|
Clintons fordømte kampagne
Undskyld hr. præsident

if you're afraid to offend you cannot be honest. I’m with her… but why? Den største og afgørende fejl var Hillarys totale tomhed. Ingen kunne eller kan forklare, hvorfor Hillary Clinton ville være præsident

Skrevet af
Hillarys Clintons nederlag var en overraskelse for alle. De to kandidater inklusive. På valgnatten var Trump glad, men forundret. Hovedpersonen var selv så vantro og chokeret, at hun helt uhørt ikke magtede at holde en tale til sine kampagnefolk. Hun magtede blot at tale i telefon med Obama og undskylde. Undskylde for en kampagne, som på kort tid havde forvandlet en sikker sejr til et historisk nederlag. Ny bog om den forliste kampagne fortæller, hvorfor Clinton måtte sige undskyld.
 
Clintons hovedkvarter på valgnatten. Foto: Getty Images. 
 
“It’s the president,” Huma said. Hillary winced. She wasn’t ready for this conversation. When she’d spoken with Obama just a little bit earlier, the outcome of the election wasn’t final yet. Now, though, with the president placing a consolation call, the reality and dimensions of her defeat hit her all at once. She had let him down. She had let herself down. She had let her party down. And she had let her country down. Obama’s legacy and her dreams of the presidency lay shattered at Donald Trump’s feet. This was on her. Reluctantly, she rose from her seat and took the phone from Huma’s hand. “Mr. President,” she said softly. “I’m sorry.”
 
Hvordan kunne Clinton, der bare et år tidligere af Obamas kampagnechef David Plouffe var blevet kaldt den skudsikre kandidat, tabe til en sexistisk, ubegavet, grov og ubehøvlet realitystjerne? En storsvindlende milliardær med skumle forbindelser til Putin? Og vel at mærke, mens hele den samlede amerikanske presse plus det republikanske parti havde kørt hetz mod ham?
 
 
Forfatterne bag bogen om Clintons fordømte kampagne
 
Den nye bog ”Shattered: Inside Hillary Clinton's Doomed Campaign” af Jonathan Allen og Amie Parnes søger at forklare nederlaget kampagneteknisk. De finder afgørende brikker i kampagnens indre organisering og strategiske linje. Ja, i selve kampagnens triste, konfliktfyldte sammenrend af mennesker og deres fokus på data og metode uden mission og formål.
 
 
Holdet som ikke var et hold
Holdet” var spækket med talenter på alle niveauer og pladser. Men det var ikke et hold, selv om Clinton netop havde visionen om det no drama Obama-lignende hold, David Plouffe havde sammensat for Obama i 2008. Der var ingen klar beslutningsstruktur. Det var et sandt kludetæppe af alt for mange af Clintons gamle venner. Et alt for sejrsikkert og dovent hold fokuserede mere på intern positionering og jobmuligheder under en ny Clintonpræsident end på det fælles mål, nemlig at få valgt en Clinton. Manglende ledelse og styring kom også til udtryk i, at Hillary Clinton gennemførte en række justeringer i kampagnestaben, men hver gang uden at fyre nogen. Andre blev blot promoveret op foran, så ingen blev degraderet. Men hvem havde så ansvar og kunne lægge linjen?
 
Som det udtrykkes i bogen:
 
”The campaign was an unholy mess, fraught with tangled lines of authority, petty jealousies, distorted priorities, and no sense of greater purpose. No one was in charge, and no one had figured out how to make the campaign about something bigger than Hillary. Muscatine felt that the speech said nothing because it tried to say too much….”
 
Det var en kampagne uden magi, energi og positiv stemning. To amerikanske journalister har derfor interviewet gud og hvermand i den forliste kampagne for at forstå, hvordan og hvorfor den var så energiforladt, at den ikke kunne sikre den perfekte kandidat præsidentposten.
 
Forfatternes anklage om, at kampagnen var konfliktfyldt, har gjort mange af de tidligere kampagnemedarbejdere vrede. De oplevede ikke den dårlige stemning, som bogen beskriver. Flere har gået til modangreb og taget billeder på de sociale medier, som viser sammenhold og kærlighed blandt kampagnens medarbejdere. 
 
