Overlever Michael Kristiansen denne gang?
Michael Kristiansens hoved er stopfuld af kasketter som både politisk kommentator og lobbyist. Det er langt fra første gang, han roder sig ud i en rådden sag som denne - og på en eller anden måde får han altid rejst sig igen. Men nu er transportministeren blevet rigtig sur. Klarer Kristiansen den?
Er TV 2 News ved at udvikle sig til en kanal for Michael Kristiansen og hans private kunder?
Spørgsmålet er stillet af professor i journalistik Mark Ørsten, RUC, efter at transportminister Ole Birk Olesen ifølge Ekstra Bladet har gjort indsigelser mod, at TV-værten over flere uger har kaldt ministeren for komplet uduelig og kædet ham sammen med en læk af regeringens skatteplan til Politiken.
Michael Kristiansen i åben krig mod transportminister Ole Birk.
Det kan lyde som civil courage, når en ankermand på det statskontrollede TV 2 tør stille sig op og kræve ministerens afgang. Problemet med dette mod er imidlertid, at det ifølge Ekstra Bladet er båret af Michael Kristiansens lobbyarbejde for rederiet Scandlines, der har modstridende interesser til transportministerens Femern-forbindelse-projekt.
”TV 2's seere får ikke at vide, at den politiske ekspert i studiet har et horn i siden på mig, fordi jeg ikke vil hjælpe ham med at tjene penge på hans lobbyvirksomhed,” siger transportminister Ole Birk Olesen. Det kan resultere i, at han vil prøve at få mig fjernet som minister.”
At vide eller ikke vide
Når Michael Kristiansen så til Ekstra Bladet siger, at han ikke har skænket sin ansættelse hos Scandlines og interessekonflikten med Scandlines en tanke, kommer jeg til at tænke på mit Kforum-interview med Michael Kristiansen, hvor han på spørgsmålet om, hvorfor han dengang havde droppet brugen af sin magistergrad, viste sig lige så uvidende: ” Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg har af titler fra filmvidenskab. Jeg er i tvivl om, hvad det var, jeg var. Men titlerne har aldrig betydet noget for mig. Mag.art. er bifagseksamen, ikke?”
.jpg)
Michael Kristiansen er hurtigt videre. Lad os ikke dvæle ved cv-detaljer.
En dygtig kommunikatør skal kunne formå at træde vande, når det brænder på. Det kan Michael Kristiansen. Manden med indiskutable kvalifikationer. Den grå eminence bag Anders Fogh Rasmussens politiske succes.
Manden bag Anders Foghs succes. Billede fra valgnatten 2001. Kilde: Scanpix.
Efter at Lars Fogt, BT, havde været der med aktindsigt, var der ingen tvivl. Brugen af en fake-kandidatgrad som Michael Kristiansens vil i de fleste karrieresammenhænge være en karrieredræber af rang. Det samme med brugen af dobbeltroller. De fleste arbejdsgivere kræver så ubetinget loyalitet, at hvis du f.eks. er ansat hos Apple, ønsker man ikke, at du lobbyer for Samsung!
Det er noget andet med Michael Kristiansen, hvis personlige brand har en sådan styrke, at hans overordnede på public service-TV Ulla Pors ifølge Ekstra Bladet 7.11. ikke kan se det problematiske i casen. Hvilket så igen koster på troværdighedskontoen; ”Ude af trit med en moderne medieorganisation,” som det hedder fra Mark Ørsten i Berlingske.
Imponerende track record
Der er sikkert en og anden, som spørger, om Michael Kristiansen falder på det denne her gang. Men faktisk har den uddannede journalist årgang 1989 altid hældt mod komplekse konfigurationer af driftende loyalitet. Det startede med hans udpræget kompetente afdækning af Tipsmiddelsagen i Weekendavisen 1992, hvor en lang række ungdomsorganisationer med oppustede medlemslister havde svindlet sig til støttebeløb fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
Selv om bl.a. Konservativ Ungdom blev grebet i et forsøg på at få tilskud for proforma-lokalafdelinger, så klarede en del af de håbefulde unge ifølge Weekendavisen – på grund af afbrændte medlemskartoteker – frisag!
Adskillige ældre spindoktorer stammer fra dette politiske ungdomsmiljø. Og som den realist Michael Kristiansen også er, har han ikke undslået sig også at samarbejde med de senere så toneangivende spinfigurer, han i det ungdommelige vovemods halvmørke oplyste om.
