Poesi til peer review
Med poetisering laver du forskning, der kan tage form af en slags digte. Det lyder måske ikke objektivt, men det er heller ikke meningen. Med den nye poetiserende metode giver forskere nemlig rig plads til følelser og holdninger – for det handler jo om mennesker – som andre metoder tit kræver, at man sorterer fra. Bliv klogere på den poetiske metode, hvor både forskere og informanter må være subjektive.
af Anne Görlich
Poetisk metode er en ny bevægelse inden for den akademiske verden, som lader sig inspirere af kunsten – både til at bedrive videnskab og formidle viden på nye måder. Metoden bruges til at fremhæve kompleksiteten i det, der undersøges, samtidig med, at den fremkalder følelser.
Normalt er følelser i den videnskabelige verden noget, man luger ud i. Følelsesmæssige reaktioner i interviews eller observationsmateriale bliver sorteret fra. De forstyrrer. Med den poetiske metode interesserer man sig for det følelsesmæssige og bruger det aktivt til at skabe forståelse for det, man beskæftiger sig med. Man giver også plads til holdninger, modsigelser og andre 'forstyrrelser', der kommer til udtryk i interviews.
Center for Ungdomsforskning (CeFU) er en forskningsenhed på Aalborg Universitet, der beskæftiger sig med mange forskellige problemstillinger med unge som omdrejningspunkt. Foto: Polfoto/Per Rasmussen.
Den poetiske analyse ligner digte
Poetisk metode lader sig bedst beskrive med et eksempel. Jeg har valgt en poetisk analyse fra et forskningsprojekt på CeFU, hvor jeg har fulgt nogle unge i en periode på fire år. Jeg har mødt dem en gang om året og talt med dem om, hvor de er i forhold til uddannelse, hvordan de har det med uddannelse generelt, hvilke overvejelser de gør sig, og hvad der ellers sker i deres liv. På baggrund af det materiale har jeg lavet såkaldte poetiseringer, som formidler de unges oplevelser og mine analyser af dem i en form, som ligner et digt (men ikke er det).
Poetisk metode lader sig bedst beskrive med et eksempel. Jeg har valgt en poetisk analyse fra et forskningsprojekt på CeFU, hvor jeg har fulgt nogle unge i en periode på fire år. Jeg har mødt dem en gang om året og talt med dem om, hvor de er i forhold til uddannelse, hvordan de har det med uddannelse generelt, hvilke overvejelser de gør sig, og hvad der ellers sker i deres liv. På baggrund af det materiale har jeg lavet såkaldte poetiseringer, som formidler de unges oplevelser og mine analyser af dem i en form, som ligner et digt (men ikke er det).
’Digtet’ lever ikke op til litteraturens krav til, hvad et digt er, men tager alligevel form af et digt. Jeg har valgt en poetisering af et relativt langt forløb, fordi jeg anser styrken ved den poetiske metode for at være netop det, at noget meget komplekst kan formidles i en kondenseret poetiseret tekst, der ikke fylder så meget i ord, men er mættet i indhold.
En poetisering af en ung kvindes oplevelse af at være 17, 18 og 19 år. Poetisering: Anne Görlich.
Man sletter tekst
Poetiseringen ovenfor er på én gang en analyse og en formidling af Sandras oplevelse af at være 17, 18 og 19 år, hvor hun bl.a. kæmper med at klare det pres, hendes uddannelse udgør for hende. I analysen har jeg interesseret mig både for hendes oplevelse af at være et subjekt – hvordan det er at være Sandra – og hendes oplevelse af at være Sandra i en tid, hvor uddannelse prioriteres højt på den politiske dagsorden. Som analysen viser, er disse oplevelser en sammenvævning af pres, usikkerhed og skyld, men også af vilje, håb og værdier om frihed.
