Der er helt sort på Politiken.dk

Politiken varslede mandag nye tider for Politiken.dk’s brugere med sit ”muren er bygget over night”-stunt. Det var kækt gjort og fik revitaliseret debatten om de traditionelle mediehuses fremtid på nettet. Fint nok i en brydningstid for medier med behov for nye indtjeningsmodeller. Men hvor er den danske portal, hvor jeg kan købe artikler fra alle aviser og magasiner – som jeg kan i Holland på Blendle.com?
af Kim Elmose
Politiken ser en fremtid for sig selv, sine læsere og brugere med øget personalisering, brugerprofil og en betalingsvæg, der sænker sig ned omkring et indhold, der til gengæld - lover Lidegaard & Co – er af endnu bedre kvalitet, mere unikt og visuelt flottere end nu. En fremtid, der egentlig ligner den, som mediehusene har beskrevet de sidste ti år, men ikke rigtig har taget fat på. 
 
Faktisk var jeg, da jeg naivt stadig troede på stuntet, imponeret af Politiken: ”En klar udmelding: Registrér en profil. Læs 15 artikler om måneden gratis. Vil du ikke betale, så farvel - vi ses i næste måned. Ikke så meget pis dér, som min jyske svoger siger”.
 
Helt sort over night. Sådan ser Politikens site nu ud for de uindviede.
 
Det ville selvfølgelig have været et voldsomt drastisk skridt fra den ene dag til den anden – og noget mere drastisk end Politikens hidtidige sværgen til New York Times’ ’ The Metered Model’, som avisen lancerede for to år siden. Men det ville også være en dristig handling.
 
Nu er det blot et led i opdragelsen af Politikens læsere i forhold til, at det koster at læse og have adgang til kvalitet. Det er jeg med på. Jeg hører til dem, der glad vil betale et beløb for kunne læse kvalitet, på samme måde som jeg af og til dropper en mønt via mikrodonationstjenesten Flattr til bloggere og andet godtfolk for gode produkter.
 
 
 
Jeg er en meget tilfreds abonnent hos Dagbladet Information, flittig bruger af deres ”Dagens Avis på nettet” og tror ikke på ”Free As In Free Beer” som krav til medierne. Journalistik koster - især når man som Politiken opgraderer på datajournalistik, grundige features og interaktive fortællinger i deres nye rene og – i mine øjne – flotte design.
 
Jeg vil bare ikke nøjes med, hvad der er i Politikens walled garden – eller Informations, for den sags skyld. Jeg har vænnet mig til RSS-feeds som primær leverandør af nyt via min feedlæser Feedly, kombineret med Twitter’s puls.
 
Jeg gennemtrawler feedlæseren for interessante artikler, plukker de interessante ud og klikker hen for at læse dem. Ofte støder jeg på en betalingsmur – Finans.dk eller Mediawatch.dk – og så er det, jeg tænker: ”Ak, boede jeg dog bare i Holland”.
 
Den hollandske markedsplads
I Holland har de nemlig Blendle, en markedsplads for artikler, hvor alle hollandske aviser og magasiner er med. Det er startet af iværksætteren Alexander Klöpping, der brugte fire år på at massere medierne til at gå med og levere indhold til platformen, der som iTunes lader brugerne købe indhold – i form af hele magasiner eller blot en enkelt artikel. Det er superlækkert designet, brugervenligt og som ny bruger får du 2,5 euro i startbonus til at købe ind for.
 
Du skal på Blendle også oprette en profil – og angive, hvilke hovedområder, du er mest interesseret i.
 
Blendle-profil (Maskinoversat af Google Translate).
 
Dernæst er det blot at taste sin mail ind sammen med navn – og du er inde på markedspladsen.
 
 
Blendles oversigt over artikler baseret på de hovedområder, du har angivet at være interesseret i.
 
Du kan det samme som på Politiken.dk: du kan gemme artikler til senere i ’Dit Arkiv’ – og dermed fortælle systemet om dine præferencer – du kan opbygge dit eget område på Blendle, og du kan dele links til indholdet via Twitter, Facebook, LinkedIn og mail samt gemme artiklerne i Pocket.
 
