Dialog hitter på P1 og Radio24syv

P1 har over de sidste otte år skiftet en stor del af den monterede, monologiske tale ud med live dialog mellem værter og lyttere. Men der er stadig meget mere dialog på Radio24syv

Verden har de sidste par år oplevet en stigende interesse for taleradioen.

Taleradio har de sidse par år oplevet en revival. Foto: Polfoto/Per Folkver.

Den amerikanske podcast ’Serial’ er hentet mere end fem millioner gange på iTunes, og succesfulde tiltag som Københavns Radiobiograf tyder på, at radio i dag anses som en seriøs kunstform og ikke blot en parallel aktivitet.

Den amerikanske podcast 'Serial', der genoptager en 16 år gammel mordsag, er blevet downloadet mere end 5 millioner gange. Den er et godt eksempel på den stigende interesse for taleradio, der finder sted disse år. Kilde: serialpodcast.org.

I dag kan man lytte til det fleksible medie hvor og når, man vil, og enhver smartphone-ejer kan skabe sin egen personlige lytteroplevelse. Men hvordan forholder dansk public service-taleradio (det vil sige P1 og Radio24syv) sig til radiomediets nye muligheder? Og har Radio24syv udviklet den danske taleradio?

Gennem en kvantitativ indholdsanalyse af cirka 80 timers radioudsendelser fordelt på P1 og Radio24syv undersøger specialet formidlingsformer i dansk public service-taleradio. Der er målt på uge 8 i 2007 for P1 (dengang fandtes Radio24Syv ikke) og i uge 8 i 2015 for begge stationer.

Undersøgelsen viser, at mængden af dialog i studiet og studieinterviews er steget markant siden 2007 på P1. Omvendt er monologisk tale (oplæsning), reportage, interview uden for studiet, dokumentar og radiodrama mere end halveret siden 2007.

Undersøgelsen i fobindelse med specialet har vist, at der er dobbelt så meget dialog på Radio24Syv som på P1. Til gengæld sender P1 mere dokumentar end Radio24Syv. Her et udsnit af Radio24Syv's programmer. Foto: Radio24Syv.dk.

Der måles også en stor forskel på de to kanaler. For selvom P1 sender markant mere dialog i dag end i 2007, er der stadig dobbelt så meget dialog på Radio24syv. Radio24syv sender mindre dokumentar, som er omkostningsfuldt, end P1 gør – og det er på trods af P1’s neddrosling af dokumentar og radiodrama.

Samlet set er der kommet mindre enetale, dokumentar og radiofiktion i æteren, mens dialog er blevet en populær formidlingsform.

Et eksempel på den dialogpræget radio fra 'Det røde felt' på Radio24Syv.

Forklaringen på udviklingen skal blandt andet findes i nedlæggelsen af P1s montageafdeling ved årsskiftet 2008. Byggeriet af DR Byen i Ørestaden overskred budgettet med 170 millioner kroner, og DR måtte spare overalt.

Beslutningen blev kritiseret for at ødelægge Danmarks prisbelønnede journalistiske kulturarv fra flere kanter. Hvis DR ikke producerer montageprogrammer, er der ingen, der gør det, bemærkede medieprofessor Frands Mortensen, mens chefredaktør på montageprogrammet ’DokumentarZonen’ Thomas Ravn-Pedersen mente, at nedlæggelsen ville betyde mindre kritisk journalistik i radioen.

Udviklingen mod et mere live og mindre redigeret P1 fortsatte. Fra oktober 2014 blev alle programmer på P1 live på hverdage mellem kl. 6 og 18, hvilket gav plads til mere live dialog men et mindre redigeret udtryk. Med denne kanalomlægning nærmede P1 sig Radio24syv’s direkte og interaktive programprofil.

På trods af, at DR har skåret ned på deres radiodrama og dokumentar, sender kanalen stadig mere end Radio24Syv. Foto: DR Radiodrama.

Den stigende mængde dialog er et tegn på, at lytterinddragelse er væsentligt for public service-kanalerne. Radio24syv har fra starten haft lytterinteraktion og sociale medier som en kerneopgave. I DR’s public service redegørelse fra 2007 og 2008 bliver interaktivitet med lytterne ikke nævnt, men i redegørelserne og årsrapporterne fra de følgende år viser lytterinddragelse og brugen af de sociale medier sig som et mere og mere vigtigt element.

Når brugerne bliver medskabere af programindholdet, anerkendes offentligheden – det vil sige de danske licensbetalere – som en aktiv medspiller i stedet for en passiv modtager. Dialog og interaktivitet går bedre i tråd med nutidens menneskesyn end autoritær monolog.

Samtidig er udviklingen mediernes forsøg på at øge forståelsen og engagementet hos lytteren, idet dialog er indbegrebet af den selskabelige omgangsform mellem mennesker. Dialog i radioen har tilmed flere helt praktiske fordele. Dialog (især live) er billigere at producere end monteret radio, der kræver redigering, og dialog er fleksibel, idet den giver mulighed for at forkorte eller forlænge udsendelsestiden.

Men man kan med rette spørge, om dialogen og lytterinddragelsen er lig med kvalitet. Bare fordi lyden kommer ud af radioen, betyder det ikke, at det er interessant, god journalistik – eller sandt, for den sags skyld.

Set i sammenhæng med reduktionen af de monterede former som montagen og radiodramaet er public service-medierne i deres forsøg på at nå bredt ud reelt set blevet smallere i deres udbud. Dermed har de, med den polske public service-forsker Karol Jakubowicz’ ord, svigtet en af deres vigtigste opgaver: at skabe og sende de programtyper, de kommercielle radiostationer ikke laver.

Artiklen er skrevet af Freja Sørine Adler Berg, cand. Mag. i Medievidenskab, KU, med speciale i radio.
Stikprøven er udarbejdet i forbindelse med et speciale om public service-taleradio på medievidenskab på Københavns Universitet.