Grrrrrr: Find din indre PR-Tiger frem

Nyhed: Har du PR-arbejdet, der kan konkurrere om den omstridte PR-Tiger, og i bedste fald snuppe en Tiger med hjem for bedste PR-indsats? Hvis ja, så er der nu åbnet for indsendelse af PR-arbejde, hvor der i år kan konkurreres i nye og anderledes kategorier, der svarer til internationale standarder.
Er dit PR-arbejde vildt som en tiger? Det er nu tid til at sende dit arbejde ind og måske vinde årets PR-tiger.
Er dit PR-arbejde vildt som en tiger? Det er nu tid til at sende dit arbejde ind og måske vinde årets PR-tiger.
PR-Tigeren uddeles for femte år i træk i år den 23. november 2017 hos Dansk Erhverv i Børssalen i København. Som det fremgår af PR-Tigerens hjemmeside, er kategorierne i år nye og tæller følgende:
 
  • Bedste PR-indsats for offentlig aktør (stat, kommune, region, råd, styrelse etc.)
  • Bedste PR-indsats for privat og/eller offentlig virksomhed
  • Bedste PR-indsats for organisation (NGO, brancheforening, fagforening etc.)
  • Bedste PR-indsats for intern-/forandringskommunikation
  • Bedste PR-indsats, der er udført pro bono
 
De nye kategorier er et resultat af, at dansk PR-arbejde skal være målbart imod internationale standarder.


Bliver den din i 2017?

Kim Larsen, formand for juryen, udtaler på PR-Tigerens hjemmeside: ”Vi ved, at det faglige niveau for PR-arbejde i Danmark er tårnhøjt, og derfor skal vi også have nogle kriterier, der kan måles med internationale standarder”.
 
PR-Tigeren vil synliggøre den danske PR-branche
PR-Tigeren sætter fokus på det høje faglige niveau og den talentmasse, der vinder frem i PR-branchen, og denne værdi er PR-Tigeren med til at synliggøre, lyder det fra Kresten Schultz Jørgensen, formand for Public Relations Branchen.  
 
Nye tal fra Dansk Erhverv viser en positiv fremgang for den danske PR-branche, som er steget med over 26 procent på omsætningen, og branchen tæller i dag over 1.500 fuldtidsbeskæftigede.
 
Ifølge Kresten Schultz Jørgensen er PR med til at understøtte forretningsstrategiske målsætninger og handler derfor ikke længere kun om at komme i medierne, men mere om kommunikativ strategisk oprustning, som understøtter strategiske kommunikationsmål.
 
PR-Tigeren står derfor som et symbol for den værdi, som PR-branchen skaber til deres kunder i en voksende digital virkelighed, der til tider kan synes vanskelig at navigere i for virksomheder.
 
Fokus på kommunikationstalent i ungdomsrækkerne
Forud for PR-tigeren har Public Relations Branchen givet et legat på 5.000 kroner til en studerende på Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie -og Journalisthøjskole for en opgave, der kombinerer strategisk kommunikation og forretningsforståelse.
 
Som det fremgår af PR-Tigerens hjemmeside, var det et krav, at opgaven skulle synliggøre, at virksomheden var i stand til at realisere et eller flere langsigtede forretningsmål.
 
Prisen gik til Nanna Olin og Jacob Møller, som havde fokuseret opgaven mod rekruttering af og aktivering af unge mænd i forbindelse med at være bloddoner. Ifølge Nikolaj Buchardt, næstformand i Public Relations Branchen, byder opgaven på nogle velreflekterede strategiske kommunikationsløsninger.
 

Du indsender til konkurrencen her 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job