Kan du høre lyden af mere lyd?

Den digitale radio

Det er ikke noget nyt fænomen i radioens snart 100-årige historie, at den erklæres død eller ramt af svindsot. Tænk blot på The Buggels kæmpehit fra 1979, Video Killed The Radio Star, om fjernsynets tiltagende dominans på mediemarkedet. Eller The soundscape formerly known as radio, som florerede i forskellige sammenhænge i 00'erne.

De seneste år har man herhjemme kunnet iagttage en voksende offentlig bekymring for radioens ve og vel: faldende lyttertal, ”de unge svigter radioen til fordel for de sociale medier”, ”podcasting vinder hastigt frem på bekostning af broadcastradio”, osv.

Er en genindspilning med den knap så fonetisk klingende version 'Podcasts Killed The Radio Star' på sin plads? Eller er der blot tale om en mindre omstrukturering af vores lyttepræferencer? Hvor radioen før i tiden kun var noget, der stod i hjemmet, kan den nu konkurrere med podcasts ved også at være en mobil tjeneste, som det ses her på DR's radio-app.

Et hastigt blik på de seneste års målinger af radiobrugen og brugen af podcasts viser ganske rigtig et svagt faldende lyttertal og en indtil videre statistisk set lidt usikker indikation på udviklingen i brugen af podcast.

Radiolytningen er faldet støt siden 1990'erne og efter en lidt uforklarlig stigning til lidt over 2 timers daglig radiolytning i 2015, faldt den i 2017 til 1½ time.

Faldet er størst blandt de 20-39-årige, hvor lytningen faldt med 12 min fra året før. Samlet set lyttede 92 % af danskerne ugentligt til radio i 2017; et mindre fald fra 93 % i 2016.

Podcasts - fremtidens lydmedie

Den faktiske brug af podcast har vist sig meget vanskelig at måle: Enkelt formuleret er spørgsmålet, om de podcasts, man abonnerer på, også bliver lyttet til – og i hvor stor udstrækning. Imidlertid er der i løbet af de seneste år udviklet mere valide målemetoder for podcastbrug.

I andet halvår af 2017 brugte 15 % af danskerne podcasts. Det er især de yngre, som lytter til podcasts: 16 % af teenagerne bruger mediet ugentligt, men niveauet blandt de 20-35-årige er 25 %.

De største podcastaktører er DR (8 % ugentlige brugere) og Radio24syv (5 % ugentlige brugere); en indikation på, at podcast fortsat er et fænomen, som står stærkest i forhold til taleradioen, konstaterer Medieforskningen i DR.

60 % af podcastbrugerne er under 40 år, og kun 9 % er over 60 år, så lytningen til traditionel broadcastradio er stadig langt dominerende blandt de ældre.

Danmarks første podcast-festival løb af stablen i Skuespilhuset, nov. 2017. Her blev podcasts som Anders Lund Madsen og Anders Breinholts 'Anders&Anders Podcast', Album om Paul Simons ’Graceland’ med Kristian Leth og Ralf Christensen og Anders Bøtters heavy-podcast 'Sort Søndag' optaget live på scenen.

På denne baggrund konstaterer Medieforskningen i DR, at podcastmediet er ved at modnes - det begynder at stå på egne ben. Hvor der tidligere var tale om, at podcasts oftest var radioprogrammer, som tidligere havde været sendt i radioen, er der nu en stigende tendens til, at der udvikles nye selvstændige podcastformater – og flere nye aktører udover DR og Radio24syv melder sig på banen.

Men hvorfor er podcasts i stigende grad blevet populære – hvad er det mediet kan, som radioen ikke kan – eller måske kun kan i begrænset omfang?

Den store forskel i at høre radio og lytte til radio

Med digitaliseringen af radiomediet, bl.a. gennem DAB-teknologien og webradio, som blev udviklet i i løbet af 1990'erne, har radioen groft sagt udviklet sig fra at være et broadcastmedie: Altså, et ”her-og-nu-medie” til også at være et lagermedie, hvor man ”on demand” kan nedtage og bruge radioens programmer, når det passer den enkelte bruger.

Rent definitorisk kan man hævde, at det hermed er blevet vanskeligere at skelne mellem, hvornår et ”lydprodukt” er ”radio”, og hvornår det er ”audio”.

Radiomediet betragtes inden for radioforskningen især som ”hverdagslivets medie”, bl.a. i kraft af dens skiftende funktioner for lytterne i løbet af døgnet. Broadcastradio indbyder til to dominerende brugsformer – en baggrundslytning, hvor man hører radio, mens man passer mere eller mindre rutinemæssige gøremål, fx om morgenen eller under husligt arbejde, hvor radioen er der som ledsager og som stemningsskaber.

Men indimellem kan man selvsagt også lytte til radioen, fx under nyhedsudsendelser eller andre programtyper, hvor man beslutter sig for at lytte til en hel udsendelse, fx en dokumentar eller en montage. En af broadcastradioens væsentlige attraktioner er ifølge den engelske radioforsker Paddy Scannell dens kvalitet som ’live’, hvad enten der er tale om en direkte eller en optaget (recorded) udsendelse.

Vi hører en radioudsendelse og opfatter den – uanset dens indhold – ikke som noget, der var, men som noget, der foregår inde i vores hoved her og nu, netop som vi lytter. Radioen som broadcastmedie, suppleret med de muligheder som digitaliseringen har medført, har bevirket, at podcastmediet fra at være primært et radioprodukt nu også kan siges at være et selvstændigt medie i sin egen ret.

