Vind eller forsvind – nu uden Pind ... og Lunde

Reaktionerne på Søren Pind og Esben Lunde Larsens afgang er som dag og nat, fra hyldest til hån, fra de store floromvundne statsmandssuperlativer til nedladende og nedgørende bemærkninger. De to ministerafgange er skoleeksempler på to vidt forskellige fortællinger, om man ender som mediedarling eller politisk prygelknabe.
Kilde: Scanpix / Manipuleret.
Kilde: Scanpix / Manipuleret.
af Jon Kiellberg
Kejseren eller kejserens nye klæder. Politisk kustode og ringbind eller intellektuelt fyrtårn med statsministerformat. Ja, det sidste døgn har to ministerafgange kastet vidt forskellige analyser, kommentarer og politiske nekrologer af sig. Om det drejer sig om indslag, artikler eller opslag på de sociale medier.
 
De to exits er et studieeksempel på, hvordan mediedækningen spænder fra den ene yderlighed til den anden. Ikke alene har Søren Pind fået langt mere omtale – målt i spalteplads og i indslag – end Esben Lunde Larsen. Der er også markant forskel på, hvordan de to (nu) tidligere ministre har fået deres sortie fra den landspolitiske scene.
 
Hvor Søren Pind i et stort anlagt portræt i Berlingske selv har valgt sin afgang med ordene: ”Jeg har kæmpet med hver en fiber i min krop”, så forholder det sig ganske anderledes med Esben Lunde Larsen. Her var ikke tale om et selvvalgt politisk stop. Det er –  for at kalde en spade for en spade –  en klokkeklar degradering. En fyring, uden at Lunde Larsen selv nåede at tage medieteten og spinde sin egen fortælling om det. For 10 timer før afskedigelsen udtalte den nu tidligere miljø- og fødevareminister til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at det var fantastisk at være minister. Det var det så, indtil det meget pludseligt var slut for hans vedkommende.
 
Hvor Søren Pind bliver fremstillet som en stor markant politisk skikkelse, som rager langt op i det politiske landkort med sit visionære blik for de liberale værdier, så er og bliver Esben Lunde Larsen mere set og fremstillet som en politisk paria – som en parentes, der mest af alt gik i ét med ringbindene i Venstre.
 
Mediedarling vs. politisk og personlig prygelknabe
Man kan med rette indvende, at det nærmest er urimeligt ulige vilkår at skulle sige farvel til sin ministerpost samme dag som Søren Pind, der ikke alene har haft langt flere årtier i dansk politik, men også har været en hel central figur med fire ministerposter og tidligere borgmester på Københavns Rådhus. Når det så er sagt, så er det alligevel bemærkelsesværdigt, at der er så markant en forskel i dækningen af de to politikere i både de traditionelle medier og på de sociale medier.
 
Se blot på politiske modstanderes flotte farvel til Søren Pind versus Esben Lunde Larsen. Søren bliver hyldet som det store intellektuelle, politiske fyrtårn. Ham med visionerne, ham med kant, vid og bid, som en karismatisk liberal venstreløve, som på et tidspunkt var kronpris til formandskabet.
 
Modsat Søren Pind er Esben Lunde Larsens afgang enten modtaget med larmende tavshed eller beskrevet ud fra hans mange politiske miljømøgsager, personlige fejltrin, ufremkommelighed og genoptryk af gamle sager om hans bibeluddannelse og fordømmelse af en fraskilt præst.
 
 
 
Få ord om Lunde Larsen. Til gengæld fuld fanfare og udblæsning til Pind som politiker.
 
Tager vi et hurtigt kig på de kommentarer, som er på Søren Pind og Lunde Larsens Facebookoplag i forhold til deres afsked – ja, så går det nærmest fra at hylde en stormester i politik til at håne en kristen spejderdreng for Vestjylland, som smadrede miljøet.
 
Se selv kommentarerne til Søren Pinds opslag.
 
