Meeker - de vigtigste slides til k-folket
Mary Meeker. Internettets ukronede dronning. Hun kan fortælle dig alt om fremtidens digitale trends - og det gør hun i den årlige KCPB rapport. Vi leverer her de vigtigste pointer, udviklinger og spådomme, du som k-profil hverken kan eller vil leve uden.
Hvis du har levet i en hule de seneste par år, er det muligt, at du aldrig har hørt om KCPB’s Internet Trend Rapport, som er blevet leveret hvert år siden 2001. Men for digitale strateger, forretningsudviklere, nørder, venturefolk og start-ups, der sidder på første række i den digitale kirke, er KCPB’s (Kleiner Perkins Caufield Byers) Trend Rapport biblen, og Mary Meeker er ypperstepræsten.
Se Mary Meekers hæsblæsende præsentation.
Mary Meeker serverede for nylig 231 faktapakkede slides for 2016 til verden på årets ReCode konference. Du kan se de 24 minutter i videoen ovenfor. Men hvis du ikke har tid eller udholdenhed nok til det høje tempo og de mange slides og tal - så er her et hurtigt load down på de væsentligste og mest iøjnefaldende tendenser for k-folk.
Væksten har mistet sit mojo
I en tid, hvor alle taler om eksponentielle kurver. Væksten, der er stagneret på en lang række områder. Økonomiske indikatorer, der viser, at den globale økonomi er nede, og at væksten er gået i stå. Renterne er historisk lave, og gælden stiger, priserne falder, befolkningerne bliver ældre osv. Så de sidste årtiers vækstrater er svære at gentage - og vi kan i det store hele fælde den dom, at verden ikke bliver den samme igen.
På den ene side er der dårlige udsigter for de etablerede industrier og institutioner, men på den anden side varsler det også muligheder for de innovative, der kan øge effektivteten, sænke omkostninger og priser og skabe jobs. Internettet er kernen i den nye vækst.
Udbredelsen af internettet går langsommere
Til trods for at internettet er katalysator for langt de fleste nye start-ups og positive årsregnskaber osv., så stiger antallet af brugere på internettet væsentligt langsommere end de foregående år. Det er måske en mærkelig måde at gøre det op på, for der kommer faktisk flere på internettet år for år, men ikke i samme grad som året før - og året før det. Der er altså tale om en afmatning, som faktisk har været systematisk på 9% år for år – globalt set, hvis ikke man tæller Indien med.
… for der kommer rigtig mange nye brugere på internettet i Indien, der har set en accelereret vækst på 33% flere brugere og nu overhaler USA som nationen med næstflest internetbrugere - kun overgået af tadada … Kina.
Hvad betyder det for os her i lille Danmark? Jo, i fremtiden vil der være fokus på at finde nye brugere på de markeder, der er under udvikling, fremfor på de allerede etablerede. Vi er ikke så interessante længere.
Farten er også gået ud af smartphonemarkedet, hvor der shippes markant færre enheder. Producenterne kan simpelthen ikke længere innovere nok til, at det er attraktivt at skifte så ofte som før. Samtidig kan vi se, at udbredelsen af Apple iOS er gået i stå, mens Android stadig er i vækst. Meekers påpeger også, at prisen på Android-telefoner falder. Så mens Android bliver mere attraktiv for udviklere, bliver den mindre attraktiv for teleoperatører, der ikke kan tjene så mange penge på Android.
Den største og mest markante vækst i brugere på smartphones er igen i Sydøstasien. Det vil sige, at de væsentligste vækstmotorer i den digitale og mobile økonomi ikke længere ligger i Europa og USA, men er flyttet til Indien og Kina.
Så mens vi bruger færre penge på nye smartphones, så bruger vi mere tid på dem. Det betyder noget for marketing og reklame. For vi har flyttet øjnene fra print til digital. Men vi kan se, at reklameindrykninger i traditionelle medier, især print, stadig ligger over indekset, hvis man kigger på, hvor folk rent faktisk bruger deres tid og opmærksomhed. Der ligger en kæmpe mulighed i at gå mod mobil med sine reklamekroner.
Noget kunne tyde på, at mange marketingfolk har lugtet lunten. I USA er det nemlig især på de mobile platforme, den store vækst ligger i forhold til reklameforbrug med en stigning på 66% I 2015.
