Hvorfor skriver Patti Smith?

I sin nye bog Hengiven tager punkpoeten Patti Smith sin notesbog og sine læsere med til det Paris og på de caféer og mentale steder, hvor hun finder inspiration til at skrive.
Patti Smiths notesbog var i starten fuldstændig blank, da hun skulle beskrive sin skriveproces. "En forfatter, der ikke skriver, skal tale med journalister om at skrive. Her kommer jeg og tror, jeg ved det hele," skriver hun i sin nye bog. Foto: Per Folkver
Patti Smiths notesbog var i starten fuldstændig blank, da hun skulle beskrive sin skriveproces. "En forfatter, der ikke skriver, skal tale med journalister om at skrive. Her kommer jeg og tror, jeg ved det hele," skriver hun i sin nye bog. Foto: Per Folkver
Hvorfor skriver vi? Spørgsmålet griber Patti Smith en formiddag i New York, hvor hun sidder på en café med en notesbog og forsøger at forberede sig til et besøg i Paris. Her har hendes franske forlag arrangeret en række bogrelaterede events, blandt andet skal Patti Smith fortælle om skriveprocessen.
 
"Min notesbog er stadig uberørt. En forfatter, der ikke skriver, skal tale med journalister om at skrive. Her kommer jeg og tror, jeg ved det hele, siger jeg selvbebrejdende. Jeg får endnu en kop sort kaffe og en skål blåbær," som hun udtrykker det i sin nye bog Hengiven - om at skrive.
 
Selvfølgelig vil Patti Smiths store fanskare høre mere om, hvordan hun arbejder. Den i dag 71-årige punkpoet ved måske ikke det hele, men hun har oplevet en del og skriver bedre end de fleste.
 
I Hengiven - om at skrive undersøger Patti Smith, hvorfor hun skriver  et spørgsmål, kunstnere og filosoffer har søgt svar på i århundreder.
 
Som ung gav Patti Smith os albummet Horses (1975) og Bruce Springsteen-hittet Because the Night (1978), siden har hun skrevet musiktekster til andre og indspillet plader med eget band og dertil udsendt en stribe lyrik- og prosasamlinger, inden hun i 2010 fik sit litterære gennembrud med erindringerne Just Kids, der snildt kan læses som et tidsbillede af kunstscenen i New York gennem tre årtier.
 
Just Kids blev præmieret med en National Book Award og fulgt op af de mere flagrende erindringer M Train (2015), hvori Smith tager os med på en rejse til flere af de kunstnere, der har inspireret hende. Vi kommer til både Berlin, Mexico, Tokyo, London og Tanger, men udgangspunktet er Café ’Ino i Greenwich Village, hvor Smiths stambord, "der står mellem kaffemaskinen og et vindue, giver en følelse af privatliv. Her kan jeg trække mig ind i min egen atmosfære."
 
Indtryk fra Paris
Samme kølige anslag og melankolske stemning bærer Hengiven. Efter morgenkaffen på caféen går Patti Smith hjem og pakker til Paris-turen. Hun rejser let, og den største udfordring er, hvilke bøger hun skal tage med. "Udsigten til at gå ombord på et fly uden en bog fremkalder en bølge af panik," skriver hun og griber blandt andet Nobelpristageren Patrick Modianos En barndom, inden hun tager en taxa til lufthavnen.
 
Derudover har Patti Smith også en stemme med sig. Kort forinden har hun set den finske spillefilm Ristuules (2014), som på dansk fik titlen Crosswind – hvor vindene mødes. Den handler om de tusindvis af estere, som Stalin i 1941 sendte til arbejdslejre i Sibirien, og den er fortalt af teenagepigen Erna. Allerede på vej til lufthavnen synker Smith "tilbage i Ernas stemme," som hun skriver og fortsætter:
 
"Jeg fantaserer om at skrive en historie ledt af filmens atmosfære, der er fremmanet af en særlig stemmes resonans, hendes stemme – uden plot, bare følge tonefaldet, klangfarven, komponere fraser, som var det musik og overlejre dem, som gennemsigtige lag, over hendes."
 