Og her på Twitter af prominente politiske personligheder:
 
 
Lidt anderledes forholder det sig på Esben Lunde Larsens væg:
 
Kommentarerne til Esben Lunde Larsens inkluderer bl.a. "Det er en glædens dag for Danmark, dens natur og det politiske system. Lad os håbe på at der kan rettes op på den skade du har gjort" og "Naturen takker". 
 
Naturligvis er der også positive farvelhilsner til Lunde Larsen. Men det er påfaldende, at der er så mange kritiske, nedladende og sure opstød til den tidligere minister.
 
Ser vi på flere af de landsdækkende avisers overskrifter og artikler falder det også i øjnene, at det er Pind, de peger på som det største tab. Som ham der måske blev den bedste venstreformand, Venstre aldrig fik.
 
Berlingske skrev:
”Søren Pinds afgang et et smerteligt tab for Venstre.”
 
BT's politiske redaktør, Andreas Karker:
”Søren Pinds farvel til politik er et enormt tab for Venstre (…) Den eneste anden minister, der suger opmærksomhed til sig i samme grad, er integrationsminister Inger Støjberg (V) (…) Søren Pind kunne med tiden være blevet partiets intellektuelle sjæl, lidt på samme niveau som Bertel Haarder er det for Venstre nu.”
 
Politisk kommentator på Berlingske, Thomas Larsen:
”Med Søren Pinds afgang risikerer fremtidens V-top at blive grå og anonym (…) Set udefra ligner det en knusende sejr til Kristian Jensen.”
 
Kristeligt Dagblad:
” (…) (Søren Pind) efterlader umiddelbart en ideologisk set svækket regering, og især et idelogisk svækket Venstre (…)."
 
TV 2:
”Søren Pind – en farverig skikkelse i dansk politik.”
 
Altingets blogger og personlig ven med Søren Pind, Jarl Cordua:
”Farvel til Ridder Pind.”
 
Hvorfor Lunde ikke var en Pind
Opskriften på succes i politik er lige så lang som antallet af politiske mandagstrænere, kommentatorer og forhenværende politikere og ministre, som har en mening om alting. Mest af alt politik. Men skal man koge essensen ind af at opnå politisk succes til ikke at fylde ringbindene fra Tamilsagen, vil jeg fokusere på tre afgørende punkter:
 
  1. Du skal være en eminent kommunikatør, kunne formidle og kommunikere politiske succeser og resultater i et letforståeligt sprog på alle mediekanaler og platforme. Og du skal kunne sætte dig selv i spil – vise personlighed uden at være privat. Være professionel uden at være vindtør. Hvor Søren Pind var den politiske virtuos, som kunne spille på flere politiske instrumenter og i forskellige tonelejer, så fremstod Lunde Larsen mere som en enstrenget vestjyde, der både havde svært ved at forstå medielogikker, at kommunikere til vælgerne og danskerne generelt og skabe forståelse for sit arbejde.
     
  2. Det er helt grundlæggende at have et finmasket netværk, hvis du vil have succes på Christiansborg som politiker eller minister. Gode kollegaer og venner blandt både partifæller og modstandere. At opbygge dyrebare alliancer, så du står stærkere, hvis du bliver ramt af politisk modvind. Det havde Søren Pind. I langt højere grad end Esben Lunde Larsen. På kryds og tværs af politiske skel og uenigheder er der stor respekt for Søren Pinds ideologiske og intellektuelle klangbund. Det samme gør sig ikke gældende for Esben Lunde Larsen, som gang på gang kom galt afsted med sin lidt kantede og kejtede facon.
     
  3. Betydelige politiske meritter: Det lykkedes Søren Pind både at være en ideologisk fanebærer, samtidig med at han var en driftssikker minister på forskellige ressortområder. Ja, han kom i karambolage med kollegaer og modstandere – partier og politikere slog sig på ham. Men han har formået at skabe betydelige resultater – ikke mindst for sin tid som udviklingsminister og justitsminister. I modsætning til Pind vil Lunde Larsens meritter som minister mest af alt blive husket som skandaler. Sager, som peger pilen den forkerte vej. Om det handler om miljøskandaler og kvotekongesagen, så oplevede Esben Lunde Larsen både modstand fra medierne, borgerne og internt blandt sine egne embedsmænd.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også