For hvis du troede, at du har hørt nok om forfejlet integration i årevis og forvrøvlet indvandrerdebat – så er der kun en ting at sige: Du kan lige så godt vænne dig til det. Det bliver kun værre frem mod næste valg. Én dagsorden. Ét altoverskyggende tema. Ghettoriseret.
Når frame rimer på shame
For uanset, hvordan vi vender og drejer det, om politikerne mener det modsatte af sag- og fagkundskaben, så har ord betydning. Og sproget er med til at skabe sin egen
virkelighed. Ikke mindst når sprogbegreberne bliver strategisk framet ud fra en bestemt politisk optik og opfattelse, som er med til at skabe nøje udvalgte associationer og værdireaktioner hos borgeren – og hos dem, vi taler om.
Vil du også styrke din gennemslagskraft med strategisk framing? Så tag med på K-dagen 17. april og bliv klogere på, hvordan du arbejder strategisk med framing.
De fleste mennesker bliver påvirket af, hvordan de bliver fremstillet, italesat eller betragtet. Når områder eller personer bliver fremstillet i et bestemt lys gang på gang – ja, så er det med til at påvirke dem. Det er ikke blot socialkonstruktivistisk pladderhumanisme fra RUC, at den måde, vi omtaler andre mennesker og grupper på, har betydning. Tænk blot på mobbeofre. I det tilfælde kan ingen politikere være i tvivl om, at nedsættende ord har betydning for det offer, som er udsat for mobning.
Det gælder også den værdiladede krig på ord om, hvad der er op og ned i hele integrationsdebatten. Men i lige så høj grad, hvordan centrale ord har skiftet betydning, fået ny mening, er eroderet og har været gennem en meningsdannelsesevolution de sidste par årtier.
Politisk voksenmobning på højt plan
Her er det værd at bemærke, hvor mange negativt ladede ord og sætninger der rent faktisk bliver benyttet i regeringens nye ghettoudspil. Retorisk spilles der på at udfolde det store samfundsmæssige problem, at spille på frygten, at vise, at fundamentet ryster os, at gør vi ikke noget nu, bliver opgaven umulig at løse i fremtiden. Vi står på gyngende grund – på en brændende platform, som vi ikke har gjort noget ved i årtier. Her blot et par sætninger på de første sider i udspillet –
så er tonen ligesom slået an:
- ’ Det er en trussel mod vores moderne samfund, når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance ikke accepteres som grundlæggende værdier’
- ’ Derfor er for mange indvandrere endt i langvarig passivitet’
- ’Vi ser miljøer, hvor der i en del tilfælde opstår en negativ spiral med modkultur til følge’
- Der er kun én vej. Ghettoerne skal helt væk. Parallelsamfundene skal nedbrydes. Og vi skal sikre os, at nye ikke opstår’
Hermed: fra alle os til alle jer: din helt egen politiske integrationsparlør.
"Parallelsamfund"
Er du også lidt i tvivl om, hvad der i virkeligheden menes om parallelsamfund? Så er du ikke alene. Det er politikerne nemlig også. Altså, de, der ikke taler om andet end parallelsamfund, og som jo netop derfor burde vide, hvad de taler om. Bare se
Debatten fra forleden, hvor ministre, fremtrædende politikere og meningsdannere drøfter, hvad parallelsamfundet er. For er det kulturelt, religiøst eller socialt betinget, at ’man’ lever i et parallelsamfund? Det står hen i det uvisse. Eller rettere:
Det er ikke soleklart, hvad der menes med parallelsamfund. For hvem bestemmer og definerer det? Er det politikerne? Medierne? Og opfatter målgruppen sig selv som levende parallelt i forhold til det resterende samfund? Og har vi nogensinde lavet undersøgelser, hvor vi har spurgt ’parallelfolket’, om de ser sig selv som en del af samfundet – eller ønsker at leve ’i en alsidig og isoleret verden’?
Parallelbørn. Kilde: Scanpix / Henning Bagger.
Mest af alt er ordet blevet et paraplybegreb, hvor vi kan sætte alt ind i – alt efter politisk observans. Begrebet parallelsamfund i en integrationsframing-optik er blevet et negativt ladet ord, som defineres vidt forskelligt af partier og pressen – men som bestemt ikke fører noget godt med sig.
Folk, der ikke vil Danmark. Folk, som lever efter deres egne normer, værdier og uskrevne regler. Som rockerne. Der hvor lovløsheden lever og blomstrer. Framingen af begrebet går lige fra bander som LTF, til kvinder, som går derhjemme uden kontakt med omverden, børn med anden etnisk baggrund, som ikke bliver sendt i vuggestue, eller hvor visse muslimske befolkningsgrupper sætter sharialovgivningen højere end den danske lovgivning –
selvom der ikke er konkrete beviser for de politiske postulater og påstande.
