Neoliberalismen undergraver en social og demokratisk økonomi
Økonomerne ødelægger verden

Nina Schmidt i venners lag. Fra venstre: Kim Fournais, CEO Saxo Bank, Flemming Lindeløv, Deltaq og Thomas Schmidt, MD McKinsey & Company. Polfoto/Ole Lind.

Skrevet af

Lars Jørgensen
Sociolog, lektor

5 artikler

4 indlæg

Har du lagt mærke til, at økonomerne går forrest i destruktionen af vores samfund? Praktisk talt alle økonomer i dag er neoliberalt indoktrinerede og ude af stand til at tænke frit socialt og demokratisk om økonomiske forhold. Men der er en vej ud af den økonomiske - og sociale - falliterklæring.
De ved det ikke selv, men de fungerer reelt som ideologiske agenter. For økonomerne, der i dag sidder på magtpositioner overalt og styrer verdens økonomiske forhold, er alle oplært i den neoliberale, økonomiske tænkning, der blev indstiftet af Reagan og Thatcher og som en simpel gøgeunge skubbede den (holdbare) keynesianske sociale, demokratiske tænkning ud af reden. De er ganske enkelt aldrig blevet indført i den keynesianisme, som hjalp Vesten ud af tredivernes krise og lagde grunden til en fornuftig økonomisk politik i de vestlige lande i de følgende årtier.
 
Men fat mod. I de senere år er der vokset et uhyre stærkt økonomisk paradigme frem, der revolutionerer, indoptager og fornyer det bedste fra Keynes, Minsky og andre vigtige økonomer i det tyvende århundrede: MMT, ’Modern Monetary Theory’ eller på dansk ’Moderne Pengeteori’. Ikke alene forstår MMT-økonomerne makro-økonomi, penge- og finansteori bedre end praktisk talt alle andre økonomer i dag, de har også et enkelt bud på, hvor let det er at afskaffe et samfunds arbejdsløshed. Ligesom Keynes arbejder de ikke primært for de rigeste 1 %, men ud fra en tænkning, der gavner hele samfundet. Og nej, det er ikke fordi, de har behov for selv at blive beriget, Warren Mosler lovede på et tidspunkt personligt at ville nedbringe den amerikanske gæld med hundrede millioner dollars, hvis nogen kunne modbevise hans påstand om, at en økonomi med egen valuta aldrig kan løbe tør for penge.
 
Moderne pengeteori kan afskaffe arbejdsløshed på en uge
Med moderne pengeteori (MMT) som redskab kan en regering som den danske med egen valuta afskaffe arbejdsløshed inden for en uge. Det er en politisk beslutning. Men de utallige halvlærde økonomers dominans i dag blokerer for, at du overhovedet får det at vide.
 
Se denne brillante video med Bill Mitchell, en af de fremmeste teoretikere inden for moderne pengeteori, og forstå, at det kun er økonomernes og politikernes neoliberale ideologi, der står i vejen for en bedre verden.
 
 
I stedet for at vente på at ’markedet’ afskaffer arbejdsløshed, så kan enhver regering med egen valuta skabe nyttige jobs til alle. Warren Mosler foreslår, at regeringer laver lister med forskellige jobs, som folk kan søge. Blot må man sørge for ikke at skabe for megen konkurrence med det private arbejdsmarked mv. Det er oplagt, at denne tankegang også er relevant, efterhånden som robotter overtager mange jobs.
 
 
Det lyder sikkert urealistisk. Så for at gøre det utænkelige lidt mere tænkeligt og åbne for MMTs revolutionerende teori vil jeg gå til en videnskabelig kritik af tidens neoliberale ideologiske økonomer. Der er tale om en grov generalisering, og der findes selvsagt mange undtagelser.
 
 
Vor tids økonomer er neoliberale ideologer
Simpelthen fordi det politiske klima og deres uddannelse har socialiseret dem til at tænke økonomi på en ideologisk indskrænket måde, hvor de hylder, at økonomien fungerer bedre jo mindre stat og jo færre (politiske) hindringer, der findes. ’Hindringer’ (alene ordet) for en velfungerende økonomi er for eksempel fagforeninger, overenskomster, mindstelønninger, overførselsydelser til udsatte og andre politisk ønskværdige reguleringer. Derfor er økonomerne disponerede til at støtte om ikke kæmpe for diverse dereguleringer uden hensynstagen til for eksempel nationale interesser og andre former for politiske prioriteringer. Dette er kendt stof.
 
Hvad der til gengæld er ret ukendt, er, at økonomerne ikke arbejder objektivt videnskabeligt, men ud fra ideologi. De arbejder på baggrund af en værdiprioriteret tilgang til økonomisk analyse, der tilgodeser det private erhvervsliv på bekostning af det kollektivt gode og den offentlige sektor. Målt med en objektiv videnskabelig målestok er de derfor ikke uvildige videnskabsfolk, men neoliberale ideologer i forklædning. Endda uden at de er klar over det, da de betragter deres læring som sand og er ubevidste om deres ideologiske skævvredethed. De aner ikke, at de ikke ved, hvad de gør.
 