Google og Facebook ejer mere eller mindre reklamerne på internettet. Og de tjener kassen. Tal fra USA fortæller, at 76% af forbruget ligger hos de to giganter, og at de begge er i vækst. Facebook er gået frem med 59% fra 2014, mens storebror Google stadig er størst og omsætter for 30 milliarder dollars. Det samme som alle andre platforme tilsammen.
Selv om forbruget på reklamer online stiger, er der ikke rigtig nogen, der har formået at finde det optimale format. Video tordner frem og er det bedste bud som format for fremtidens reklamer. Problemet er imidlertid, at mange blokerer for reklamer og slukker for lyden. Onlinereklamer skal være autentiske, emotionelle, personlige, give brugerne kontrollen… og virke uden lyd. Sæt i gang, kreative.
Og så til millennials. Vi har alle hørt om deres komme, og hvordan de vil overtage med deres digitale indfødsret. Det interessante er nu, at millennials ikke bare er nogen, man venter på. De udgør nu 27% af befolkningen, de er begyndt at bruge penge, og de bruger dem anderledes end tidligere generationer.
Millennials er på sociale medier. Meget. Det viser sig for eksempel, at hele 98% af alle amerikanske unge mellem 18-34 år er på Facebook 1000 minutter om måneden. Og de er visuelle. Video- og billeddelingsplatforme som Snapchat og Instagram overgår tekstfokuserede Twitter og LinkedIn - som ikke bruges så ofte, men dog har en del brugere.
I det hele taget er deling af video i markant vækst på både Facebook og Snapchat.
Video er i udvikling, og vi er gået fra semi-live med Snapchat til real live med Periscope og Facebook Live. Broadcast til masserne er tilbage, nu bare mere personligt og håndholdt.
Væksten i billeddeling er forsat markant på tværs af de største platforme. Og igen fylder Facebook rigtig meget på klassefotoet via ejerskabet af Instagram, Whatsapp og egne kanaler.
"Brand filter". Nok ikke et ord, der kommer i Nudansk Ordbog i morgen. Men legen med brands i sociale medier er stor og genererer megen involvering og spredning. Hvad er dit ”brand filter”?
Taco Bell face 224 millioner views på snapchat … virkelig. Oh well.
Messaging er i kæmpe vækst. Facebook er in charge. Facebook ejer de to største messaging apps. Mens Google er helt uden for tavlen. De har aldrig fået fat i social. Det bliver svært at komme med i dette game, selv for Google.
Samtalecentriske services. Messenger og chat-klienter bliver den nye inbound kanal, hvor kunder shopper, får kundeservice og betaler. Den asynkrone og sociale tråd er mere tilgængelig end andre digitale touchpoints som e-handelsites, email osv. Igen er det Asien, der fører an. Her er det shopping i Thailand fra Instagram over Messenger. Glem MobilePay, når du kan overføre penge via Facebook.
”Den magiske tråd” kan for eksempel bruges til at bestille hotel på Hyatt, eller også kan du skrive til kundeservice. Det er samtale, den husker, hvem du er, hvornår hvad sker, og det har en kontekst, som mange andre digitale touch points ikke har.
Gør dig også klar til at tale med dine devices. Stemmestyring bliver stadig bedre og har mange fordele rent interfacemæssigt – teknologien fylder ikke meget. Det er hurtig og nemt.
1 ud af 5 søgninger på Android er nu initieret via stemme. Typisk brug er opslag af adresser, simple opslag og opkald til mor … og far.
”Ok Google”. Talegenkendelse fra Google er nu i stand til at genkende ord med 90% præcision på tværs af accenter og pitch. Snart kan maskiner være bedre til at lytte og forstå, end du er til at skrive.
Hvis du tænker, at stemmestyring er for fjollet, så tænk om igen. For computeren og internettet rykker ind i biler, i hjemmet og er mere end nogensinde med på farten. IoT (Internet of Things) åbner for helt nye typer af interaktioner og interfaces for eksempel via Amazon Alexa.
Aldrig har vi har haft så mange devices, der genererer data om os. Biler, wearables, sensorer, medier osv. Det bliver umuligt at være ”off the grid”.
Big data, smaller costs. Mængden af data stiger omvendt proportionalt med prisen på opbevaring af data.
Mængden af dataopsamling vækker bekymring om privatlivet hos mange forbrugere. Salg af data, bekymringer om sikkerhed i opbevaring og faren for at blive genkendt individuelt stiger. Men vi ændrer ikke markant adfærd.