Konklusionen og kritikken i bogen er klar og spids. Rigtig mange ting gik galt. Fra starten blev Hillary Clinton beskrevet som den skudsikre kandidat. Men hun var tydeligvis den forkerte kandidat med det forkerte budskab, den forkerte metode, det forkerte hold og den forkerte ledelsesform.
 
Den fanatiske datanørd, kampagnechefen Robby Mook til venstre med Abedin, som troede mere på data end mavefornemmelser og de historiske erfaringer. Det kostede dyrt. Foto: Getty images.
 
De tre skurke 
Side for side udpeger bogen tre hovedskurke, som har ansvaret. Den vidende, men visionsløse Hillary Clinton selv, kampagnechefen og datanørden Mook og endelig gatekeeperen, Clinton-hviskeren og den meget uheldigt gifte Abedin. Det er en forklaring, som står i skarp kontrast til Hillarylejrens egen selvynk og bortforklaringer. 
 
Fjender, fejl og forfølgelsen ifølge Clinton
Efter nederlaget opremsede Clinton selv årsagerne som FBI, KGB og KKK. Altså ydre påvirkning og urimelige angreb fra henholdsvis FBI, der misbrugte hendes emailsag, russiske hackerangreb og wikileak af hendes kampagnes interne mails samt hvide, højreorienterede mænd. Specielt FBI-chefens genåbning af e-mailsagen i valgets slutfase er en afgørende forklaring for de Clintontro tilhængere. En kritik og vrede, som kun er blevet forstærket af afsløringerne omkring FBI's hemmelighedskræmmeri omkring Trumpkampagnens russiske forbindelser. Efterfølgende klagede Hillary også over en presse, der havde givet for meget plads til Hillaryhetz, en Bernie, der var blevet for længe i gamet (dog ikke ulig Clinton selv i en tidligere valgkamp…) og en Obama, der kom for sent og gav for lidt hjælp til Clinton. Alt dette er uden tvivl vigtige årsager, men det udelukker ikke, at selve kampagnen spillede en afgørende rolle for det overraskende nederlag.
 
Hillary Clinton havde ingen samlende vision eller budskab men en række slogans hvoraf to kommer som: 1) 'love trumps hate' og 2) 'stronger together'. Et tredje er 'I’m with her'. Ifølge de hackede emails fra Wikileaks var reklamebureauet bag kampagnen så usikker på hendes mission og budskab, at det kom op med ikke mindre end 84 slogans. Det stikker selv John Kerrys 13 slogans i 2004.
 
 
I’m with her… but why?
Den største og afgørende fejl var kandidatens tomhed. Ingen kunne eller kan forklare, hvorfor Hillary Clinton ville være præsident. Ja, ingen kunne forklare, hvad hun ville. Der var et veludviklet politikkatalog og et fremragende CV, men ingen samlet ide eller budskab. Et politikkatalog gør ingen politisk vision – og ingen præsident. Hovedpersonen såvel som kampagnen manglede en brændende nødvendighed og mission. I stedet fokuseredes på minoriteters mærkesager og den mulige kønspolitiske sejr. Vigtige sager, javel, men ikke nok til bred mobilisering.  Hun blev derfor blot et modsvar til Trump, som et mere sympatisk alternativ.  Et 'love trumps hate'. Men også et mere kedeligt og elitært alternativ. Ikke et engagerende alternativ. Som det udtrykkes i bogen:
 
“Her marching orders were to find a slogan and a message. The absence of any talk about her actual vision for the country or the reasons voters should choose her stunned some of the participants. “There was never any question, and no adviser prompted discussion of ‘why you, why now?’  ” one of them recalled….. Hillary had been running for president for almost a decade and still didn’t really have a rationale. “I would have had a reason for running,” one of her top aides said, “or I wouldn’t have run.”
 
En manglende vision, som stod i klar kontrast til både Sanders og Trump. De ville noget med USA. Kampagnen kom aldrig til at forstå og kanalisere befolkningens følelser og aspirationer. Og uden dette bærende mål er en kampagne ingenting. For Obama var det håb. For Bernie og Trump var det opgør med de rige og hævn mod de opblæste. Hvad var det for Clinton? 'I’m with her' … but why?
 
Og det samlende mål må det være kandidaten selv, der leverer – ikke kampagnen. Kampagen kan forfine og formulere, men ikke grundlæggende sikre missionen. Så Hillary Clinton bærer selv hovedansvaret.  Lige meget hvor meget hun peger fingre, falder ansvaret tilbage på hende.
 
