|
|
Ny afhandling om mediebrugerne
Gamle medier er også sociale

Ny ph.d-afhandling om, hvordan nyhedsmedierne bruges.

Gamle medier er også sociale. Ny ph.d.-afhandling tager fat på et par af de mest grundlæggende spørgsmål for mediebranchen og medieforskningen: Hvordan bruger mennesker nyhedsmedier i hverdagen – på tryk, online, mobil, tv og radio? Hvilke medier bruger de – hvor, hvornår og hvordan – og hvilken relevans tillægger brugerne de forskellige medier, de anvender i hverdagen?
Spørgsmålene er især vigtige for de nyhedsmedier, som gennem de seneste to årtier har fået stadig sværere ved at fastholde deres betalende brugere: avismedierne. Den trykte avis har siden sin fødsel for godt 400 år siden spillet en helt vital rolle for udviklingen af fællesskaber mellem mennesker – politiske, sociale, kulturelle og geografiske – i kraft af dens formidling af et blandet indhold til mange forskellige grupper af mennesker.
 
Men denne rolle er markant svækket. Ikke mindst fordi brugerne i det nye medielandskab har mulighed for frit at plukke enkeltdele af avisens indhold uden nødvendigvis at forholde sig til det øvrige indhold, avisens platform eller dens brand. Og uden nødvendigvis at betale for det.
 
Denne unbundling af de gamle medietyper gør det nødvendigt at forstå og studere nyhedsmedierne på nye måder. Afhandlingen argumenterer for, at man ikke kan nøjes med at se på et nyhedsmedies bærende indhold – journalistikken – hvis man vil forstå dets relevans for brugerne. Man må også se på dets teknologiske form og dets identitetsmæssige brand. På den baggrund opstiller afhandlingen en ny forståelsesmodel for nyhedsmediet.
 
Med afsæt i både klassisk og nyere medie-sociologi argumenterer afhandlingen for, at nyhedsmedier må forstås som sociale medier med mange forskellige funktioner og betydninger for de mennesker, der bruger dem. For eksempel som stof til samtaler med andre mennesker, som afsæt for deltagelse i fritids- og arbejdsliv eller som kilde til en følelse af at høre til i bestemte kulturelle eller sociale fællesskaber. Dette perspektiv har det ikke været almindeligt at lægge på nyhedsmedierne i de senere år – hverken inden for medieforskningen eller i mediebranchen selv. Begge steder har journalistikken og teknologien været i fokus, når man har diskuteret nyhedsmediernes krise og muligheder.
 
Med denne mediesociologiske vinkel gennemføres afhandlingens empiriske undersøgelser: fint­maskede kvalitative studier af 31 mediebrugere
 fra Fyn, selektivt udvalgt for at sikre størst mulig variation med hensyn til alder, køn, uddannelses­baggrund, bopæl og medievaner.
 
Undersøgelserne bygger på fire forskellige dataindsamlingsteknik­ker: (1) dagbøger, (2) individuelle interview, (3) forbindelseskort samt (4) indsamling af data fra Facebook.
 
Gennem detaljerede analyser af respondenternes egne ord og egne beskrivelser af, hvordan de bruger medier – hvilke medier de bruger, hvor, hvornår og hvordan, i hvilke sammenhænge og med hvilke begrundelser – finder afhandlingen fem forskellige brugergrupper:
 
1) Venne-orienterede tjekkere, der har Facebook som det vigtigste medie, er online alle døgnets vågne timer og primært er orienteret mod venner.
 
2) Professionelt orienterede tjekkere, som bruger alle typer af medier og platforme til at holde sig opdaterede – ikke mindst i relation til deres job. Dagbladsbrands og Facebook er vigtigste medier.
 
3) Familieorienterede seere, som først og fremmest bruger underholdningsmedier – kombineret med sociale netværksmedier til at holde kontakt med familien.
 
4) Samfundsorienterede seere, som er bredt interesseret og har nyhedsmedier – først og fremmest på tv – som primære medier.
 
5) Lokalt orienterede læsere, som kun har publicistiske medier på repertoiret, og som har et loyalt forhold til deres primære medie: dagbladet i både trykt og elektronisk form.
 
