Nørdekommunikation
Nerdsplaining er den diskursive iscenesættelse af intellektuel ...

Nerdsplaining betyder at forklare overdrevent intellektuelt og umådeligt detaljeret – i særdeleshed når emnet er obskurt eller overmåde teknisk. Ingen diskussion, sådan er det. Getty Images.

Skrevet af

Lars Konzack
Lektor

13 artikler

82 indlæg

Når din bordherre m/k er astrofysiker, bygger modeljernbane eller læser filosofiske værker, der er tykkere end din hovedpude, kan du ikke gøre andet end at læne dig tilbage, nikke og holde dine ører åbne. Du er blevet offer for den ultimative nørdekommunikation, nerdsplaining.
Du har måske hørt om mansplaining. Det er, når en mand patroniserer en kvinde og forklarer noget, hun godt ved eller endnu værre selv lige har stået og forklaret. Det er en mandschauvinistisk handling, der er frastødende.
 
Den strategiske brug af begrebet mansplaining er oplagt. Det betyder ganske simpelt, at det er muligt at udelukke enhver form for opposition. Når en person forsøger at forklare sin position, kan man blot erklære, at det er mansplaining, og på den måde fikst undgå at forholde sig til den egentlige kritik.
 
Det minder på mange måder om den måde, marxister i 1970'erne undgik ethvert forsøg på fornuftig kritik ved at henvise til, at alle andre besad falsk bevidsthed.
 
Men nu kommer nørderne! Som gruppe insisterer de på retten til at forklare deres interesse i helt unikke detaljer. Nerdsplaining betyder netop derfor at forklare overdrevent intellektuelt og umådeligt detaljeret – i særdeleshed når emnet er obskurt eller overmåde teknisk. Ingen diskussion, sådan er det. 
 
Her nerdsplainer Matt Damon skolelærernes rolle i den amerikanske samfundet. Tag den. Skakmat.
 
Nerdsplaining vil du møde i de her udgaver:
 
Filosofinørden, der vil elske at fortælle om revolutionære communities i Baudrillard-læsninger og Nietzsches angreb på moralbegrebet. Find nørden her.
 
Sci-fi-elskeren, der vikler dig ind i tidsloops, filosofiske lyssværdslag og tungekrampende stammesprog. Star Trek er den helt klassiske tv-serie, hvor der virkelig er rum for nerdsplaining. Der blev gjort mere ud af dialog end effekter, måske fordi effekterne ikke var så imponerende i 1960'erne.
 
Her er det Spock, der forklarer, hvad der er virkeligt.
 
Gamers, der vil gå i detaljer med regler i et givet spil og fortælle alt, hvad der er værd at vide om spiluniverset.
Et eksempel på den slags nerdsplaining: Sheldon fra Big Bang Theory forklarer udvidelsen af sten, saks, papir.
 
”Saks skærer papir. Papir dækker sten. Sten knuser firben. Firben forgifter Spock. Spock smadrer saks. Saks halshugger firben. Firben spiser papir. Papir modbeviser Spock. Spock fordamper sten. Og som altid, sten knuser saks.”
 
Og her er det Felicia Day (skuespillerinde fra bl.a. Buffy, the vampire slayer. Red.) der nerdsplainer, hvorfor hun kan lide rollespil.
Felicia Day nerdsplainer
 
En fanboy vil fortælle i uendelighed om detaljer angående den fiktionsverden, som vedkommende har dedikeret sig til. Det være sig Superman eller Harry Potter. Hvert univers har sine særegne detaljer.
 
Stephen Colbert er kendt for sin nerdsplaining af J. R. R. Tolkiens Ringenes Herre. Ringenes Herre er jo et af nørdkulturens største værker, der ved sin blotte eksistens provokerer den fejlslagne modernisme, fordi modernismens lukkede verdensbillede ikke kan håndtere, at voksne mennesker godt kan få noget væsentligt ud af vokseneventyr, der ikke blot skal reduceres til psykologisk sundhed.
 
Men netop den frie tanke gør, at man får et vokabularium af metaforer, der sætter en i stand til at tænke nyt og anderledes. Her bruger den amerikanske talkshow-vært Stephen Colbert sin viden til at sætte Tyrkiets præsident Erdogan på plads.
 
