet analyserer vi tre folketingspolitikeres rationaler bag, oplevelser af og ønsker til den politiske kommunikation i offentligheden. Videre undersøger vi fem unge borgeres oplevelse af den politiske kommunikation i offentligheden og hvilke ønsker, de har til den.
 
Politikerne er genstand for første delanalyse, fordi de ofte er afsendere på den politiske kommunikation, som borgere møder i offentligheden. De unge borgere er genstand for anden delanalyse, fordi de mange år fremover vil være medskabere af offentlighedskulturen i Danmark.
 
Vi undersøger folketingspolitikere og unge borgeres oplevelser og kommunikative identiteter, ved at kombinere Jürgen Habermas’ og Peter Dahlgrens tidligere arbejde og tanker. På fundamentet af kombinationen bygger vi specialets analyseramme “Offentlighedskultur: en analyseramme” samt vores forståelse og beskrivelse af det deliberative identitetsbegreb. Ved at kombinere Habermas og Dahlgren arbejder vi i krydsfeltet mellem demokrati- og offentlighedsteori, kulturteori og politisk kommunikationsteori.

Med specialets undersøgelser har vi fundet, at offentlighedskulturen i Danmark er præget af både muligheder og udfordringer.
 
Udfordringer i form af en oplevet overkultiveret konfliktlogik i både politik og i medier. Folketingspolitikerne føler, at de gennem medierne ikke kan komme til orde uden konflikt. De unge borgere oplever, at de mangler informationer og ordentlighed i den politiske kommunikation. En anden udfordring ligger i, at folketingspolitikerne går på kompromis med, hvad de selv ønsker sig af den politiske kommunikation, hvilket går ud over indholdet og formen. Det resulterer i en politisk kommunikation domineret af en indholdsløs politisk konflikt, hvilket de unge borgere oplever som utroværdigt og uprofessionelt. De unge borgere anerkender politisk debat, konflikt og uenighed, men tager afstand fra den form, de ofte oplever at debatten, konflikten og uenigheden har. En konsekvens er, at de unge borgere afholder sig fra at indgå i den politiske samtale og debat, blandt andet på de sociale medier - stedet hvor de primært møder politisk kommunikation.
 
Det er vores ambition med specialet, inden for fagfeltet, at provokere til refleksioner over og genovervejelser af tidligere traditionelle tilgange til undersøgelsen af, hvordan borgere og folketingspolitikere oplever og ønsker, den politiske kommunikation er og skal være. Inden for praksisfeltet er det vores ambition at skabe opmærksomhed omkring de strategiske og demokratiske muligheder, vi finder ved, at politikere, partier og medier, i større grad end det opleves i dag, kommunikerer informerende, gensidigt og argumenterende.
 
Specialet er skrevet af Christoffer Lehmann og Viktor Jon Branner på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job