|
|
|
Ny forskning kortlægger internettets løgne
Løgne rejser hurtigere end sandheden

Det er under politiske kampagner, at delingen af usande tweets er allerstørst. Det handler om den gode fortælling – mere end det handler om sandhed. Under valget mellem Hillary og Trump blev falske historier delt 8.711.000 gange, mens de sande kun fik 7.367.000 delinger. Kilde: DR. Foto: Getty Images

Skrevet af
En sand nyhed tager seks gange så lang tid om at nå 1500 mennesker end en løgn. Sådan er internettet indrettet, for sådan er vi indrettet. En ny undersøgelse, der for første gang i forskningsøjemed har kortlagt den enorme deling af løgne fra 2006-2017, er deprimerende læsning, hvis man lever af at producere (sande) nyheder og i det hele taget tror på et oplyst samfund. Men hvad er det, der får løgne til at mutere på internettet, og hvorfor er der ikke større stillingtagen til indholdets sandhedsgrad?
I sommeren 1789 svirrede på tværs af det franske landskab en lang række rygter om, at aristokratiet ville sulte befolkningen. La Grande Peur (The Great Fear), som perioden nu kaldes, startede den franske revolution. Rygtebørsen har altid været up and running – også før vi aktiverede sociale konti på alverdens medieplatforme og gav os til at like, dele og kommentere som bevæbnede internetkrigere.

To århundreder efter den franske revolution har spredningen af falske rygter nemlig fået en legeplads uden indhegning: internettet. Det blev bl.a. understreget i 2013, da hackere tweetede fra Associated Press-kontoen og hævdede, at eksplosioner i Det Hvide Hus havde såret præsident Barack Obama. Der var ingen eksplosioner – og Obama havde det trygt og varmt – men Dow Jones Average sank med 143,5 point. Aktiemarkederne blev hurtigt genoprettede, da sandheden kom ud, men Twitter vedblev at avle falsk information.
 
Som en konsekvens deraf har Soroush Vosoughi, Postdoctoral Associate, Laboratory for Social Machines, og hans kolleger ved Massachusetts Institute of Technology netop offentliggjort den første store undersøgelse af sin slags.
 
En undersøgelse, der viser, hvordan falske historier rejser hurtigere og længere på internettet (i dette tilfælde på Twitter) end de sande nyheder. Undersøgelsen blev offentliggjort i “Science” den. 8. marts. 

 
Der skulle ikke mere end en hacker og en god idé til, før millioner af mennesker var overbeviste om, at præsident Obama var kommet til skade under et angreb. Løgnen blev delt af tusindvis af mennesker og havde store finansielle konsekvenser
 
En undersøgelse uden politsk stillingtagen
Undersøgelsen, udført på MIT's Laboratory for Social Machines, undersøgte tweets sendt mellem 2006 og 2017. Forskerne brugte statistiske modeller til at klassificere tweets som falske eller sande ved at anvende data taget fra seks uafhængige fact-checking-organisationer, heriblandt snopes.com og politifact.com, og har understreget vigtigheden i upolitisk skelnen mellem, hvad der var sandt eller falsk. En af forskerne, Sinan Aral, udtalte om offentliggørelsen af undersøgelsen: “The central concept of this paper is veracity. I say that boldly because I know it's difficult to make a claim like that.” 
 
Det tillod dem at kategorisere over 4,5 millioner tweets med omkring 126.000 forskellige historier. Disse historier blev derefter rangeret efter, hvordan de spredte sig blandt Twitters brugere.

Resultaterne var skarpe. Falske oplysninger blev retweetet af flere mennesker end de sande, og de kom tilmed hurtigere ud af starthullerne. Sande historier tog i gennemsnit seks gange længere end løgnen for at nå mindst 1.500 mennesker.
 
Det forekommer måske ikke som en kæmpe overraskelse i disse dage, hvor fake news og clickbait er hverdagskost på de sociale medier. Men hvad er det ved falske nyheder, der får internetbrugere til at dele uden nogen form for stillingtagen til indholdets sandhedsgrad?
 
Forklaringen på den eksplosive fart på de falske oplysninger er enkel, siger forskerne. Ting spredes gennem sociale netværk, fordi de er tiltalende – ikke, fordi de er sande.
 