Stephen Colbert nyder sin ytringsfrihed, mens han bruger sin viden om Ringenes Herre til at sætte præsident Erdogan på plads.
 
Teknologinørden vil forklare langt og indforstået, hvordan en given teknologi eller videnskab virker. Som her hvor den canadiske premierminister Justin Trudeau nerdsplainer om quantum computing.
 
Justin Trudeau er både Canadas premierminister og nerdsplainer. 
 
Internettet giver teknologinørden rig mulighed for nerdsplaining, fordi man kan skrive løs på sin egen blog eller som her forklare Hyperfocal Distance i detaljer.
 
Internettet giver rig mulighed for nerdsplaining. 
 
Astrofysikeren: Skulle man have fået lyst til nerdsplaining, er der her en 1½ time lang film tilgængelig på YouTube, hvor Stephen Hawking forklarer teorien om sorte huller. Større bliver det ikke.
 
Hvis du skulle sidde en mørk, kold og regnfuld novemberaften uden at vide, hvad du skal foretage dig, så kan du give dig i kast med den ultimative nerdsplaning.
 
Glæden ved at nerdsplaine er dobbelt: Dels får man lejlighed til at udtale sig om noget, der interesserer en dybt, og man kan få alle detaljer frem. Dels er der mulighed for at møde andre, der forstår, hvad man taler om, så man kan nerdsplaine for hinanden og korrigere, så man sammen kan opnå en bedre forståelse.
 
Det kan udvikle sig til bitre diskussioner om, hvad sandheden er for en størrelse, hvad der skal til for at acceptere Pluto som en planet igen – eller hvem der er den bedste kaptajn: Picard eller Kirk. Men det er netop fordi, det betyder noget. Det er en verden, hvor man ikke accepterer postmodernismens pseudo-filosofi om, at sandhed blot er noget vi hver især konstruerer frit, men det netop er det bedste argument, der gælder.
 
 
Og her opstår den største glæde, nemlig når logik og følelser går op i en højere enhed, og man indser, at det er muligt at tænke nyt, at det er muligt at komme med nye forslag til, hvordan vi skaber en bedre verden, og det er muligt at ændre noget og gøre en forskel.
 
Ikke blot ved en latterlig individuel viljesakt som for eksempel at gennemføre sin tredje ironman (hvor mange gange gider man gøre det?), men fordi man sammen har indset de logiske muligheder for at forbedre verden og er klar over, at man ikke kan gøre det alene, men netop i nørdernes fællesskab på tværs af landegrænser kan få hjælp til at udføre det, der rettelig må gøres.

Relaterede artikler

GoT: Tårerne triller og nørderne sejrer - Game of Thrones har vanvittig stor succes, og det skyldes ikke mindst, at serien tør slå sine hovedpersoner ihjel. Det e...
Lån min lækre it-nørd - Hvad vil kvinder have? spurgte Freud og tusindvis af mænd før og efter ham. De vil have en, der kan klø dem på præcis de...
Bluffers guide til SMWCPH - Nørdernes modeuge. Bureauernes pitch-runde-festival. Folkemøde uden mediedækning. Social-branchen i Danmark er lille. Ko...
Mit liv som Google Glass-cyborg - Se mig. Jeg har Google Glass på. Jeg ligner en nørdet cyborg, der lige er landet fra en Star Trek-festival. De unge syne...
Mænd, der taler på kvinder - Ordet "mansplaining" har givet os mulighed for at få ændret verden til et sted, hvor begge køn er kloge. Men det ser ud ...
Enhver med respekt for sig selv taler da tysk - Fremmedsprog ud over engelsk har pludselig ingen betydning længere. Sproguddannelserne bliver skåret væk, fjernet fra CB...
#notsomuchaltergodt eller hvad? - Mette Bom tager pulsen på det danske ordforråd anno 2016. Hvad er beauty-bloggernes yndlingsord, hvilke hashtags spiller...
Hvorfor skriver du det ikke bare? - Der er mindst 13 gode grunde til, at vi ikke bare skriver derudad, når vi sidder foran Word-arket. En bagvedliggende års...

Giv din stemme

111 stemmer
4,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Kursus

Skab en mere effektiv kommunikationsstrategi

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kom til K-dag

Sprint: Ryk på dine idéer med lynhurtig konceptudvikling

19. april

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.