Hvorfor 76 gange om dagen?

Ny bog skrevet af forskeren Adam Alter sætter fokus på vores mobilafhængighed. Bogen forklarer, hvordan og hvorfor vi er endt i dette maniske mobiltjekkeri, og hvad vi kan og skal gøre for at komme ud af det igen. Bogen ser det som en mani og et misbrug, vi ikke vil se i øjnene. Vi elsker jo vores telefon af mange gode grunde
Ifølge de nyeste tal fra teleselskaberne tjekker vi vores mobiltelefoner 46 - 76 gange om dagen. Det bliver til timer og år, når man tæller det sammen. Det er spild af tid, og det tager tid fra andre langt vigtigere ting i vores liv.
Ifølge de nyeste tal fra teleselskaberne tjekker vi vores mobiltelefoner 46 - 76 gange om dagen. Det bliver til timer og år, når man tæller det sammen. Det er spild af tid, og det tager tid fra andre langt vigtigere ting i vores liv.
Bogen af Adam Alter om det globale mobil misbrug, som fylder mere og mere i vores liv. 
 
Telefonen er et fantastisk redskab, som har gjort vores liv og kommunikation bedre og lettere. Den har taget besværet og det kedelige ud af hverdagen, men i bytte har den overtaget vores liv. Mobilen lokker med alverdens nyheder, underholdning og sociale muligheder. Det er derfor svært at sige nej.
 
Som forfatteren skriver: ”Life is more convenient than ever, but convenience has also weaponized temptation.” Vi er blevet afhængige og fanget ind i et manisk overforbrug af de uendelige muligheder for underholdning.
 
Ifølge en større undersøgelse af et amerikansk app-firma bruger det store flertal af os mellem to og tre timer om dagen på vores mobil. Det er voldsomt. (Egen tilvirket graf). 
 
Afhængighedsfølelse kan mange nok genfinde i deres eget liv, hvor den manglende mobil, strøm eller sociale platform efter få minutter kan gøre os irritable, som var det et narkotisk stof, vi måtte undvære. Helt fysisk mangler vi simpelthen at holde vores elskede mobil i hånden og kan blive helt paniske, hvis den er væk eller uden oplader.
 
Så er der 75 gange tilbage inden dagen er slut. Foto: Deborah Jaffe / Getty
 
Er mobilen den nye cigaret?
Forfatteren sidestiller provokatorisk vores telefonvaner med kendte kliniske misbrug som ludomani, narkomani og alkoholisme. Vores mobilvaner er en adfærdsafhængighed, som skæmmer vores liv. Han sammenligner det ligefrem med de tvangshandlinger, vi ser hos indespærrede dyr, som er fanget i et bestemt, tvangspræget ulykkeligt bevægelsesmønster.
 
Bogens styrke er, at den modigt tør og vil kalde det en farlig adfærdsafhængighed. Modigt, fordi det stadigt er omdiskuteret, om det er en sygdom og et misbrug som alkoholisme. Her mangler jo det fysiske rusmiddel og sociale deroute. Samtidig har misbruget ramt så mange milliarder af mennesker, at det er er blevet en ny normalitet snarere end en sygdom.
 
Bogens lidt kontroversielle pointe er så, at flere milliarder mennesker lider af en farlig, klinisk adfærdsafhængighed, som burde behandles. Som forfatteren skriver om misbrugets enorme omfang: ”The bottom line: a staggering 41 percent of the population has suffered from at least one behavioral addiction over the past twelve months.”
 
Adam Alter fortæller om Irresistible.
 
Opskriften på afhængighed har seks ingredienser
Hele første del af bogen bruges til at argumentere for, at begrebet adfærdsafhængig mobilbrug findes og kan sidestilles med andre former for afhængighed. Her trækkes på en lang række teorier og studier fra psykologi og biologi. Målet er at skabe et teoretisk fundamentet for et bredt afhængighedsbegreb, som kan rumme adfærdsafhængigheden. Dette begreb definerer han som bestående af seks ingredienser:
 
“Behavioral addiction consists of six ingredients: compelling goals that are just beyond reach; irresistible and unpredictable positive feedback; a sense of incremental progress and improvement; tasks that become slowly more difficult over time; unresolved tensions that demand resolution; and strong social connections.”
 
Disse seks ingredienser er så fint implementeret i mobilens UX, at vi igen og igen vender tilbage for at tjekke vores telefon. For eksempel er det at lægge et link på Facebook en lille, uløst social mikro-handling, som giver en succesoplevelse og styrker de sociale relationer til andre.
 
Udvekslingen af likes er en evig social proces, hvor vi skiftes til at skylde hinanden likes og opmærksomhed. Resultatet er, at vi må og skal tjekke, om der er kommet nye likes, da det er en social forpligtigelse at følge med.
 
Spild af dyrebar tid
Bogen adskiller sig fra andre bøger om mobilmanien ved at sætte misbruget ind i den rette kommercielle og samfundsmæssige ramme. Det er ikke os, som har ansvaret for uvanerne, men de er konsekvensen af, at vores opmærksomhed er penge værd.
 
