En tour-de-force gennem lobby-Danmark
Ægte- og forfatterparret Hegelund og Mose har gjort det igen. Men denne gang er bogen ikke en del i deres udredning af magtens Danmark, men mere en håndbog i praktisk lobbyisme, hvilket der med undertitlen ”Sådan bliver du en god lobbyist” ikke efterlades tvivl om. Bogen har altså ikke til formål at afsløre noget, men at indføre den utrænede lobbyist i interessevaretagelsens praktiske krinkelkroge.
af Martin Vith Ankerstjerne
"Flyt magten" kommer godt ud i krogene. Vi bliver ført ind i interesseorganisationernes særlige udfordringer, lærer noget om NGO-lobbyisme, får råd om alliancebygning, indsigt i betydningen af fakta og analyser og får en tur rundt på forfatternes hjemmebane – den danske medievirkelighed. Bogen rummer gode og praktiske tips til mødet med politikeren på Christiansborg, vi får en tur rundt i finanslovslobbyismens spidsfindigheder og kommer både på besøg hos EU, Folkemødet og rådhuset.
Igen en velskrevet bog
Bogen er velskrevet og derfor let læst. Det er et par rutinerede forfattere, der virkelig forstår at gøre stoffet interessant ved at krydre indsigter med eksempler fra virkeligheden. Sproget er letflydende i forfatternes vanlige stil med flittig brug af metaforer.
Bogen er ikke bare præget af, at forfatterne igen har anvendt deres journalistiske tilgang i form af et imponerende research- og interviewarbejde. Man mærker også tydeligt, at forfatternes personlige kommunikationsvirksomhed – Hegelund & Mose – har beskæftiget sig en hel del med at rådgive om interessevaretagelse siden deres forrige lobbybog udkom for godt tre år siden.
Hegelund og Moses "Lobbyistens lommebog" fra 2013.
En bog til nybegynderen?
Bogen henvender sig til nybegynderen, der godt vil snuse lidt til, hvordan man kommer i gang med selv at interessevaretage. Det er i hvert fald ambitionen. Ind imellem flyver forfatterne desværre hen over hovedet på rookien og henvender sig mere til den potentielle leder af en interesseorganisation. Det virker lidt ufokuseret, når vi på nogle strækninger er helt nede i jordhøjde, mens bogen på andre strækninger flyver op i højder, som kun de færreste når i deres lobby-karriere.
Det til trods rummer bogen masser af indsigt. Der er et væld af praktiske råd kombineret med gode erfaringer og lærerige anekdoter. I et af bogens bedste kapitler får vi eksempelvis indsigt i, hvilken betydning den rigtige kernefortælling har for en organisations position og muligheder. Man bliver her taget med på Dansk Boldspil-Unions rejse fra indelukket og selvtilfreds til samfundsbevidst ansvarstager.
Det er så inspirerende, at man får lyst til at skrive en kernefortælling. Men her ramler man ind i en af bogens begrænsninger. Bogen holder sig nemlig på et relativt generelt niveau med sine råd og indsigter. Den bliver aldrig helt praksisnær. Du får således ikke rigtigt opskriften på, hvordan man laver den gode kernefortælling. Eller den gode stakeholder-analyse. Eller den gode strategi.
Ud fra teksten får man eksempelvis indblik i, hvad den gode kernefortælling kan. Men vejen dertil i form af konkrete værktøjer kommer bogen ikke med. Bogen giver i stedet overblikket, ideerne og inspirationen, og det er med den præmis, at man kan få glæde af bogen.
På trods af de mange gode ideer, forslag, råd og inspirationer er der også enkelte steder, hvor bogen måske kunne klæde læseren endnu bedre på. I kapitlerne om brugen af medierne får vi masser af virkelig gode tips og tricks til, hvordan man får sin historie i medierne. Men den uerfarne lobbyist kunne også godt have brugt lidt viden om, hvornår man ikke skal gå i medierne med sin sag. For det kan være decideret skadeligt.
Eksempelvis hvis man godt vil undgå, at politikerne for tidligt indtager en holdning til en bestemt sag. Når en politiker først har låst sin holdning fast i medierne, bliver det ulig meget sværere at flytte hende til et nyt synspunkt.
Gik det for stærkt til sidst?
Efterhånden som man får gravet sig igennem de godt 300 sider, virker det som om, at forfatterne giver mere og mere slip på indholdet. I starten er bogen fyldt med gode eksempler og gode indsigter. Men når man bevæger sig mod slutningen af bogen, bliver der længere og længere mellem de konkrete eksempler. Til gengæld bliver der flere og flere konstruerede eksempler.
Tilsvarende er der en tendens til, at nogle kapitler lidt gentager sig selv. Det gælder blandt andet nogle af de råd, der bliver givet i kapitlet om lobbyisme over for borgmesteren, som genanvendes i det efterfølgende kapitel om kommunaldirektøren.
Enkelte steder dukker der faktuelle fejl op. Således skriver forfatterne om satspuljemidlerne, at socialminister Annette Vilhelmsen ufrivilligt kom til at afsløre ’den tilsyneladende indspiste og lemfældige tildelingsproces’, da hun på forhånd lovede et stor tilskud til Lisbeth Zornig Andersens projekt.
Tidligere SF's formand og socialminister Annette Vilhelmsen blev kaldt i samrådet om hendes rolle i uddelingen af millionstøtte til Lisbeth Zornig Andersens projekt "Stemmer på Kanten".
Problemet er bare, at det tilskud slet ikke kom fra satspuljen, men fra en helt anden pulje. Indrømmet – det er ikke en graverende fejl. Men man får et indtryk af, at det er gået lidt for stærkt med at skrive den sidste del af bogen.
Hov – hvor blev kapitlet om digital interessevaretagelse af?
Bogen har en større mangel. Den mangler simpelthen et kapitel om digital interessevaretagelse. Sociale medier berøres nu og da igennem bogen. Men i begrænset omfang. Og bogen kunne med stor fordel have haft et kapitel om digital interessevaretagelse, som vel er den stærkeste trend inden for lobbyisme i øjeblikket.
Den uerfarne lobbyist vil have stor fordel ud af gode råd om, hvordan man bedst anvender indflydelseskanaler som Facebook, YouTube og Twitter til sin interessevaretagelse. Rigtig meget politisk kommunikation er ved at flytte over på disse platforme. Digital interessevaretagelse handler dog ikke kun om indflydelseskanaler, men også om de input, der anvendes i kanalerne.
Det kunne have været interessant at blive klogere på big data og digitale analyser i forbindelse med interessevaretagelse. Og skal man hele vejen rundt om digital interessevaretagelse kunne man berøre nogle af de nye stærke styringsværktøjer, der enten er på vej eller er landet i hænderne på den digitale lobbyist.
En relevant bog for nybegynderen
Der findes stadig meget få bøger om interessevaretagelse i Danmark. Og selvom ’Flyt Magten’ kunne være løftet til endnu større højder, er det stadig absolut en af de mest læseværdige og interessante bøger, der er skrevet om emnet i Danmark. Det er vel nærmest kun forfatternes egen ’Lobbyistens Lommebog’, der er på samme niveau. Det siger noget om, at vi godt kunne bruge flere bøger om emnet. Men det siger også noget om, bogen er relevant og interessant for nybegynderen inden for lobbyisme.