Datadeterministen
Hillarys kampagne skulle være datadreven, som ingen kampagne før havde været det. Obamas Victory Lab skulle føres ud i sin yderste konsekvens. Årtiers snusfornuft og meningsmålinger skulle erstattes af algoritmer og big data.  Socio-demografisk data blev gud. Det blev kombineret med data om alle amerikaneres sandsynlighed for 1) at stemme, 2) at stemme på Clinton og 3) at kunne overbevises. Dette kombineredes med data om forskellige emners og mediers effekt på forskellige målgrupper. Samlet set var det det perfekte, videnskabelige beslutningsgrundlag, lød analysen.
 
Strategisk, organisatorisk og økonomisk fik det dramatiske konsekvenser for kampagnen. Den måske alvorligste konsekvens var, at kampagnens mangel på mening og mål delvist blev erstattet af data. Midlet blev målet. Vi ved ikke, hvad vi vil (vores Why), men data fortæller os, hvad vi skal gøre (vores What).
 
Dataanalyser kunne vise den statistisk enkleste vej til sejren (hvilke stater og delegerede skal vindes) og de mest effektive kampagneaktiviteter til at nå de nødvendige sejre (skal man bruge TV, SoMe eller GOTV). De mest effektive redskaber for at gå den enkleste vej blev så sat i værk, ikke mere og ikke mindre.
 
Store beslutninger blev taget ud fra data, men data taler ikke af sig selv. Politik er ikke en statistisk model. Mook valgte den enkleste, mest effektive vej. Det betød, at man valgte målrettede kampagner mod kvinder og minoriteter, som billigst kunne mobiliseres. Det skulle være nok til sejr, lød strategien.
 
Den fanatiske datatro blev udfordret af mange i det demokratiske parti. Bill Clinton repræsenterede en anden mere old school-linje. Hans indføling i befolkningens stemning og aspirationer fik ham til at foreslå flere, bredere aktiviteter rettet mod landet og forstæderne og mod arbejdere og mellemklasse i bredere forstand. Han ville vise alle vælgere, at man ønskede deres stemmer, at man ikke tog nogen for givet.
 
Netop de brede, hvide middelklassegrupper havde Bernie og senere Trump stor succes med. Men dem rettede Mooks meget strategisk tilskårne kampagne ikke sig mod. Det betød også, at den hidtidige Clintonkoalition af hvid middelklasse, som Bill havde appelleret til, blev glemt af Hillary. De blev taget for givet i Mooks model. Det kostede sejren.
 
Konsekvensen var, at Mooks og Hillary Clintons matematiklogik fastholdt fokus på hårde, kvantitative data på bekostning af de politiske mavefornemmelser og den indføling, Bill Clinton repræsenterede. Hans sans for politik blev overdøvet af data, så at sige.
 
Kforums redaktør var på besøg på et lokalt Clinton-kontor under valgkampen. Dem var der alt for få af, og de kom for sent og for kalkuleret.
 
Den økonomiske konsekvens var, at kampagnen brugte alt for mange penge på data fremfor på traditionel kampagneindsats. Den lokale synlighed blev truet, fordi Mook og kampagnen kun ville bruge penge der, hvor de hellige algoritmer pegede på, det var vigtigt – og først når analysen var klar.
 
Det betød, at man først meget sent lavede lokale organisationer i mange vigtige stater. Den folkelige og politiske begejstring, som skulle løfte Hillary Clintons græsrodsorganisationen blev i praksis kvalt i datadreven nærighed. Man tabte så at sige det såkaldte ground game, fordi man brugte for få penge, for sent.
 
Huma Abedin. Foto: Getty Images
 
Den højre hånd der blev et blylod
Enhver kandidat har brug for en fortrolig. Huma Abedin var Clintons. Hun var den gennemgående person, der havde Clintons personlige tillid, var gatekeeper for intern og ekstern adgang til Clinton og endelig på en lang række områder talte for Clinton.
 
En sådan fortrolig har et særligt ansvar. Hun skal kunne tale ærligt til kandidaten. Hun skal kunne viderebringe kritik og spørgsmål uden at udpege kilden. Hun skal være kandidatens lynafleder, når der sendes kritik mod kandidaten, og når kandidaten er for hurtig på aftrækkeren den anden vej. Endelig må hun aldrig skygge for kandidaten internt eller eksternt.
 