Andre kan følge dig – du kan samtidig følge med i, hvad der trender blandt andre læsere lige nu på portalen eller hvad Blendle’s redaktører selv synes er særligt anbefalelsesværdigt.
 
Når du vil læse en artikel, klikker du på den og bliver så promptet for, at nu bliver der trukket et beløb fra din elektroniske pung. Det varierer i pris.
Jeg har købt artikler til 0,19 euro (1,4 kroner) og 0,72 euro (5,37 kroner). Små overkommelige beløb.
 
For halvanden krone artikel.
 
En feature som er særlig fiks og signalerer en vis grad af åbenhed er, at jeg kan få mine penge tilbage, hvis artiklen ikke levede op til mine forventninger: Jeg kan så klikke på ”Ikke god nok. Pengene tilbage”.Tænk sig at mediet på den måde stiller sig ned på niveau med kunden og siger det. Dét har jeg aldrig hørt om før i en mediemæssig sammenhæng. 
 
For mere om portalen: Lyt til Mennesker og Medier fra d. 6. marts, der netop beskæftigede sig med Holland og bl.a. Blendle.
 
Mediehuse: Sats nu noget
Meningen med min rundtur i Blendle var at sige: Kære mediehuse med aviser – hvorfor kan I ikke blive enige om at lancere sådan en model?
Jeg taler ikke for, at sådan et marked skal erstatte jeres arbejde med at oprette walled gardens til kernelæserne / brugerne / kunderne  eller hvad I kalder dem. Overhovedet ikke.
 
Men opret det som et supplement til alle os, der ikke har brug for nok en brugerprofil på et mediesite – og som ikke kan stille os tilfredse med nyt fra én kilde. Flere var ude på Twitter og feje det væk med: ”Ain’t gonna happen. Der er ikke penge i det”. Nej, det er der ikke på den korte bane. Der handler det om, at medierne agerer lidt mere på brugernes præmisser og samtidig tør tage en chance.
 
Det kommer ikke til at koste hundredevis af millioner, som da Den Store Gratisavis-krig hærgede landet – og man som ansat i JP/Politikens Hus kunne stå og høre koncernchefen fortælle om de mange millioner , der blev kastet i koncernens gratisaviser, altimens vi på onlineredaktionerne drømte om midler til udvikling.
 
Politiken er klart på rette vej med nyt design, muligheden for at gemme artikler, personalisere sin oplevelse – og en klarere opdeling mellem nyhedsbeatet og de grundigere og mere udfoldede artikler. Det tror og håber jeg da giver en bedre oplevelse og gladere kunder.
 
 
 
Politikens nye design er lækkert og brugervenligt. Men dyrt at få at se.
 
Faktisk minder Politiken Live, fremvist i ‘ Din Strøm’ om feedtjenester som Flipboard og Zite, hvor du kan søge i en strøm af artikler og gemme dem du vil læsere senere.
 
Jeg har ikke stort imod, at Politiken ikke har inkluderet diverse social media logins – som Facebook, Twitter, Google+. Det er nemt, men af privacy-mæssige årsager udveksler du så data med store corporations i stedet for JP/Politiken. Er det bedre end JP/Politiken? Jeg ville anbefale dem at supplere med nogle af de OpenID-logins der findes, hvor brugeren selv har mere hånd i hanke med data.
 
Men hold op hvor ville det være fedt, hvis der var et sted, hvor du kunne gå hen og så betale og botanisere i de smukke blomster i den danske mediehave – fremfor at betale 66 kroner per måned til Politiken og de samme beløb til andre danske medier, som jeg ønsker at læse artikler fra. Samt at få yderligere x antal logins at holde styr på.
 
Så kom i gang med noget a la Blendle. Det lyder ikke helt skørt. Og Politiken risikerer, at de pludselig kommer tordnende til Skandinavien med penge i ryggen fra New York Times og Axel Springer Press, som har investeret i Blendle.
 
Blendle.dk er allerede registreret.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også