Gamle tricks til en ny præsident

Ingen aner, hvad der kommer til at ske. Alle gætter. Tredje sæson af House of Cards er lige på trapperne, og få linjer om de ti første afsnit er blevet lækket. Hvad kan der udledes af beskrivelserne? Her er Kforums bud på tredje sæson af House Of Cards.
af Thomas Brahm, Jakob Sand Kirk
 
 
Se flere Underwood præsident plakater her.
 
House of Cards får officielt premiere den 27. februar, men allerede tidligere på måneden kunne man i en kort periode se den længe ventede serie, da Netflix ved en fejl kom til at publicere sæsonens ti første afsnit. Rygterne spredte sig hurtigt på de sociale medier, og da streamingtjenesten opdagede fejlen, blev afsnittene hurtigt fjernet igen. Dog er det stadig muligt at finde beskrivelser af handlingen i de enkelte afsnit.
 
Netflix udtalte i forbindelse med den tidlige publicering af serien, at det skyldtes en teknisk fejl. Fejl eller ej - folkene bag serien tweetede med humor fra deres officielle House of Cards-konto.
 
Hvad kan vi forvente os af tredje sæson, og hvilke tricks trækker Francis Underwood ud af ærmet? Med beskrivelserne af de ti afsnit og Francis Underwoords forgængere i Det Hvide Hus kan vi gisne om den kommende sæson.

1. afsnit: Kan Underwood spille rollen?

 
 
Endelig er Underwood præsident, og hvad skal der ske nu? Han kan tage ved lære af Ronald Reagan. Selv en middelmådig skuespiller kan blive en stor præsident. Det kræver blot, at man definerer rollen. Det skal se let og elegant ud. Inde bag facaden kan det godt være hårdt og brutalt, men det må ikke komme til syne. ‘Perception is reality’. Bliv i rollen og ‘on message’. Reagan forberedte sine taler, som var det filmmanuskripter, og iscenesatte sine præsentationer ved at optage dem i filmkulisser.
 
Ronald Reagan transformerede sin skuespillerkarriere til en politisk karriere med en tale for Goldwaters præsidentkampagne i 1964. Talen, ’A Time For Choosing’, er siden i republikanske kredse gået under navnet  ’The Speech’ og er et perfekt politisk act.
 
Da Reagan annoncerede sit kandidatur i 1966, var det i en live-tale optaget i fuldt tv-studie indrettet som hans dagligstue.
 

2. afsnit: Talen til nationen

 
 
Francis Underwood kan tage ved lære af Barack Obama, når det kommer til taler. Obama har gennem sin politiske karriere demonstreret en fantastisk evne til at bruge sine taler til at skabe engagement og begejstring om sit politiske projekt. Mest kendt er talen ’Audacity of Hope’, som var hovedtalen på den demokratiske kongres i 2004 og effektivt katapulterede Obama op som en politisk superstar. På næsten samme niveau er talen ’A More Perfect Union’, hvor Obama i 2008 reddede sin valgkamp ved at sætte fokus på raceproblemerne i USA og lægge afstand til sin tidligere præst, Jeremiah Wright.
 
I talen ’A More Perfect Union’ bliver Obamas argument, at alle mennesker rummer modsætningsfyldte sider og følelser vedrørende det amerikanske samfund, som det ser ud i dag. Hans pointe er, at det, der kan skabe det nødvendige fællesskab, er en fælles historiefortælling på tværs af raceskel.
 

3. afsnit: Underwood – den kompromisløse

 
 
Ligesom Underwood kom Lyndon Baines Johnson til magten uden en eneste stemme, da Kennedy blev skudt i Dallas i 1963. Men ikke kun det har Underwood og Johnson til fælles; de er begge fra syden, de var store senatsledere, og de var vrede vicepræsidenter (se her).
 
Underwood har lært sit måske vigtigste trick fra Johnson. De ved begge, at politik er en individuel kampsport. De roser, riser, smigrer, truer, lovpriser og intimiderer deres politiske samarbejdspartnere. Johnson er kendt for sin ’Johnson-treatment’, der på mange måder minder om den metode, Frank Underwood bruger til at løse lærerkonflikten i seriens første sæson. Metoden går ud på at intimidere og true sine modstandere til at makke ret.
 
Parallellerne mellem Underwood og Johnson er ikke til at tage fejl af; begge er dygtige til at manipulere og samtidig hensynsløse i deres tilgang.
 
 
 

4. afsnit: Den stærke førstedame

 
 
En stærk førstedame er en styrke. Men er Claire for stærk eller egenrådig, kan hun trække Underwood ned. Bill Clintons ambitiøse sundhedsplan kuldsejlede under banneret HillaryCare, fordi en stærk førstedame blev sat i spidsen for indsatsen. Hillary Clinton udformede en reformplan og forfulgte aggressivt og kompromisløst sin sundhedsagenda uden skelen til det muliges kunst.
 
Hillary Clinton som stærk førstedame. 
 