Uden at definere, hvor mange mennesker som reelt lever isolerede i forhold til det omkringliggende danske samfund, så fremstår begrebet ’parallelsamfund’ som en samlet betegnelse for mange nydanskeres måde at leve på i de udsatte boligområder.
Som der blandt andet står i regeringens ghettoudspil:
’Børn, unge og voksne, som bor og lever deres liv i Danmark. Men som reelt er uden kontakt til danskere og det danske samfund’
Symbolet på og synonymet med det værste fra parallelfabrikken. Kilde: Scanpix.
Siden 2000 har begrebet været brugt ikke mindre end 26.000 gange i danske medier i vidt forskellige sammenhænge. Lige fra skønlitterære beskrivelser fra Svend Åge Madsen, kvindelige eventyrere, som lever i deres egen verden og kriminelle i fængslerne. Eller som den tidligere overrabbiner Bent Melchior sagde for et par år siden:
’Enhver husmoderforening eller sportsforening er i realiteten et
parallelsamfund’.
Tilbage i 2012 kaldte Berlingske i en leder sågar Christiania for parallelsamfundets højborg. I dag er det ikke christianitterne og hashtågerne, som må stå for skud. Det er indvandrerne i deres egne parallelle universer.
"Parallelsamfund" i danske medier siden 2000:
- 26.000 mediekilder.
- TV-indslag: 172
- Radioindslag: 86
- Landsdækkende dagblade: 4.800.
"Ghetto"
Ghetto er ordet, som danner rammen om de sidste årtiers indædte indvandrerdebatter; ordet, som er og bliver det kommende folketingsvalgs overordnede begreb. Omdrejningspunktet for den politiske virkelighed og udgangspunktet for Venstres valgkamp. Ordet, som siden 1994 har været toneangivende for integrationspakker, som politisk redaktør på BTMX Andreas Karker så udmærket opsummerede på sin Facebookprofil i februar:
Ghetto er ikke-ordet for noget, som vi ikke har og aldrig har haft – eller i hvert ikke i forhold til ordets oprindelige betydning. For var det udgangspunktet, så er der tale om en homogen gruppe, der bor i et bestemt område, som nogle (læs: magthavere af en eller anden form) har placeret der. Det kan man næppe kalde de danske ghettoer, hvis beboersammensætning er mere broget, sammensat og mangfoldig end et gennemsnitligt forstadskvarter, villabyer i Jylland eller velhaverenklaverne nord for København.
Ghetto er i sin fordanskede politiske udgave et isoleret samfund/fællesskab/boligområde, som har en høj koncentration af etniske minoriteter, der enten er kriminelle, har høj ledighed, ikke deltager i samfundet, har deres egne butikker, gadenavne eller kun omgås grupper med samme kulturelle, etniske eller religiøse baggrund. Eller ikke deler de samme værdier som resten af befolkningen.
Måske er forklaringen på, at politikerne elsker ordet, at det ganske enkelt er nemmere at sige på 10 sekunder i et interview end det mindre mundrette 'udsatte boligområder'. En mere sandsynlig forklaring er nok, at ghettobegrebet får os til at tænke på et isoleret område – adskilt af det omkringliggende område, hvor alle andre danskere stort set ikke er velkomne.
Det er i ghettoen, at ’de hårde går og kommer’, som Shu-bi-dua engang sang. Det er ghettoen, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på hr. og fru Kakkelbord syd for Kolding. Det ord er så negativt framet, at forventningerne til dig ikke er store i forhold til dit potentiale og dine kompetencer. Eller som Elvis sang i 1969:
People, don't you understand
The child needs a helping hand
Or he'll grow to be an angry young man some day?
Take a look at you and me
Are we too blind to see
Do we simply turn our heads, and look the other way?
Ghettobegrebet er 502 år gammelt og og stammer fra det jødiske område i Venedig. Mange århundrede senere fik det sit helt store gennembrud under Nazi-Tyskland, da nazisterne tvangsdeponerede jøderne til nøje udvalgte områder i Polen. I en dansk kontekst dukker begrebet for første gang op i 1960'erne i forbindelse med artikler i Berlingske om gæstearbejdere. I 2000 blev ’ghetto’ officiel sprogbrug, selvom ingen indvandrere, nydanskere eller pæredanskere lige siden – eller nogensinde - har kunnet identificere sig som en del af en ghetto på grund af den ekstremt negative, værdiladede historiske kontekst.
"Ghetto" og "ghettoer" i medierne siden 2000:
- 70.000 mediekilder.
- TV-indslag: 45
- Radioindslag: 1.600
- Landsdækkende dagblade: 14.000