Blandt afhandlingens centrale enkeltresultater er, at alle brugertyper blander medier og teknologier, at alle brugertyper har nyhedsmedier på repertoiret, at alle brugertyper anvender nyhedsmedier socialt – og at brugerne mere end noget andet begrunder deres valg af medier med hverdagens praktiske sociale sammenhænge og situationer.
 
På baggrund af analyseresultaterne opstiller afhandlingen fem perspektiver for de kriseramte nyhedsmedier:
(1) Nyhedsmedierne har et uopdyrket markedspotentiale inden for de professionelt orienterede mediebrugere,
(2) og de bør fokusere mere på mediets identitetsskabende brandværdi for at opnå
(3) en højere grad af nærkontakt med brugerne. Ligesom de
(4) bør tænke i fællesskaber i stedet for målgrupper og
(5) i højere grad bruge hele medievirksomhedens organisation til at indsamle kvalitative data – i stedet for alene at søge svarene på brugernes adfærd i digitale big data.
 
Du kan læse hele afhandlingen her.

Relaterede artikler

Føljeton bør blive i beta - Det pibler frem med digitale initiativer, der vil redefinere den måde, vi forbruger og interagerer med journalistik på. ...
Den journalistiske fortællings kraft - Dette speciale beskæftiger sig med fortællende journalistik som genre og dens påvirkning på læseren. Inden for journalis...
Gode grunde til at smide din papiravis ud nu - 2016 bliver det første år uden avis i min postkasse. Jeg har i mange år abonneret på Weekendavisen, og ofte har vi også ...
Buksti: PR-folk skal kunne skabe fortællinger - PR-folk skal kunne skabe værdifuldt indhold og store fortællinger. På den ene side stiller det et krav til PR-branchen o...
Is Digital Dead? - Print er død. Men det er digital måske også. Findes den digitale forretningsmodel for avisbranchen?
Du tror ikke dine egne øjne når du ser det her - Klik! Kan du skrive en rubrik, der høster læsere? Journalistikken har taget en U-vending, og alle medier følger efter di...
Hvor vred er din avis? - I februar fik vi Facebook Reactions - slut med like, nu skulle vi græde, grine, elske eller hade. Vi hader meget, og vi ...
Journalisternes tre fordummende fejltrin - Omkring fire overskrifter. Så kort tid kan der nogle gange gå, fra jeg vågner, til jeg bliver livstræt. For man skal ikk...
Medieindustri og politikere i parløb mod DR - Et parløb mellem private medieinteresser og blå blok kan svække public service i almindelighed og DR i særdeleshed, pote...
Facebook skævvrider nyhedsbilledet - Facebook er på vej til at blive danskernes foretrukne nyhedsmedie, og det sætter de klassiske nyhedskriterier ud af spil...
Fyr dig selv, mediechef! - Journalister fyres på stribe, og store mediehuse som DR og JP/Politikens hus skærer helt ind til benet, men lige lidt ny...
Facebook: ven, fjende eller fremtid - Hvis danske medier og Facebook gik i parterapi, er det ikke sikkert, at parterapeuten overlevede. Forholdet er præget af...
Til opstand mod den digitale pøbel! - Aldrig har vi haft så meget og så let adgang til viden. Og aldrig har vi haft så mange muligheder for at have dialog med...
Keld Reinicke: Sådan overlever flow-tv - Er tv, som vi kender det, ved at lide en stille død? Kan tv-mediet reddes? Og skal det overhovedet det? Vi tager med den...
Sikkerhedsnåle mod chok på sociale medier - Når vi rammes af noget uventet, så rystes vi – og vi får brug for at holde hånd – også online. Udfaldet af det amerikans...
Det går jo godt for DR, rigtigt godt endda - DR er under angreb, som DR næsten altid har været det. Danske Medier fortsætter deres felttog, der blev igangsat i 2000,...
Radio24Sønderjylland - Flere markante stemmer i København har protesteret vildt over tanken om at flytte Radio24syv til Tønder. Men hvor langt ...
Kan Mette Bock stoppe Facebook? - Ny rapport: De danske medier har tabt slaget til Google og Facebook, som foretrækkes både af annoncører og brugere. Kan ...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.