Fik du også 73 mio. da du blev fyret?

Administrerende direktør i Dansk Bank Thomas Borgen forlader sin stilling i den skandaleombruste koncern, så snart bestyrelsen har fundet hans afløser. Det sker, efter det i sidste uge kom frem, at hvidvaskningssagen er langt mere omfattende end hidtil antaget.

19. september fremlagde banken en undersøgelse af hvidvaskningssagen, og af denne fremgår det, at der potentielt er røget 1.500 milliarder kroner gennem hvidvaskeriet i Danske Banks estiske filialer frem til 2015. Som konsekvens af afsløringerne forlader topchef Thomas Borgen sin post, men som et temmelig stort plaster på såret, kan han få et tocifret millionbeløb med sig – et gedigent gyldent håndtryk, som det populært kaldes.

Det gyldne håndtryk består i, at Thomas Borgen kan gå ud af banken med minimum 12 måneders løn og og derudover de har aktier, han har i Danske Bank.

I 2017 fik han en samlet løn på 17,4 millioner, hvoraf de 11,5 millioner var løn, 2,2 millioner pension og bonusser i form af kontanter og aktier på 3,7 millioner kroner. Alt efter hvordan hans kontrakt er udformet, kan han altså hive mindst 13,7 millioner kroner med sig fra Danske Bank – og formodentlig en hel del mere. Ved udgangen af 2017 havde Thomas Borgen nemlig 18.121 aktier gennem sit incitamentsprogram og ejede selv 40.902 aktier i banken, svarende til cirka 9,6 millioner kroner ifølge et Ritzau telegram.

Men selvom det for en almindelig lønmodtager kan lyde som fuldstændigt urimeligt mange penge, er det langt fra et særtilfælde i dansk erhvervsliv, at topledere hiver tocifrede millionbeløb med sig ud af virksomheden. Et tilbageblik på danske topchefers fratrædelser de seneste 15-20 år viser, at Thomas Borgens forgyldte afsked ikke engang ligger i den tungeste ende.

På førstepladsen over de gyldne håndtryk herhjemme finder vi Kåre Schultz, der i 2015 blev forbigået, da der skulle findes en ny topchef hos Novo Nordisk. Med sig i sin fratrædelsespakke fik han – med grundløn, pension og aktier fra sit incitamentsprogram lagt sammen – hele 72,7 millioner danske kroner, skrev Berlingske tilbage i 2016.

På andenpladsen kommer endnu en Novo-mand, nemlig Lars Rebien Sørensen, der efter 16 år som topchef i Danmarks største medicinalvirksomhed fik en farvelbonus på 66 millioner kroner, ifølge Berlingske.

Det tredjestørste gyldne håndtryk blev givet til Laurids Jessen, der i en årrække var direktør og formand i VT Holding (nu Skako Industries). I hånden fik han, ifølge avisen.dk, 55 mio. kroner.

Topchefer er gode forhandlere

Det gyldne håndtryk er et udtryk, der ofte anvendes i medierne om den fratrædelsesgodtgørelse, den øverste chef i en virksomhed får med sig, når han eller hun bliver opsagt. Det kan være 12, 18 eller 24 måneders løn og eventuelt andre bonusser.

Ifølge Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, er der ikke noget fordækt i de gyldne håndtryk.

“Men man skal kalde det for, hvad det er, nemlig fratrædelsesgodtgørelse. Og dermed sagt er det jo en godtgørelse for svie og smerte. Ligesom det gælder for fodboldtrænere, så kan toplederne godt forudsige, , at der er ekstremt stor sandsynlighed for, at de bliver fyret på et tidspunkt. Med den viden og med den forhandlingsmagt, de har, så sikrer de sig selvfølgelig, at de i det tilfælde kan få løn i et år, halvandet eller to, mens de finder sig et nyt topjob,” forklarer Anders Drejer.