Max Weber om objektivitet
Hvis vi blot følger Max Webers berømte lære om videnskabelig objektivitet, så kan videnskab aldrig afgøre, hvad der er mest værdifuldt. Videnskab kan forklare forudsigelige konsekvenser af mulige politikker, men aldrig tilsige, hvad man bør gøre. Økonomerne excellerer derfor i skjulte politiseringer, når de massivt gør sig til fortalere for mindre velfærdsstat, lavere offentlige lønninger, mindre offentlige ydelser og opprioriterer det private erhvervslivs betingelser osv.
 
 
Ud fra en objektiv vurdering er offentlig økonomisk aktivitet lige så værdifuld som privat. Med den forskel, at en offentlig økonomisk aktivitet som regel skaber mere lighed. Det er en politisk vurdering, hvad man foretrækker. Videnskab kan ikke afgøre, hvad der er mest værdifuldt. Men det gør økonomerne. I det skjulte. Det er et kolossalt bedrag, hvor økonomerne under dække af at være objektive tjener det private erhvervslivs interesser på bekostning af resten af samfundet.
 
Økonomernes magtfulde de-politisering
Økonomernes skjulte ideologiske prioriteringer får den politiske dimension til at forsvinde fra synsfeltet. Både for dem selv og alle andre. De politiske, sociale og demokratiske konsekvenser forsvinder simpelthen, som om alting er et spørgsmål om økonomisk rationalitet.
 
Et eksempel var finansminister Corydons prioritering af det private erhvervsliv på bekostning af den offentlige sektor. Corydon betragtede formentlig en sådan prioritering som ’rent’ økonomisk begrundet. Og syltet ind i økonomisk ’rationalitet’ som han var, opdagede han hverken, at han trak socialdemokratiet yderligere ind i neoliberalismens idioti - eller at han af økonomiske, historiske, sociale og demokratiske grunde både kunne og burde have talt for det modsatte.
 
Bjarne Corydon skrottede i 2015 sin post som finansminister til fordel for en vellønnet ansættelse hos konsulentfirmaet McKinsey & Company. Polfoto/Peter Hove Olesen. 
 
Økonomerne er mentalt forhindrede i at gøre godt
Vor tids økonomer er farlige. Ikke alene vil de ikke forsvare og fastholde de politiske, sociale og demokratiske landvindinger, som vores forældre og bedsteforældre kæmpede sig frem til igennem det tyvende århundrede. Økonomerne har simpelthen lært, at det er vigtigt at ødelægge de velfærdsstatslige ordninger, som skaber flere muligheder og frihed for alle mennesker – uanset indkomst - i velfærdsstatssamfundet. ’Konkurrence-staten’, du ved.
 
Det neoliberale dogme og vægten af uddannelsens autoritet gør økonomerne magtesløse i forhold til at rådgive ud fra mere fornuftige sociale og demokratiske kriterier og konsekvenser. Økonomernes tankemæssige lænker gør dem afmægtige i forhold til at tale imod den neoliberale ideologi, selv hvis de personligt er dybt kritiske over for ideologiens samfundsødelæggende konsekvenser.
 
 
Professor Nina Schmidt tænker som Joachim B. Olsen
Al diskussion af vort samfunds fremtid er efterhånden overgivet til økonomernes ideologiske ødelæggelse. Her overgår de hinanden i argumenter om, hvordan man kan fjerne alskens hindringer for en mere ’fri og fleksibel’ indretning til gavn for ’økonomien’ (læs: det private erhvervsliv); hvordan man kan gavne det neoliberale projekt med økonomiske dereguleringer, mindre velfærdsstat osv.
 
Det er umuligt at overse, at økonomerne rådgiver, som om de ikke aner, at offentlig økonomisk aktivitet er (mindst) lige så meget værd for samfundet som privat økonomisk aktivitet. Det er ideologi.
 
Økonomernes neoliberale ideologi gør det umuligt for politikerne at tænke konstruktivt og for eksempel styrke den offentlige sektor i forhold til nationaliseringer, offentlige investeringer og udvidelser af velfærdsstaten. Tilsvarende har økonomernes prædikener efterhånden haft succes med at få den stadig ringere behandling af udsatte mennesker til at fremstå som en logisk nødvendighed. Alt kun til gavn for erhvervslivet og de rige.
 
Afskaf alle mulige velfærdsordninger til gavn for menneskers fornuftige tilværelse; og tænk ikke et sekund over de negative sociale konsekvenser. Joachim B. Olsens samfundsforståelse er ikke-eksisterende. Foto: Polfoto/Uffe Frandsen.
 