 En fjer bliver til fem høns -også på Twitter. Foto: Getty Images 
 
Den narrative tillokningskraft
De falske tweets havde alle et filmisk narrativ til fælles. Der blev fortalt en historie, som inspirerede til følelser som frygt, afsky og overraskelse – nyhedernes Oscaruddeling, hvorimod de ægte tweets fremkaldte hverdagskonnoterede følelser som forventning og tristhed.
 
Hvis en nyhed ikke fremkalder stærkere reaktioner end en tur i supermarkedet, er der tilsyneladende færre, der vil dele den. Uagtet, om den er sand.
 
Det leder frem til den øjensynlige konklusion, som vi nok alle er bekendte med: Folk foretrækker at dele historier, der genererer stærke negative reaktioner. Derfor er det ikke tilfældigt, at falske, politiske nyheder var de allermest populære i mængden af undersøgte tweets.
 
 
Don’t blame it on the pornbots
Undersøgelsen kaster også lys på virkningen af ​​de såkaldte "bots" – automatiserede konti, der udgør virkelige mennesker. Hvis du er indehaver af en Twitter-konto, har du måske studset over, at Gabriella fra Moskva liker alle dine tweets.
 
Selvom de er mistænkeliggjorte for at påvirke noget så skelsættende som det amerikanske præsidentvalg, kan vi – desværre – ikke give dem hele skylden for deling af usande tweets. Vi står ganske alene med ansvaret, da de automatiserede bots ikke påvirkede udfaldet af undersøgelsen.

 
Digital dømmekraft er nøgleordet
Behovet for digital dannelse er ikke en nyhed. Men undersøgelsens resultat og skalaen for delingen af falske nyheder er vedkommende – ikke kun i forbindelse med politiske kampagner og store begivenheder.
 
Til dette siger Sinan Aral til Washington Post:
 
“There are no easy fixes to solve false news on the Internet. The act of labeling news as false, some early studies have shown, might increase its spread. And that idea raises its own problems.”
 
“Who, for instance, would be responsible for stamping tweets with the label of truth?
Not Twitter, apparently.”

Relaterede artikler

Kampen mod clickbait - Hvorfor bliver vi ved med at klikke på clickbait-overskrifter? Og hvorfor forsøger flere og flere seriøse medier sig med...
Lad os begrave fake news-begrebet - Fake news-begrebet er efterhånden så udvandet, at det bør lægges i graven. I en tid, hvor nye, skarpvinklende medier udf...
Tag kontrollen over dine data tilbage - Den store udfordring i 2018 i forhold til data bliver at bevare tilliden til staten, til virksomhederne og til hinanden....
Mere forskning, mindre fake - Danske medier agerer på egne præmisser. Det er sjældent den tunge, nørdede forskning, der sælger flest billetter, så ska...
Det vilde, vanvittige Hvide Hus - Annegrethe Rasmussen anmelder Michael Wolffs kontroversielle bestseller 'Fire and Fury' set fra Washington D.C. Ifølge d...
Kommunikatørens death-fight med SoMe - Engagement, deling og rækkevidde? Ak ja, det hele var nu så hyggeligt i gamle dage. Vi inddeler nu verden i før og efter...
Facebooks fake fake news-kamp - Falske nyheder i søgesvar på Google eller i opslag på Facebook har længe været udpeget som årsag til de vestlige demokra...
RIP virkelighed - længe leve kayfabe - Sondringen mellem fakta og fiktion smuldrer i den amerikanske politiske debat. Tilbage står et spejlkabinet af kriseskue...
Falske videoer og folkeforførelse - AI baner vejen for, at aktører med beskidte politiske motiver kan manipulere virkeligheden i en sådan grad, at vi ender ...
Disneys farvel til Den Almindelige Amerikaner - Trods popularitet og flotte seertal blev det kun til en enkelt comeback-sæson for serien "Roseanne". Seriens genopstande...
Verdens hemmeligste klub mødes igen - Konspirationsteoriernes udbredelse er en farlig udvikling, som potentielt kan underminere de demokratiske processer, når...
67 % ved ikke, at deres nyhedsfeed styres af algoritmer - Danskernes brug af samtlige nyhedsmedietyper i 2018 er markant faldende. Det, og mange andre ting, viser dette års rappo...
Sådan endte cupcake-gate - Fra højre til venstre har det officielle Danmark fordømt studievært Trish Regan, da hun bevæbnet med flere fordrejede og...

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Job

Rådgiver

Frist: 19. oktober kl. 12.00

E-commerce manager

Frist: 26. oktober

Praktikant

Frist: 25. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.