Kækhed og mod
Michael Kristiansens balancegang fra klient til klient viste sig for alvor i 2000 med en forelæsning på Statskundskab, Københavns Universitet, hvor han ifølge vennen Henrik Qvortrup imponerede de studerende ved at lække det hemmeligt-stemplede strateginotat, han i kommunikationsbureauet CoBrus havde været med til at udarbejde for Socialdemokratiet. Mange var rasende. Kunden ikke mindst. Kommunikationsbranchen tog afstand.
Kort tid efter manifesterede han sig i Venstre som chefrådgiver, og som Henrik Qvortrup rammende skriver i ”Q” (Peoples Press, 2014): ”Kristiansen kunne være temmelig ligeglad. I Venstre gav det et ekstra plus i karakterbogen sådan offentligt at ydmyge hovedmodstanderen, og i øvrigt var han nu videre i teksten… Fogh skulle gøres til statsminister.”
Kristiansen havde stor succes med at gøre Fogh til statsminister. Som embedsmand i Statsministeriet blev han dog så omdiskuteret, at professor Finn Østrup, CBS, ved hans ansættelse i Danske Bank til Ritzau 14.9.2005 udtrykte: ”Det virker besynderligt at ansætte en mand med et så plettet ry – særligt i Danske Bank, der lægger vægt på et konservativt image præget af saglighed og gammeldags forretningsetik.”
Stigende formkurve
Spørgsmålet er, om det tværtimod ikke var genialt at ansætte så skarphjernet og smidig en operatør som Kristiansen op til en finanskrise, hvor netop tilfældet Danske Bank tvang politikerne til med Bankpakke 1 at redde banken efter princippet ”too-big-to-fail”.
Lotte Mejlhede har givet Mogensen og Kristiansen dummehatte på som følge af deres skråsikre udtalelser om LA i 2011. Endnu en hat til Michael.
Flere år senere havde Kristiansen i forbindelse med SAS fået fuldstændigt styr på sine mange kasketter: ”Sjældent har en konkurstruet virksomhed haft så meget medvind i pressen. TV 2-vært Michael Kristiansen hjalp SAS bag kulisserne, men var samtidig på skærmen hos TV 2,” hed det fra journalist Susanne Sayers, der fik citeret medieforskeren professor Frands Mortensen for at opfordre TV 2 til at oplyse om deres TV-værters eventuelle dobbeltroller.
Slagsmålet med transportminister Ole Birk Olesen vidner i høj grad om, at dette ikke er sket. Spørgsmålet er, om SAS, Scandlines, Danske Bank ikke er ovenud tilfredse med en rådgiver som de facto har sin egen velbesøgte TV-kanal?
Michael Kristiansen er et stærkt personligt brand med en høj grad af genkendelighed, hvor private kunder køber sig ind i hans univers af hjælp og rådgivning vel vidende, at den dygtige mand er en sand overlevelseskunstner, hvor annoncerede elementer af upålidelighed og illoyalitet er med til at sikre hans, men vel i virkeligheden også andres, overlevelse.
Overlevelseskunstner
Selvom professorerne er kritiske i deres karakteristik, så gør Kristiansen ting bedre end de fleste. For eksempel hans netværksarbejde. Hele dynen af biprodukter fra en i øvrigt imponerende fabrikationsproces - interessesammenfald, loyalitet, titler, misbrug af offentlige midler, fængslede eks-partnere - bliver let og elegant fejet under gulvtæppet, når først hans magtfulde netværk har været inde og rydde op.
Ifølge Michael Jeppesens ”Før ørerne falder af” (Bladet, 2005) er Michael Kristiansens netværk så stort, at ”Der skal bruges mere end én computer til at rumme Michael Kristiansens tusinder numre.”
En af Michael Kristiansens små genistreger er, at han før mange andre havde erkendt, at fortidens mere kollektive netværk - familien, lokale fællesskaber, foreninger (for eksempel livslangt tilhørsforhold til Venstre eller Socialdemokratiet) - var eroderet i forhold til en mere individualiseret tilgang, hvor den enkelte aktør i varierende grad har brug for hjælp fra andre.
Det gælder om gennem networking at opnå optioner på muligt venskab, og i denne proces er er det vigtigt at være charmerende, energisk, kreativ og uden for mange moralske fordomme, som indskrænker handlekraften.