Patti Smith lader sig inspirere af den estiske teenagepige Erna fra den finske spillefilm Ristuules, der i Danmark kom til at hedde Crosswind - hvor vindene mødes
 
De følgende dage vandrer Patti Smith rundt i Paris med sin notesbog, hun suger indtryk og stemninger til sig, mindes tidligere besøg i byen og finder sine rutiner. Morgenkaffe på Café Flore klokken otte, læse til klokken ti og derefter signering af bøger, interview og så videre. En formiddag på hotellet falder Patti Smith i søvn og vågner ved, at der er kunstskøjteløb på tv. Smith holder åbenbart af kunstskøjteløb, som hun så med sin far som lille, mens han børstede hendes filtrede hår. "Han beundrede de atletiske skøjteløbere, jeg de yndefulde, der så ud til at inkorporere den klassiske ballet."
 
Behov for at være alene
Langsomt fyldes Patti Smiths notesbog, og vi forstår, at det er anden del af bogen, hun skriver på i Paris, en novelle med titlen ’Hengiven’ om en ung, ensom russisk pige, der har mistet sine forældre, men står så godt på skøjter, at en fremmed mand tilbyder at betale for hendes træning.
Novellen, hvis handling naturligvis ikke skal røbes her, stammer direkte fra de forskellige indtryk og stemninger, som Patti Smith har berettet om i første del af sin bog.
 
Den er sær, dyster og stemningsfuld. Flankeret af Patti Smiths indledende og afsluttende rejsereportager fra Frankrig får vi en klar fornemmelse for, ikke hvorfor vi skriver, nej, men hvordan Smith skriver.
Let og elegant viser kunstneren os, hvordan en tekst fra hendes hånd springer ud af sammensmeltningen af indtryk fra andre kunstværker og hverdagens sansninger. Ofte en proces, der foregår ubevidst.
 
Patti Smith har også været i Danmark i forbindelse med, at hendes bog Drømmespinderi fra 1992 blev udgivet i en udvidet udgave. Foto: Per Folkver.
 
Afsættet er naturligvis en dyb interesse for kunst og litteratur, et blik for den sigende detalje og en åbenhed over for fremmede indtryk. Patti Smith insisterer på at lade sig forbinde med folk og verden omkring sig. Men dertil kommer ro og isolation, et stort behov for at være alene og for faste rutiner. Som i M Train er beskrivelserne af disse steder – caféborde, hotelværelser, kirkegårde, storbybænke, arbejdsværelser og så videre – også stærke i Hengiven.
 
På besøg hos Camus
Under besøget i Paris får Patti Smith en invitation fra Albert Camus’ datter til at besøge og overnatte i Camus-familiens hjem i Loumartin. Patti Smith er en stor beundrer af Camus, men hun er ikke tryg ved invitationen. "Jeg kommer sjældent i folks hjem, for trods gæstfriheden giver det mig en følelse af at være spærret inde," skriver hun og understreger: "Jeg foretrækker næsten altid hotellets behagelig anonymitet."
 
Albert Camus' mest kendte bog er Den Fremmede fra 1942 om en mand, der ved et tilfælde bliver morder. 
 
Ikke desto mindre takker Patti Smith ja, og i Camus’ arbejdsværelse suges hun først ind i hans værker, inden hun oplever, hvad hun kalder et kald til handling. Patti Smith må tilbage til sin egen stak papirer og skrive sit eget værk. Hvorfor?, spørger hun. Hvad ønsker jeg? Hvorfor skriver jeg?
 
Hengivenhed - om at skrive besvarer ikke disse spørgsmål fyldestgørende, synes jeg, men det ville måske også være for meget at forlange, når nu alverdens kunstnere og filosofer har søgt svar i flere århundreder. Hvad Patti Smith til gengæld leverer, er en fin og inspirerende beretning om, hvordan hun arbejder og mere generelt, hvordan en original kunstner finder inspiration i hverdagen og rutinerne. Man fornemmer, at det har været en udfordring at skrive – heldigvis er bogen let at læse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job