Trods hendes store erfaring og tætte tillidsforhold til Clinton kritiserede mange i kampagnen Abedin for ikke at kunne løfte mange af disse roller. Hun viderebragte ikke kritik eller indsigelser uden at pege fingre af afsenderne. Det spredte gift i Hillaryland. Hun var for nidkær en gatekeeper. Og hun blandede sig for bastant i andres kompetenceområder. Det er anklagerne fra de andre løjtnanter, og uanset om de er rigtige, afspejler kritikken det dårlige samarbejde, og at Clinton ikke formåede at samle sine medarbejdere som et hold.
 
Abedins stramme gatekeepertendenser kom blandt andet til syne, da hun havde holdt Clintons lungebetændelse skjult for resten af staben, så den kom bag på både kampagne og presse ved et kampagnestop og skabte en mindre skandale. En af mange fejl.
 
Ægteparret Wiener / Abedin. Foto: Getty images.
 
Den sidste – og helt uomtvistelige – fejl hos Abedin var hendes ægtemand og troskab mod sin utro mand! Hun har gennem mange år været gift med Anthony Weiner, et tidligere kongresmedlem, som har været gennem en række ultrapinlige sexting-skandaler. Det er i sig selv en skandale, men de brød også ud flere gange under valgkampen. Clintons e-mailskandale fik blandt andet en ekstra omgang, fordi Weiner tilsyneladende havde brugt Abedins kampagnecomputer til sine texting-perversioner.
 
Abedin valgte desuden undervejs at deltage i en dokumentar, hvor manden lancerede et mislykket forsøg på at genoprette sit renommé. At højrehånden bliver et blylod ved at levere skandaler, er helt uacceptabelt. At Abedin blev hos Weiner og forlængede skandalerne, tyder på en manglende dømmekraft. Clintons ubetingede loyalitet overfor Abedin kom til at koste dyrt, Ifølge de vildeste konspirationsteorier muligvis fordi det i virkeligheden er eller var et kærlighedsforhold.
 
Huma er Clinton, og Clinton er Huma. Kollegaer, venner, familie eller kærester? Døm selv. Getty Images. 
 
Hate trumps love
Efter nederlaget har Clinton meddelt, at hun vil fortsætte kampen for at løse problemer for amerikanerne. Og hun er uden tvivl en formidabel politisk problemløser. Hun har et formidabelt politisk CV. Et formidabelt netværk. Har en formidabel viden om politik og er en formidabel debattør. Hun fik flere stemmer end Obama i 2012 og end Trump i 2016.  Men hun tabte. Måske mere på grund af tidsånden end kampagnens åbenlyse mangler og fejl. Selv om de er mange og store.
 
'Love trumps hate' lød budskabet. Men selv verdens bedste kampagne havde måske ikke kunnet slå Trump? I 2016 slog had og vrede alt! Det slog republikanernes bedste folk, og det slog demokraterne. Det kostede Hillary drømmen om at blive USA's næste præsident. Drømmen om at knuse det øverste glasloft og sikre et USA, hvor man er stærkere sammen.
 
Men man kan ikke lade være med at tænke, at det også var, fordi Clinton bredt blev forstået som System-Hillary, der slår vrede og afmagt-Trump. Det gjorde det ikke i 2016!
 
Den ene af artiklens to forfattere i New York på valgnatten da Clintons nederlag er en realitet. Det var tydeligvis et chok for forfatterne inklusiv. 
Shattered: Inside Hillary Clinton's Doomed Campaign Hardcover – Deckle Edge, April 18, 2017 by Jonathan Allen  (Author), Amie Parnes (Author).
 

