Gotta beat ‘em all

Pokémon Go har taget Danmark og det meste af verden med storm. På vores lillesøster-medie Bias har de derfor lavet en guide til dig, der gerne vil deltage i turneringer i dit nærmeste PokeGym.
Går du, ligesom jeg, rundt og godt kunne tænke dig at deltage i turneringer i din nærmeste PokeGym, men lader være, fordi den er beskyttet af en megastor Vaporeon med alt for meget CP? Så fortvivl ikke. Der er hjælp fra talknusernørderne på The Silph Road, der er en underside på Reddit dedikeret til Pokémon Go.
 
På The Silph Road indsamler de alle de data, de kan, om Pokémon Go og anvender avancerede teknikker til blandt andet at udregne, hvilke Pokémons, der er bedst mod andre. Det er nemlig sådan med Pokémons, at de forskellige typer har forskellige styrker og svagheder overfor de andre typer. Derfor kan man godt vinde over en stærkere Pokémon, hvis bare man har netop den type Pokémon, der kan udnytte den stærkes svagheder.
 
Der er flere hundredtusinder af mulige kombinationer af Pokémons og angrebstyper, og på The Silph Road har man udregnet styrke-svagheds-forholdet på dem alle sammen. Det kan vi udnytte, hvis vi gerne vil slå den stærke Pokémon i vores lokale Gym af pinden.
 
For selvom en Vaporeon ser stor og styg ud, så er den ekstremt sårbar overfor Grass-type Pokémons. Den har måske flere CP (combat power), men vi kan stadig slå den med en Venusaur med lavere CP, da vores Venusaur har en række angreb, der er supereffektive overfor en Vaporeon.
 
På The Silph Road har en af brugerne lavet denne overskuelige infografik over de mest almindelige PokeGym-beskyttere, samt hvilke Pokémons de er sårbare overfor. Med den ved hånden kan du nu sammensætte et angrebshold, der måske har lavere CP, men som stadig saver beskytterne midt over, da dine Pokémons har alle de rigtige moves.
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også