Helt konkret er fremgangsmåden, når man laver poetiseringer, at man sletter tekst. En interviewudskrift er en tekst, som indeholder både interviewerens spørgsmål, informantens svar og den dialog, der udspiller sig mellem de to. Noget af den dialog er planlagt, mens noget andet er spontan.
Med den poetiske metode ’kondenserer’ man indholdet ud fra nogle kriterier, man har valgt på forhånd. Med kondenseringen laver man en stærkt koncentreret sammenskrivning af teksten. Man gør det ikke i en intuitiv eller tilfældig proces, men ud fra veldefinerede analytiske perspektiver, som man undersøger i teksten og skriver frem i en proces, hvor man sletter den tekst, der ikke falder inden for de kriterier.
Forskeren tager sin subjektivitet på sig
I eksemplet med Sandra ovenfor er alt, hvad intervieweren siger, slettet. Og alt, hvad der ikke har med Sandras proces i forhold til uddannelse at gøre, er slettet. I sidste redigering valgte jeg i denne poetisering, med inspiration fra digteren Søren Ulrik Thomsen, at have et analytisk blik for bevægelser mellem ’tilstedeværelse’ og ’døden’ eller 'ikke-væren'. Det er sådanne analytiske begreber, der er med til at gøre metoden videnskabelig.
Den poetiske metode placerer sig på en relativ radikal yderfløj i forhold til det, man anser for at være ’videnskabeligt’, fordi forskeren netop ikke foregiver at fremstå som en objektivt beskrivende udenforstående. I poetisk metode tager forskeren så at sige sin subjektivitet på sig og formidler både de stemmer, som undersøges, men også sin egen subjektivt sansende stemme.
Informanter bliver til mennesker
Med brug af den poetiske metode bruger forskeren litterære virkemidler som rytme, gentagelser, måske rim etc. med det formål både at lave analyser og formidle disse på måder, som i højere grad end mere traditionelle metodetilgange inddrager følelser, sansninger og holdninger i stedet for at tage disse ud af forskningen.
Tanken er, at det ikke kan undgås, at følelser, sansninger og holdninger optræder i forskningsprocesserne, og med den poetiske metode undersøges det, hvad der sker, hvis man inddrager disse i stedet for at udelade og censurere dem bort. I den proces bliver ’informanter’ til mennesker med, hvad der følger af følelser, uorden, modsigelser, uvished, håb og mange andre former for ’forstyrrelser’. Med den poetiske metode som redskab skriver forskeren sin historie om deres historie, om de processer, de indgår i.
Videnskabelige rapporter består ofte af kvantitative analyser som spørgeskemaer, der interesserer sig for, hvor mange der siger hvad. I poetisk metode skaber informant og forsker sammen nogle fortællinger, der også formidler, hvordan noget føles for individet. Kilde: www.kbelloncall.ie.
Helt ærlig subjektivitet
Ofte er videnskabelige rapporter en blanding af resultater af spørgeskemaundersøgelser og kvantitative analyser, der interesserer sig for, hvor mange der siger hvad, samt resultater af kvalitative undersøgelser og analyser med fokus på, hvordan og hvorfor de unge gør noget.
Undersøgelserne præsenteres med kvantitative figurer og grafer eller kvalitative citater. Analyse- og formidlingsmetoder er solidt funderet og bliver betragtet som vigtige for at opnå forskningsbaserede resultater.
Traditionelt formidles kvalitativ forskning i citater, som bruges som dokumentation for de analyser, man har foretaget. For eksempel:
.jpg)
Tanken er, at man via det såkaldte ’ungeperspektiv’ bidrager med en vigtig viden om, hvordan et givet problem tager sig ud fra de unges perspektiv. Citatet er således et ’vidnesbyrd’ fra de unge, som forskerne bruger som beskrivende og dokumenterende billeder på deres analyser. Citatet er hentet fra et omfattende datamateriale af transskriberede interviews med de unge, der herefter er redigeret af forskeren. Forskeren stiller en række spørgsmål, der giver en masse svar, som så fortolkes, analyseres og formidles videre.