Der er ikke lavet nogen videnskabelige undersøgelser, der viser, hvor lang tid det tager for topledere i det private at finde sig et nyt topjob, men ifølge Anders Drejer viser erfaringer, at det sagtens kan tage flere år. Ofte betyder det, at topledernes karriere bliver sat på hold.

“Jeg kunne også forestille mig, at Thomas Borgen med det, han går igennem i disse måneder, har brug for lidt ferie i et stykke tid efter for at komme sig over det nærmest umenneskelige pres, han er udsat for,” siger Anders Drejer.

Mere i løn = større fratrædelsesgodtgørelse

I løbet af de seneste par år, er de fratrædelsespakker, topchefer drager afsted med, hvis de bliver opsagt, ikke blevet mindre. Tværtimod er det ikke sjældent, at de lyder på tocifrede millionbeløb.

“Det handler om, at de her topchefer får mere og mere i løn. Og det gør de blandt andet, fordi C20-virksomhederne rekrutterer internationale folk, ligesom Thomas Borgen, der er nordmand. Når sådan nogle skal hives til Danmark, skal de have rigtig meget i løn, fordi vi har et rimeligt højt skattetryk. Og så tror jeg også, at de er blevet bedre til at forhandle, sådan så de får halvandet eller to års løn ved fratrædelse i stedet for et enkelt år,” fortæller Anders Drejer.

Jo højere lønniveau, jo større bliver fratrædelsesgodtgørelserne. Om lønniveauet – og dermed også de såkaldte gyldne håndtryk – hos erhvervslederne i de store virksomheder er rimeligt, er en helt anden diskussion. Nogle gange formår topchefer at mangedoble omsætningen i en virksomhed, og så kan det argumenteres, at de er de høje lønninger værd.

Dårligt bestyrelsesarbejde

Men ifølge Anders Drejer kunne bestyrelserne godt gøre mere for, at topchefer, der har bragt virksomhederne i uføre, ikke får flere millioner kroner i tillæg til deres fyresedler.

“Når man forlader sit job i bad standing – og her synes jeg godt, vi kan tælle Thomas Borgen med, der jo reelt set er blevet fyret, selvom han selv siger, han har sagt op – så synes jeg ikke, man skal have sådan en godtgørelse. Her burde man i stedet lave en aftale, der siger: Hvis du ikke har passet dit arbejde, så får du ingenting af os,” siger Anders Drejer.

Som eksempel fremhæver han Frank Kristensen, der blev fyret som direktør i Vestjysk Bank tilbage i 2012.

“Da Vestjysk Bank for nogle år siden fyrede ‘Farlige Frank’, brugte bestyrelsesformanden, på det mest bizarre pressemøde, jeg nogensinde har set, en halv time på at fortælle, hvilket usselt, ondt menneske Frank var, at han ikke passede sit arbejde og så videre – men ikke desto mindre var man nødt til at give ham 10 millioner kroner. Det er simpelthen dårligt bestyrelsesarbejde,” slår Anders Drejer fast.

Offentlige hænder forgyldes også

Det er ikke bare i det private, at topledere kan se frem til en klækkelig sum penge, når de bliver bedt om at fratræde deres stillinger. Også eksempelvis kommunaldirektører og topledere i regionerne får forgyldte hænder, når de bliver opsagt. Her er dog sjældent tale om millionbeløb med flere cifre.

I 2017 viste en opgørelse foretaget af TV 2 Nyhederne forud for kommunalvalget, at der i sidste valgperiode blev brugt cirka 224 mio. kroner – knap en kvart milliard – på diverse bonusser og fratrædelsesgodtgørelser til chefer i det kommunale.

“For 200 mio. kroner kan du få 700-800 SOSU-assistenter ude i kommunerne, så det er helt grotesk. Og i de fleste tilfælde får kommunaldirektører ganske hurtigt efter deres opsigelser tilsvarende jobs i andre kommuner. Så synes jeg, det begynder at blive problematisk,” siger Anders Drejer.

Du kan se nærmere på TV 2’s opgørelse fra sidste år her.