Relaterede artikler

Tab og vind med samme tale? - Det blev til endnu en ”midterm shellacking” for Demokraterne og Barack Obama ved det amerikanske midtvejsvalg i tirsdags...
McUndskyld! - Undskyldninger er som penge: alle kræver dem, og jo flere man får, og jo hurtigere, jo mindre værdi har de. Det er så sv...
H for Hillary - Hospital-skilt eller en omvendt sømandstrøje? FedEx rip-off eller skjult republikansk højredrejning? Twitter-folket var ...
Trump: Tossernes kandidat - Donald Trump er den dygtigste og mest moderne kommunikator af alle opstillede kandidater til præsidentvalget i 2016. Han...
Om 180 sekunder stemmer du på Bernie - Senator Bernie Sanders udgør p.t. den største trussel mod Hillary Clintons forventede kroning som demokraternes præsiden...
Trump, tåbelighedernes triumfator - Finansmanden Donald Trumps sprogbrug burde udelukke ham fra en seriøs position i den præsidentielle valgkamp i USA, men ...
Dem, der sladrer, vinder - Når man baserer en hel bog om en regerings indre kampe udelukkende på anonyme kilder, så fordrer man, at læseren har eno...
Twitter-tossen Trump - Ondskabsfuld, narcissistisk og underholdende. Sådan lyder de mest anvendte ingredienser i den p.t. mest succesfulde opsk...
WTF? Vinder Trump nu? - Vinder Donald Trump alligevel det republikanske primærvalg, selvom alle amerikanske kommentatorer sagde, det var umuligt...
Mød the Bernie Bros - Bernie Sanders er for tiden iklædt den digitale førertrøje i demokraternes primærvalgkamp. I ryggen har han titusindvis ...
Hillary eller helvede - Det er Super Tuesday og Donald Trump er storfavorit hos republikanerne med et 30 procentpoints forspring. Men er det ikk...
Hillary er den farligste præsidentkandidat - 'The United States is without doubt the greatest show on the road', sagde Harold Pinter, da han modtog Nobels litteratur...
Super Tuesdays Supertaler? - Obama gjorde det i 2008 med "Yes we can". Formåede Cruz, Clinton, Trump, Sanders og Rubio i tirsdags at levere den super...
Underwood 4.0 - House of Cards er tilbage og Frank Underwood for President er vanen tro ikke uden blodsudgydelser på vejen. Valgkampen e...
Kan hun overhovedet holde en tale? - Hun er ikke en genial taler, men hun er god til noget. Hillary Clinton har altid været kvinden, som talte om kvinders re...
She can´t: Kampagnen er en katastrofe - Hillary Clinton står til at vinde New Yorks primærvalg tirsdag aften. Men hendes popularitetstal er nedadgående og energ...
Anthony Weiners Twittersex på film - Ny dokumentarfilm fortæller den usædvanligt medrivende og skandaløse historie om det demokratiske medlem af USA’s kongre...
Sådan vinder du den amerikanske valgkamp - Det amerikanske primærvalg blev afgjort i går. Demokraterne og Republikanerne har nu fundet deres endelige kandidater, d...
Hillarys emailsag fra A-Z - Hvordan Hillary Clinton flyttede sit ministerkontor hjem i kælderen for at undgå at blive kigget over skulderen og, hvor...
Trumps tre trumfer - Kan Hillary føle sig sikker? Nej, for Trump har tre solide trumfer, der, uanset om vi kan lide det eller ej, kan bringe ...
Sådan valgte Trump sin vicepræsident Pence - De seneste uger har medierne været fyldt med historier fra de republikanske og demokratiske konventer, hvor de to kandid...
Trump er ren Hollywood og omvendt - Som regel er det fiktionen, der afspejler virkeligheden, men under det igangværende amerikanske præsidentvalg synes det ...
Ødelægger Weiners sex-skandaler Hillary Clinton? - Huma Abedin - Hillary Clintons veninde gennem 20 år og viceformand for hendes præsidentkampagne - har anmodet om skilsmi...
Valgets værste debatbrølere - Har du nogensinde gjort noget virkelig dumt og bare ønsket, at du kunne slette det fra alles hukommelse? Så trøst dig me...
Vinderen i nat vinder valget - Lidt under en tredjedel af USA’s indbyggere, over 100 millioner mennesker. Så mange forventes at sidde foran en skærm ma...
Knap så meget knockout i New York - Umiddelbart var der lagt op til, at to vidt forskellige talere skulle støde sammen ved aftenens præsidentielle debat i s...
#Pussygate: Trump er færdig - Donald Trumps præsidentkampagne er kollapset, og partiet er i frit fald efter videoafsløringen fredag af The Donalds san...