Netværksmennesket par excellence
Karakteristisk for risikovillige, magtstræbende netværk er, at de enkelte medlemmer er parate til at risikere sig selv for at hjælpe et andet medlem. Det kan undervejs handle om at anbefale andre, man ikke direkte konkurrerer med (cross-promotion), eller at fremskaffe uvurderlige informationer, man ellers ikke kan komme i nærheden af. Det kan i krisesituationer handle om at turde gå ind og sige god for et medlem, som står midt i en mediestorm, selvom mange ellers føler en naturlig trang til at distancere sig.
Øvelsen er set demonstreret adskillige gange. Da Kristiansens ven Henrik Qvortrup i 2015 blev tiltalt i Se & Hør-sagen med krav om fængsling for korrupt praksis med overvågning, infiltration i banktransaktioner etc., stod Dansk Journalistforbund Kreds 1 parate til at invitere Qvortrup som hovedtaler ved deres sommermøde. Dette modige træk – jeg oplevede dog en del indignation blandt de fremmødte – tjente som demonstration af, at Qvortrup er ”en af vore egne, en vi ser op til og og en vi regner med.”
Tilsvarende med Naser Khader, der efter forårets pinlige skandale med erindringsbogen ”Hjertet bløder”, der var så plagieret efter andres tekster, at forlaget Peoples Press valgte at trække oplaget tilbage, pludselig få måneder senere optræder i DR 1’s nye bogprogram ”Vild med bøger”. Det vil være synd at sige, at plagiatorer nyder højstatus blandt rigtige litterater.
Når Khader efterfølgende dukker op i public service-TV, hvor Informations Bjarne Hansen 7.10.2017 karakteriserede hans tilstedeværelse med ordene ”Hvad han laver i programmet forbliver et mysterium”, er det fristende at tolke det som en gang hvidvaskning. Jeg forestiller mig, at den nye uerfarne TV-vært Flemming Møldrup har fået Khader foreslået …
På TV 2 risikerer kanalchef, journalist Ulla Pors, selvsagt at få skrammer i lakken for sit forsvar for Michael Kristiansen. Kernen i Michael Kristiansens overlevelse er dog kort sagt, og her er jeg enig med professor Mark Ørsten, den velgørende inklusion, han nyder blandt en række netværksdygtige, centralt placerede journalister.
Et fremtrædende medlem af hans netværk, en kendt og indflydelsesrig mediedirektør, betroede mig på et tidspunkt, at man kan komme så langt op i kendthed og indflydelse, at de regler, som gælder for almindelige dødelige, ikke helt gælder på samme måde i de høje luftlag. Det er her, han er, hvis da ikke hans kollision med den rigtignok folkevalgte transportminister begynder at betyde noget andet.
Karrierens omkostninger?
Undervejs i en blændende karriere, som bjergtager os alle, har Michael Kristiansen også efterladt sig privatlivsspor i medierne, som siger noget om karrierens pris. Ifølge den canadiske sociolog Erving Goffman har karrieremennesket en tilbøjelighed til at instrumentalisere sit privatliv eller ændre forholdet mellem front stage og back stage, så der bliver mindre back stage, mindre tid til at rekreere sig.
Michael Kristiansen er om nogen dedikeret til sit offentlighedsarbejde, er gået all-in, er flittig, har tålt det utålelige, herunder at hans privatliv er blevet gjort til genstand for omtale. Om sin skilsmisse fra Kristiansen har journalisten Mette Walsted Vestergaard i flere interviews brugt udtryk som ”Jeg var lidt i granatchok”. Hans forrige skilsmisse blev til en sag i Statsministeriet, hvor Kristiansen skulle udrede hundrede tusinder kroner af hustruens mobilsnak med sit hjemland, før hun gik.
Skal man tro Ekstra Bladet var et væsentligt element i bruddet Michael Kristiansens knaphed på tid: ”Midt under de afsluttende forhandlinger om udvidelsen af EU, som blev Anders Foghs store triumf, måtte han trække Kristiansen til side og sige: 'Nu holder du op med at sidde og sms'e til din kone!'”
... Forfatteren til denne artikel er John de Summer-Brason, og ikke Redaktionen, som der stod tidligere. Det var en fejl, og det beklager vi.