Gennemsnitligt bruger vi næsten tre timer hver eneste dag på at stirre ned i vores telefon. Hvad der bliver til hele 11 år af vores liv på jorden. (Egen tilvirket graf). Det er den samme vi bruger på at arbejde og se fjernsyn.
 
Det handler også om at se Facebook som andres forretning, hvor man gratis arbejder for intet. De sociale medier ønsker nemlig målrettet at skabe afhængigheden og forbruget, fordi de kan sælge vores data og opmærksomhed videre til andre. Som man siger: "If It Is Free, You Are The Product".
 
Eller mere præcist: "Hvis det er gratis, giver du din opmærksomhed væk gratis". Facebook ønsker ikke at fejre vores fødselsdag. De fejrer vores fødselsdag, fordi det skaber en magisk tilknytning til mediet og sikrer, at vi bruger hele dagen på at tjekke, hvem der har ønsket tillykke.
 
Vi bruger altså vores og vores venners dyrebare tid på mediet, en tid, de kan sælge videre til annoncørerne. Sjovt nok er eksemplet også et illustrativt eksempel på, hvordan de sociale medier betyder, at vi bruger tiden på de fjerne forbindelser i stedet for at bruge vores fødselsdag på at være sammen med de dybe tætte relationer.
 
Mens vores børn synger for os, tjekker vi mobilen eller tænker på, hvordan vi kan få likes fra gamle skolekammerater og fjerne bekendte.
 
Bogens budskab er, at vi er så at sige er slaver af vores mobil af en grund. Uvanen er forretning for nogen, og alle tricks gælder for at få os til at slave mere og mere for de nye opmærksomhedsforretninger. De udnytter vores umættelige behov for opmærksomhed og nysgerrighed efter at vide, hvad andre mener om os. Det sætter et socialt statusspil i gang, som vi ikke kan undslå os, fordi vi er sociale individer.
 
En stor skuffelse er dog, at så få af bogens eksempler er fra mobilens styresystem og mest brugte apper. Det er synd, fordi de små, sublime detaljer er udtænkt med snilde og manipulation. Det er her, afhængigheden skabes pixel for pixel.
 
Tænk blot på den lille nye Facebook-funktion, hvor ens likes bliver til små glade bobler, som vi kender det fra spil, noget som virker vanedannede og uden tvivl er A/B-testet positivt på millioner og atter millioner af brugere, før det er blevet godkendt som manipulerende standardfunktion. Det er ren narko for egoet. Et sandt ego-ballonboost.
 
Det er de små detaljer, som skaber afhængigheden. Her er det blevet sjovt at like, fordi knappen vokser når man trykker på den. Facebook er fuld af snedigt udtænkte detaljer som denne. En succesrig gamification af socialiteten. Her fra Facebook Messenger.
 
Mindreværdsspiralen
Man kan med god ret kritisere bogen for, at den helt glemmer de mulige positive sideeffekter af mobilmanien. Siden introduktionen af iPhonen er brugen af alkohol, stoffer og cigaretter faldet til det laveste niveau i ti år.
 
Flere forskere mener, at de usunde rusmidler er blevet erstattet med Facebook-likes og Instagram-stories. Mobil-uvanen er et misbrug, men det er et bedre misbrug end andre former for misbrug. Samtidig taler man om, at unge mennesker nu lever mere og mere hjemme med deres mobiltelefon fremfor at være kriminelle og gå i byen. Ergo: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
 
Bogens afsluttende del handler om, hvordan man stopper misbruget. Erfaringen fra andre typer af misbrug og afvænningsmetoder skal hjælpe os tilbage til et sundere forhold til vores telefon.
 
Helt konkret kunne det være at forbyde mobiler i bestemte situationer ved spisebordet, bestemte tidsrum fx om morgen eller bestemte rum fx soveværelse. En anden mulighed er målrettet at skabe mobilfri samværsprojekter fx at spille skak. Her er samlet nogle gode råd.
 
Ifølge forfatteren og mange andre er det at måle sit mobilforbrug et andet godt sted at starte. Appen Moment er udviklet til at måle tidsforbruget på mobilen. Artiklens forfatter har selv prøvet det og var overrasket over, hvor mange timer han brugte på mobilen i løbet af en uge.
 
Med appen Moment kan du måle dit mobilforbrug gratis. Download appen her. Det er en ganske chokerende oplevelse.
 
Det handler om at anerkende problemet og se omkostningerne i øjnene. Se, hvordan vores familie og arbejdsindsats lider under vores mobilvaner, og hvordan det står i vejen for andre positive sociale og intellektuelle oplevelser.
 
Ikke mindst fordi sociale medier gør os ulykkelige. Problemet er derfor ikke blot tidsspildet, men at vi bruger tiden på noget, som gør os ondt. De fanger os i en mindreværdsspiral af misundelse, hvor vi begynder at hade os selv, fordi alle andres liv ser så meget bedre og sjovere ud på sociale medier.
 
Vi bruger altså timer og år på noget, som gør os mismodig 46 -76 gange om dagen. Det er sygt, og det er trist. Bogens store fortjeneste er, at den skriver det så klart og tydeligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job