Trumps temperament tabte endnu engang - Det er som regel outsideren, der har alt at vinde ved de præsidentielle debatter i den amerikanske valgkamp, men Donald ...
Sex is about power - Tv-dokumentaren om den skandaleramte politiker Anthony Weiner (som du kan se på dr.dk lige nu) rejser en række spørgsmål...
Hillary griner hele vejen til valget - E-mail-sagen, der på blot ti dage blev åbnet og lukket igen, udfordrer narrativet om, at vi død og pine skal holde med H...
Mediedækningen der floppede - Trump fik tidligt et afgørende forspring i den amerikanske valgkamp, da medierne belønnede hans underholdningsværdi. Dan...
Så slemt bliver Trumps USA - WASHINGTON D.C. Hvordan kunne det ske? Da morgenlyset ramte Washington D.C. onsdag var det dette, tilsyneladende enkle, ...
Trumps vindertale: Granaten er kastet - Det blev langt ud på natten amerikansk tid, før Donald Trump kunne gå på scenen og tale til det amerikanske folk som pre...
Clintons tabertale: Hillary gav faklen videre - Hillary Clinton bliver ikke den første kvindelige præsident i USA. Derfor gik hun i går aftes på talerstolen for at hold...
Trumps zero fucks given kampagne - Det var MAGA-effekten, hele verden fik at føle, da Donald J. Trump blev valgt til USAs næste præsident. "Make America Gr...
Biased Representation of Hillary Clinton’s Email Scandal in the Media - Biased Representation of Hillary Clinton’s Email Scandal in the Media: Evaluative Language on Fox News and New York Maga...
Politisk nostalgi i risikosamfundet - Fra Moskva til Istanbul. Fra Christiansborg til Washington – politisk nostalgi er blevet en dominerende og disruptiv kra...
Den farligste mand i amerikansk politik indtager Det Hvide Hus - Donald Trumps kampagnemager Stephen Bannon er blevet udnævnt til præsidentiel chefrådgiver i Det Hvide Hus. Det er en ud...
Hillary helt helt forkert - Hun vandt da folkets stemmer, siger Clinton-tilhængerne. Okay, men hun tabte stort stat efter stat. Klassiske blå stater...
Derfor vandt Trump valget - Udfaldet af det amerikanske præsidentvalg kom som en stor overraskelse for de fleste danskere og for langt hovedparten a...
Hvad kan K-branchen lære af Trump? - Hvordan kunne det ske? Vi har bedt ti eksperter om deres bud på, hvad vi kan lære af Donalds Trumps præsidentvalgkampagn...
Troværdig kommunikation efter Trump - Autenticitetszonen er blevet udvidet: Brugt rigtigt kan grovheder, løgne og direkte amoral styrke en politisk kandidat. ...
Medieelitens monopol smuldrer - Danmark befinder sig både i en økonomisk og værdimæssig krise. Det ses tydeligst i kampen om medierne, hvor det ikke er ...
Er der håb for mudderpølen? - Donald Trumps første pressemøde i denne uge fandt sted i skyggen af de vildeste rygter og anklager mod den republikanske...
Best of Obama 2008 - 2017 - I anledning af Præsident Obamas afgang fejrer vi her på redaktionen de sidste otte år med et potpourri af Kforums dæknin...
Er der en voksen til stede? - Sean Spicer, Donald Trumps helt nye pressetalsmand, har allerede været på kanten af en fyring. Ikke fordi han løj foran ...
Årets (anti)feministiske fuck-ups - Kvindernes Internationale Kampdag fejres hvert år den 8. marts for at sætte fokus på kvindernes stilling i verden. Kvind...
Djævlens spindoktor med Nixon Tattoo - Hvis du mener, Trump er en smule skør, så skulle du møde hans bedste ven og politiske strateg Roger Stone. Han er crazyy...
Nu er det ikke sjovt længere - Donald Trump er en gave til den amerikanske tv-satire, som aldrig har haft bedre vilkår. Seertallene for shows som "Satu...
Hvordan fanden skete det? - Det er svært at tabe. Det er meget svært at tabe verdens vigtigste job til en populistisk, forudsætningsløs svindler. Et...

Giv din stemme

17 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Job

Studentermedhjælper

Frist: 27. november

Kommunikationskonsulent

Frist: 24. november kl. 12.00

Praktikant

Frist: Snarest muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Bliv en dygtigere facilitator med co-creation

1. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.