DR's P3 benytter sig ofte af at optage værterne, mens de sender radio. En nytænkning af det klassiske radiomedie.

Historien bag den nye audiostjerne

Hvorfor hedder det en podcast? Og hvordan adskiller den sig fra en radioudsendelse?

Podcasting er en sammentrækning af iPod og broadcasting, og podcasten blev ”opfundet” omkring år 2000 og var fuldt udviklet i 2005.

Skaberen var en amerikansk softwareudvikler, Dave Winner, som udviklede en ny version af RSS-feedet (”Rich Site Summary” eller ” Really Simple Syndication”), hvilken skabte muligheder for udviklingen af newsfeed- og Web 2.0-værktøjer. På denne baggrund blev der udviklet en ny metode til at distribuere audiofiler på: en ”RSS-to-iPod Podcatcher client”, eller en ”iPodder”.

Sammen med mp3-formatet og transportable mp3-afspillere, fx Apples iPod, blev der af forskellige aktører foretaget en udvikling af teknologien, hvilken gjorde det nemmere for brugerne at opsøge og abonnere på podcasts. Dermed var den teknologiske forudsætning for en global udbredelse af podcasting blevet skabt. Foto: Getty Images, Justin Sullivan

I Danmark var det ikke overraskende DR og senere Radio24syv, som først lancerede podcasts til streaming og download. Det skete nogenlunde samtidig med, at radiostationerne i Danmark – såvel landsdækkende som regionale og lokale – udnyttede de muligheder, som internettet og de såkaldt sociale medier, primært Facebook, tilbød som distributions- og interaktionsmuligheder.

Lytterinddragelse blev et nøgleord, både i form af modererede diskussionsfora og ofte som simpel verbal gengivelse af kommentarer på Facebook. Hver sit program sin FB-profil blev devisen.

Som det fremgik af indledningen er anvendelsen af podcasts steget støt de senere år, men det vil være forkert at påstå, at podcasten som fænomen er den primære årsag til de faldende lyttertal.

Mediebrugen spredes over flere platforme og flere kilder – såvel nationale som globale, og det er i denne overflod af muligheder, at man skal bedømme op- og nedgange i brugen af forskellige medietyper.

En podcast er unik fordi..

Den spredte forskning i det særlige formsprog, som er udviklet i podcastmediet, peger på fire faktorer, som er er medvirkende til dets stigende popularitet:

1) Tilgængelighed

Med en smartphone kan man tilgå og streame eller downloade alskens audiovisuelt materiale og afspille det, hvor og hvornår det passer en. Denne teknologisk betingede forudsætning gælder naturligvis ikke kun podcasten, men også meget andet audiovisuelt materiale.

2) Historiefortælling

Den danske podcast har først og fremmest sit udspring i radiomontagen og -dokumentaren, som i DR-regi gennem årtier høstede anerkendelse i form af internationale priser og en trofast lytterskare. Af uransagelige, men nok primært af økonomiske årsager, blev afdelingen nedlagt i 2007 og erstattet af diverse billigere lydproduktioner – rent produktionsmæssigt.

Umiddelbart herefter dannede to tidligere medarbejdere i afdelingen, Tim Hinman og Krister Moltzen, selskabet Third Ear, som i de følgende år udviklede ”den fortællende podcast” på basis af erfaringerne fra DR, men med en række genremæssige nyskabelser, som var med til at skabe en både national og international bevågenhed, bl.a. i form af nationale og internationale priser. Fx en Prix Europa-festivalpris i 2016 som Best European Digital Audio of The Year for podcast-serien Ringbindsattentatet.

Den fortællende podcast fra Third Ear cementeredes, udover i 'Ringbindsattentatet', også i podcastserien 'Kvinden med den tunge kuffert', hvor klosterrefugier, religiøse menigheder, mørke kirker og gejstlige netværk besøges i jagten på en uhyggeligt god svindler.

3) Serialiteten

Third Ear producerede både enkeltstående podcasts, men også i stigende omfang serier. I denne produktionskontekst var man ikke bundet af særlige udsendelsesformater tilpasset en programflade med halv- eller heltimes formater, men man kunne lade komposition og længde afhænge af stoffets karakter. Dette format fik betydning for, hvordan fortællingen blev udfoldet.

4) Fortællingens opbygning og fortællerens rolle

...er den fjerde unikke kvalitet ved den fortællende podcast. Fortælleren introducerer podcasten og leder lytteren igennem dens forskellige faser: reflektere, opsummere, udpege paradokser og pege frem mod næste afsnit i serien – og sågar tillade sig at tilbageholde informationer for lytteren, hvilke senere afsløres og kaster lys tilbage på tidligere afsnit, som det fx var tilfældet med I et forhold med... fra 2013.

Podcastmediet i Danmark tager således sit udgangspunkt i denne traditionsforvaltning og -fornyelse og udgør stadig kernen i mediets formmæssige udvikling. Men de seneste år har flere aktører meldt sig som podcastproducenter. Udover DR er det fx Radio24syv, en række dagblade og andre medievirksomheder.

Podcasten er dog ikke helt løsrevet fra sit nationale ophav i radiomediet, idet mange radioudsendelser ’genbruges’ eller tilgængeliggøres som podcasts. Men der er gode argumenter for ikke at betragte podcasten som en distributionsform for radioudsendelser, men i stigende grad som et medie i sig selv.

-----------------------------------------------------------

Lektor emeritus
Per Jauert • Institut for Kommunikation og Kultur •
Medievidenskab & Journalistik • Aarhus Universitet