Inden for den kvantitativt baserede forskning anser man ofte forskeren for at være objektiv, mens man inden for den kvalitativt baserede forskning i højere grad anerkender forskeren som en subjektiv person, der fx udvælger nogle citater ud fra sin egen tilgang til verden, viden og forskning. Med poetisk metode går man skridtet videre. Her ses forskeren som eksplicit medskaber af de fortællinger, der forskes i.
Modspil til meget resultatorienterede metoder
Den poetiske metode er endnu ikke etableret som selvstændigt felt, men der er en stigende interesse, og også her i Danmark sidder der forskere spredt på forskellige institutter og arbejder med metoden. Mine nærmeste kollegaer og jeg forsker i forskellige problemstillinger med unge som omdrejningspunkt: unge og uddannelse, unge og trivsel, unge og arbejde, unge på kanten samt unge og motivation. Vi forsøger hele tiden at udvikle viden, som er til gavn for praktikere, beslutningstagere, ledere og i sidste ende også de unge selv. I forbindelse med min ph.d., som handler om unge 18-30-årige uden uddannelse og arbejde, har jeg arbejdet med poetisk metode og laver ’poetiseringer’ som en del af det kvalitative arbejde med mit datamateriale.
Den poetiske metode er endnu ikke etableret som selvstændigt felt, men der er en stigende interesse, og også her i Danmark sidder der forskere spredt på forskellige institutter og arbejder med metoden. Mine nærmeste kollegaer og jeg forsker i forskellige problemstillinger med unge som omdrejningspunkt: unge og uddannelse, unge og trivsel, unge og arbejde, unge på kanten samt unge og motivation. Vi forsøger hele tiden at udvikle viden, som er til gavn for praktikere, beslutningstagere, ledere og i sidste ende også de unge selv. I forbindelse med min ph.d., som handler om unge 18-30-årige uden uddannelse og arbejde, har jeg arbejdet med poetisk metode og laver ’poetiseringer’ som en del af det kvalitative arbejde med mit datamateriale.
Den poetiske metode som redskab kan tilbyde nye perspektiver i et vidensfelt. Når det for eksempel handler om viden om unge uden uddannelse og arbejde, er der en stor interesse for at finde ud af, ’hvad der virker’, og at finde ’effekter’. På den ene side er det vigtigt at interessere sig for, hvad der virker, men på den anden side skal man være klar over, at med den interesse fokuserer man snævert på sine målsætninger og redskaber til at løse problemer, så man måske lidt glemmer de unge, det handler om.
I eksemplet med ungdomsforskning er målet at få flere unge i uddannelse, så vi mindsker risikoen for ungdomsarbejdsløshed og et liv på overførselsindkomster. Det er en vigtig målsætning, men den indeholder også en fare for at miste forståelse for, hvad der sker, når det ikke går den vej.
I Anne Görlichs forskningsprojekt kan den poetiske metode bruges til at skifte fokus til unges oplevelser af deres situation - både følelsesmæssige og holdningsmæssige. Foto: Scanpix.
Et effektivt redskab til at forankre empati
Med poetisk metode skiftes fokus til de unge og deres oplevelser af deres situation, af systemet og af de muligheder og begrænsninger, de oplever. Målet er en generel og dybdegående forståelse af de unge, som inddrager både følelsesmæssige, holdningsmæssige, eksistentielle og ofte modstridende oplevelser af deres situation.
Med denne viden som supplement til viden om, ’hvad der virker’, kan man bedre målrette indsatserne for de unge med en realistisk forståelse for den kompleksitet, der kendetegner de unges processer, og derfor også bedre forstå, når det ikke går helt så hurtigt og effektivt, som effektanalyser ellers indikerer som muligt. Jeg ser den poetiske metode som et ’effektivt’ redskab til at få adgang til nye forståelser for det, man undersøger.
