Ny regering: Mænd, amatører, spild af penge

Nå, så fik vi den ’mest borgerligt-liberale regering’ nogensinde, som Lars Løkke Rasmussen sagde på Marienborg, da han med røven i vandskorpen endnu engang dokumenterede, at han i den grad bare vil være statsminister for enhver pris.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med den nye VLAK-regering, der mandag blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads. Statsminister Lars Løkke Rasmussens trekløver-regering består af 22 ministre. Polfoto/ Jens Dresling.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med den nye VLAK-regering, der mandag blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads. Statsminister Lars Løkke Rasmussens trekløver-regering består af 22 ministre. Polfoto/ Jens Dresling.
Sammen med Løkke stod to politikere, som har ydmyget ham igen og igen:
 
Til den ene side stod Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance, som havde trukket tæppet væk under Løkke og skudt sig adgang til regeringen med sit krav om topskattelettelser til alle. Vingeskudt måtte statsministeren opgive sin storstilede 2025-plan og rette ind. Ellers var han færdig.
 
Lars Løkke flankeret af Anders Samuelsen og Søren Pape. Polfoto/ Rune Aarestrup Pedersen.
 
Til den anden side stod Søren Pape, formand for De Konservative, der havde udstillet Løkkes svaghed, da han i februar tvang ham til at ofte Eva Kjer Hansen. Nybegynderen Pape udmanøvrerede ved den lejlighed Løkke, som rettede ind. Ellers havde han været færdig.
 
De tre små i den borgerlige lejr fandt sammen af nød. De vidste, at hvis de ikke kunne samles, ville rød blok komme til magten.
 
Den store i blå blok, nemlig Kristian Thulesen Dahl, var ikke på Marienborg, men alle ved, at han stadig sidder for enden af bordet. Uanset hvor han er.
 
Kristian Thulesen Dahl under statsministerens spørgetime den 22. november. Polfoto/ Ivan Boll Riordan.
 
Løkkes vej ud af sumpen
Løkke står i den grad afpillet tilbage. I dag ved vi alle, at manden, der engang sagde, at han ikke ville være statsminister for enhver pris, ja, han vil netop være … statsminister for enhver pris. Og vi ved alle, at manden, vi var mange der troede var en dygtig politisk håndværker, ja, han er reelt … et håndværkertilbud.
 
Men ...
 
Løkke har stadig den ’serve-ret’, som han elsker. Og trods dobbeltfejl på dobbeltfejl, og at han var bagud med noget, der lignede 0-6, 0-6 og 0-5 i tredje sæt, ja, så fandt manden, som man i Venstre siger har flere liv end kattens berømte ni, endnu engang en vej ud af sumpen.
 
Derfor kunne han igen i denne uge præsentere en ny regering – den såkaldte VLAK-regering. Mens vi blev trukket gennem de stadig mere pinagtige ministeroverdragelser – med alle deres ringe vittigheder, platte gaver og uforståeligt vræleri – slog det mig, at den nye regering er plaget af for mange mænd, for mange amatører og for meget ødslen med andre folks penge.
 
For det første – alt for mange mænd!
På overfladen ser det pænt ud – for kønsfordelingen i den nye regering er 60/40 i mændenes favør. Historisk ganske pænt. Når man dykker ned i detaljerne, bliver det dog pinligt: Alle de vigtigste ministre er mænd: stats-, udenrigs-, justits-, finansminister. Alle de økonomiske ministerier er mænd: finans-, erhvervs-,  økonomi-, beskæftigelsesministeren. De syv øverste i den officielle rangorden er alle mænd.
 
Alle medlemmerne af de fem helt afgørende regeringsudvalg – koordination, økonomi, sikkerhed, EU-implementering og ansættelser – er alle mænd. Hver og en! Kun mænd sidder med om bordet, når VLAK-regeringen træffer de vigtigste valg. Kun mænd!
 
Det har under hele Løkkes tid været en klokkeklar fordel at være mand. Han foretrækker åbenlyst mænd – for alle, der betyder noget i partiet, er mænd, hvad enten de er ministre, topfolk i gruppen, i partiorganisationen, hos departementschefer, spindoktorer.
 
Tag bare de kvinder, som har fået juniorposter i den nye regering for Venstre – Ulla Tørnæs, Inger Støjberg, Karen Ellemann, Ellen Trane Nørby og Sophie Løhde. De er alle mindst lige så kvalificerede til topministerposterne som de mænd, der har fået dem. De fik dem bare ikke.
 
Kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V). Polfoto/ Jens Dresling.
 
For det andet – alt for mange amatører!
Hvorfor i alverden tager Løkke & co så lidt hensyn til professionalisme, viden og indsigt, når ministre udpeges? Hvorfor skubbes nogle af de dygtigste ministre væk – Søren Pind, Sophie Løhde, Kristian Jensen, Ellen Trane Nørby – fra de ministerier, som de har gjort det godt i?
 
Hvorfor i alverden bliver folk sat ind på ministerier, som de hverken har udvist nogen særlig interesse for eller kompetence i? Anders Samuelsen, ny udenrigsminister, plejede at prale med, at han ingen udenrigspolitik havde! Søren Pape, ny justitsminister, har nul erfaring.
 
Hvorfor skal Trane Nørby pludselig være sundhedsminister? Hvorfor skal Pind pludselig være uddannelsesminister?
 
Søren Pind overtager posten som uddannelses- og forskningsminister og overdrager Justitsministeriet til Søren Pape. Polfoto/ Linda Johansen.
 
Hvad med Troels Lund Poulsen? Han går nu i gang med sit femte – ja, der står sgu’ femte – ministerium på lige så mange år. Det er jo mangel på respekt.
 
For det tredje – alt for meget spild af penge!
Engang havde Socialdemokratiet et slogan, der hed ’Plads til alle. Brug for alle’ – og det gjorde Venstre sig lystige over, da Nyrup-regeringen med fire partier tiltrådte i 1993 med hele 24 ministre. Det gav mening at gøre nar dengang, men det gør det sandt for dyden også i dag.
 
Af de 22 nye ministerier, som i dag er oprettet, er mindst tre så tynde, at det unægtelig minder om beskæftigelsesterapi til dem, der er udpeget – for porteføljen er så ligegyldig, at det næppe kan fylde en ministers tid meningsfyldt ud.
 
Karen Ellemann skal være minister for ligestilling og nordisk samarbejde. Det er den slags, der plejer at optage en enkelt arbejdsdag om ugen for andre ministre, der har haft det som en sidebutik. Ulla Tørnæs får en anden flig af Udenrigsministeriet, nemlig u-landene.
 
Allermest komisk er Sophie Løhdes portefølje – for hun skal nu være minister for offentlig innovation. Det vil reelt sige, at hun skal være en slags junior-finansminister – nemlig for nogle af de styrelser, der hører under ministeriet. Det giver næppe meget mening. Det koster dog mange penge at drive den forestilling.
 
Sophie Løhde (V) går efter udvidelsen af regeringen fra at være sundhedsminister til at være minister for offentlig innovation. Polfoto/ Jens Dresling.
 
Der er kort sagt tale om alt for mange mænd, alt for mange amatører og alt for meget spild af penge i den nye regering.
Men, som de gode borgerligt-liberale plejer at sige, når de kritiserer rød blok, ja, så er det jo bare ’andre folks penge.’
Dine og mine. Ned i lommen med dem.
 
Vi har ingen kvaler, for de andre danskere betaler, synger Løkke, Samuelsen og Pape…

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job