ObamaCare kom derimod igennem på trods af stor modstand, fordi Obama holdt sig selv ude af de løbende forhandlinger og udviste stor smidighed i forhold til at skaffe opbakning og finde løsninger, der trods alt kunne skaffes flertal for. Barack Obama sørgede for at holde sin libido i ro, blodet koldt og gav Michelle Obama ansvaret for Let's Move, et program mod børns overvægt.
 

5. afsnit: Kontrol over Kongressen

 
 
Hvis Underwood skal opnå succes som præsident, må han få styr på Kongressen. Som nytiltrådt præsident i 1933 under Den Store Depression lukkede Franklin Roosevelt alle banker for at forhindre amerikanerne i at hæve deres sparepenge, men også for at tvinge Kongressen til at vedtage den lovgivning, han ville have gennemført for at få USA på ret køl. Den dristige manøvre viste sig at være effektiv.   
 
Forvirrede fodgængere på Wall Street kan ikke komme i banken.
 

6. afsnit: Underwood tager til Rusland

 
 
Som stærk leder må Underwood være initiativrig og foretage uventede handlinger for at fange modstanderen på det forkerte ben. Nixons besøg til Kina i 1972, som den første amerikanske præsident, var overrumplende og aftvang respekt og medførte udtrykket Nixon going to China. Formålet med turen var at afbøde det fjendtlige forhold og sikre Kinas støtte i kampen mod Sovjetunionen. Besøget endte med at ændre magtbalancen under Den Kolde Krig og betragtes som en af Nixons største politiske sejre. 
 
Nixon going to China. 
 
 

7. afsnit: Holder de sammen?

 
 
I den politiske ægtepagt er teamplay nødvendigt. Hvis holddynamikken trues af den ene spillers eskapader, må den anden vise, at der ikke er sket et brud. Det skal ske offentligt og uden slinger i valsen. Hillary Clinton har leveret modercitatet til dette:
 
"You know, I'm not sitting here like some little woman standing by my man, like Tammy Wynette, I'm sitting here because I love him, and I respect him, and I honor what he's been through and what we've been through together. And you know, if that's not enough for people, then heck, don't vote for him."
 
Vil Francis og Claire holde sammen ligesom Bill og Hillary?
 
Resten er historie. Amerikanerne tilgav Bill, ligesom Hillary havde gjort. Bill Clinton er fortsat en af de mest populære demokratiske politikere i USA, og Hillary er det bedste bud på USA's næste præsident.
 
Mr. og Mrs. Clinton til en snak om deres ægteskab. 
 

8. afsnit: Kom ned på jorden

 
 
Når (natur)katastrofen opstår, må Underwood vise handlekraft. Og ikke ved at svæve rundt i ottetaller over ulykkesstedet i Air Force One for at nyde udsigten. Der er ingen vej udenom, støvlerne skal ramme jorden.
 
George W. Bush indkasserede omfattende kritik, da han alt for sent fik støvlerne på jorden i New Orleans under Hurricane Katrina i 2005. I stedet offentliggjorde hans pressekontor et billede fra Air Force One, som ikke just havde den ønskede effekt.
 
Bush i Air Force One. 
 

9. afsnit: Underwoods lakajer

 
 
Underwood står over for en vigtig valgkamp. Her kan han med fordel skele til George Bush Senior, der havde et par gode tricks at hive ud af ærmet: skruppelløse og effektive kommunikations- og kampagnefolk. George H. W. Bush selv var en pæn og professionel statsmand, der osede af seriøs og fair beslutsomhed. Men han var også villig til at slippe de vilde hunde løs i sine kampagner. Det havde han folk til. Hvor Underwood har Stamper og Connor, havde Bush Mr. Fox News Roger Ailes og Bad Boy Lee Atwater.
 
Roger Ailes er berømt, berygtet og grundlægger af Fox News. Men han var også en central figur i Bushs kampagne for at blive præsident i 1992. Mest kendt er han for at producere den udskældte svingdørsreklame, hvor Michael Dukakis, Bushs modkandidat, beskyldes for at forsyne fængsler med svingdøre, der lukker kriminelle - ofte sorte forstås det af billederne - ud til nye forbrydelser. Dukakis havde ikke styr på sine folk og svarede ikke hurtigt og stærkt nok og blev derfor slået af banen. ’Rapid Response’ har siden dengang været en hoveddisciplin for politiske kampagneledere på niveau med ’Negative Campaigning’.
 
Svingdørsreklamen.   
 
I filmen ’Boogie Man - The Lee Atwater Story’ beskrives Atwaters liv - og ikke mindst hans hårde metoder. 
 

10. afsnit: Hvem ofrer hvem?

 
 
Slutningen er nær. Hvis Underwood vil blive på toppen, må han være villig til at ofre. I sidste ende er det hele op til ham. Hvor kompromisløs er han i sin vilje til at blive på toppen? I den britiske House of Cards er Underwoords ultimative forgænger, Francis Urquhart, for svag. I sidste ende er det ikke ham, der vælger, hvad der er værd at ofre. Han overlader valget til sin kone, der ofrer ham. Har Underwood lært af Urquhart og kan han komme sin kone i forkøbet? 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også