Ligesom økonomerne stråler deres inkompetence, om ikke hetz, ud, når de tror, at de med begrebet ’økonomisk incitament’ forklarer de utallige sociologiske, psykologiske og eksistentielle dimensioner forbundet med arbejdsløshed. Og når den kære professor Nina Schmidt så forsker i sagen og finder ud af, at dogmet ikke holder, ja så holder hun fast i det.
 
Imens sætter DR Asger Aamund til at lære befolkningen og de arbejdsløse, at det er deres egen skyld, at de ikke har job. I et sådant intellektuelt miljø må en så markant begavelse som Joachim B. Olsen vel næsten nødvendigvis få succes. Olsens samfundsforståelse er ikke-eksisterende. Han tænker som tidens neoliberale økonomer: Afskaf alle mulige velfærdsordninger til gavn for menneskers fornuftige tilværelse; og tænk ikke et sekund over de negative sociale og økonomiske konsekvenser.
 
Asger Aamunds godgørende kamp for at få langtidsledige klienter, nej undskyld borgere, i arbejde. 
 
Økonomerne ødelægger fortsat verden
Tidens økonomer tænker ikke i at indrette et bedre samfund. Økonomerne tænker neoliberalt, og de fortsætter indoktrineringen af nye økonomer. Som Steve Keen har udtrykt det, så var end ikke finanskrisen i 2008 tilstrækkelig til at få økonomerne til at overveje videnskabelig selvransagelse. Og hvis ikke vi får dem standset, så vil det få uhyre negative konsekvenser for alle. Bare spørg de amerikanske borgere. De har levet under neoliberalismen i fyrre år, hvor deres lønninger har stået stille.
 
Desuden kan vi meget vel være på vej til en større katastrofe end 2008. Dels fordi Obama har fulgt Wall Streets ønske om ikke at gøre noget ved de banker, der var ’too big to fall’ i 2008. Hvorfor de nu er større og stadig ikke tilstrækkeligt ’polstrede’ (se især Anat R. Admati, 2014).
 
 
Og dels fordi Obamas korrupte regering har lært den amerikanske finansverden, at den slipper for straf. Bill Black har sammenlignet 2008 med den tidligere ’S & L Crisis’. Black forklarer, at krisen i 2008 var 70 gange større, kostede 10 millioner amerikanere jobbet og den amerikanske økonomi 11 trillioner dollars (11.000 milliarder). Men hvor man i ’S & L’ indberettede 30.000 kriminelle handlinger og fik over 1000 domfældelser, så har man ikke indberettet én eneste kriminel handling efter finanskrisen i 2008.
 
 
Få økonomer kan redde verden
Ligesom det var en ganske lille gruppe fysikere, der var i stand til at skabe atombomben, så er det i dag givetvis ganske få økonomer, der formår at bryde med den neoliberale ideologi og bringe verden på fode igen. Og ikke mange forstår at udpege dem. En kendt professor fortalte mig på et tidspunkt, at amerikansk økonomi nok skulle rette sig, da Bernanke havde bedrevet omfattende studier af tredivernes depression.
 
Steve Keen forklarer, at Bernanke har misforstået krisen i trediverne! Keen forudså til gengæld krisen i 2008. Glem Krugman. Selv ikke Stiglitz, som er den eneste økonom, der undslipper Keens gennemgribende kritik af professionen, er helt i top. James K. Galbraith og Michael Hudson er vigtige. Søg navne relateret til MMT. MMT's Stephanie Kelton og Black er i øvrigt økonomiske rådgivere for Bernie Sanders. Håb på Sanders. Men kig til Island!
 

Relaterede artikler

Vi bør sige undskyld til muslimerne - Det er i dag uden tvivl vanskeligt for de fleste at forstå Tøger Seidenfadens undskyldning til muslimerne i sin tid. Sid...
Neoliberalismen er værre end islamismen - Michel Houellebecqs roman Underkastelse kommer på dansk. Hovedpersonen har så lidt europæisk kærlighed, livskraft og kul...
Voldtægten af Europa - Nu udkommer Michel Houellebecqs roman Underkastelse på dansk. Dens islamiske samfundsscenarie er slet ikke science ficti...
Liberalismens skibbrud - En af USA’s fremtrædende intellektuelle, idéhistorikeren Mark Lilla, har skrevet et ufrivilligt eksempel på den amerikan...
De her bøger SKAL du læse - Du skal læse. Din juleferie er kort, men du skal alligevel læse. Skønlitteratur er fint nok, men der, hvor du for alvor ...

Giv din stemme

186 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kursus

SoMe bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 1. november

Strategisk kommunikatør

Frist: 31. oktober

Praktikant til public affairs

Frist: 3. november
Se alle job Indryk job

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.