Fem grunde til at Helle vinder valget
1. Kvinderne vælger Helle
Kvinderne er igen tilbage hos rød blok efter flugten til den blå lejr. Og her er
Socialdemokraterne altså størst blandt kvinderne. Lægger man så oveni hatten, at vi ved dette valg har rekordmange tvivlere, og at størstedelen af tvivlerne faktisk ER kvinder, så ser det ud til, at Thorning-Schmidt kan beholde nøglerne til statsministeriet lidt endnu. ”Røde Lone” vælger Helle. Traditionen tro er det altid den offentligt ansatte kvinde i middelklassen, som afgør valget.
Gammel valgplakat med masser af patos. Men det her valg handler også om følelser, og det peger både i kvindernes og de rødes retning.
Kvinderne stemmer rødt. Ikke mindst denne gang. Ser vi på de røde partiers kvindelige profilers karisma, brand og likeability, så slår den kvindelige girlpower langt hårdere igennem hos de røde end hos de borgerlige partier. Se blot på Pernille Skipper, Thorning, Sofie Carsten Nielsen, Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Olsen Dyhr over for Pia Kjærsgaard, Inger Støjberg og Merete Riisager – med undtagelse af K’s stærke kvindelige kort Mai Mercado.
Men det er kvindernes 100-årsdag for valgretten. Alt står i kvindernes tegn. Det er et kvindevalg. Det handler om følelser. Derfor vinder Helle valget.
2. Vælgerne vælger vindere
Ja ja. Vi har hørt det tonsvis af gange. Men politisk momentum betyder noget. Den positive spiral og den psykologiske medvind, som partierne og politikerne rider på, smitter af på vælgerne. Ikke mindst på tvivlere. Vi er politiske bier, som bliver tiltrukket af søde løfter om et land af politisk honning.
Alle vil være på vinderholdet. Vi vil være en del af en succes og ikke på et middelmådigt hold, som står til at tabe – stort som småt.
Helle fremstår mest som en vinder for tiden. Derfor bliver hun det også.
3. Ingen borgfred hos de borgerlige
Den borgerlige slingrekurs og deres solomeldinger tjener på ingen måder Venstre. Selvom De Radikale den ene dag taler om dagpengestramninger og boligbeskatning, så ved vælgerne, at Morten Østergaard de næste fire-fem år uanset (næsten) hvad vil pege på Helle og Socialdemokraterne i blinde.
Ingen vælgere ved, hvordan forhandlingerne ender mellem de fire meget forskellige borgerlige partier, hvis de får flertal. Det er på ingen måde en fordel for Løkke og Venstre, at DF og SF har lavet en dagpengealliance og i fælles front siger nej til lettelser i selskabsskatten. For står DF til at blive det næst- eller tredjestørste parti, bliver dagpengespørgsmålet ved med at spøge i den nye regeringsperiode, og Løkkes manøvrerum er begrænset. Dertil kommer nulvækst- og minusvækstdiskussionen, der sår tvivl om det borgerlige sammenhold og reelle politiske fællesinteresser. Hiver Helle samtidig en kanin op af hatten i form af en dagpengeløsning inden valget, så er vejen banet for fire år mere i Prins Jørgens Gård. Derfor vinder Helle igen.
4. Regeringer bliver genvalgt
Vi skal hele 40 år tilbage - med Hartling i spidsen - for at se, at en regering ikke bliver genvalgt. Stabilitet betyder noget. Vælgerne er konservative af natur. I stemmeboksen vælger de det, de kender, og det sikre frem for noget nyt. Ikke mindst de flere hundredtusinder af tvivlere. Derfor hedder det genvalg.
Det kræver, at Alternativet kommer ind. Det gør de. I en del målinger på det sidste ligger de lunt over den famøse spærregrænse og udfordrer Konservative som landets mindste parti på tinget. Derfor vinder Helle valget.
Juni 2015: Ingen splid mellem Socialdemokraterne og De Radikale ved dette valg. Og måske er de glade, fordi de ved, at den er hjemme. Foto: Line Geertsen.
5. Vælgerne vrager Venstre
Tre et halvt års komfortabel føring hos Venstre og Løkke er forsvundet som dug for solen og formøblet her blot en uge inde i valgkampen. Årsagen er dobbeltsidet. Dels kom Løkke som person ind i valgkampen med ryggen mod troværdighedsmuren og med et ry og rygte, der er mere hullet end en si. Dels er der sået tvivl om Venstres politik og Løkkes konkrete eksempler og anekdoter om Venstres store slagnummer om, ’at det skal kunne betale sig at arbejde’.
Venstre bliver ikke alene ramt på Løkkes manglende point på troværdighedskontoen blandt vælgerne. Nu bliver Venstre også ramt på deres stærkeste side: deres politiske sigtelinjer. Flere kilder i den borgerlige lejr peger på, at Venstre vil få sig en alvorlig begmand og en ganske stor overraskelse ved valget. Selvom vælgerne i målingerne stadig tilkendegiver, at de vil stemme Venstre ind som et af de største partier, vil partiet gå tilbage ved valget.
Hvem husker ikke EP-valget for et år siden? Det samme vil ske igen. Vælgerne vil vælge Tulle, Samuelsen eller Pape, men også Helle. Dertil kommer, at Ekstra Bladet sandsynligvis pønser på endnu en personsag mod Løkke her under valgkampen, som vil bringe Løkkes kandidatur til statsminister endnu mere i knæ. Derfor vinder Helle valget. Igen.
Socialdemokraterne holder sig ikke for gode til smædekampagner personligt mod Løkke. Men de virker jo også. Når Helle vinder valget er det mest af alt et fravalg af venstre.
Fem grunde til at Løkke vinder valget
Der er intet, der er forbi for Løkke. Tværtimod. I flere målinger ligger blå blok stadig til at indtage regeringskontorerne efter den 18. juni. Og nøglerne til statsministeriet var jo kun til låns, som Løkke sagde på valgnatten i 2011. Dem får han tilbage, og han kan for første gang blive valgt til politisk leder i kongeriget Danmark. Her er fem grunde til, at Løkke vinder.
1. Vælgerne vil have et ægte menneske
Vælgerne er trætte af forlorne og glatpolerede politikere, der konstant taler i sound bites og skiveskårne sætninger. Det gør Løkke nu også. Men han er et ægte menneske med følelserne uden på kroppen. Han tør, modsat Helle, vise sin egen personlighed frem. Han har taget hele turen. Han har indrømmet, at han har begået fejl, at han skal gøre sig fortjent til det fineste embede i Danmark. Han har lyttet til danskerne. Han er nede på sine grædende knæ. Han har rejst sig. Han er blevet ydmyget af pressen, partifæller og modstandere konstant de seneste år. Men han er Lars. Han tør stå på mål for sin egen værste skygge.
Vælgerne vil have en dansk nede-på-jorden-statsminister frem for en super-power-europæisk-stiletbærende-statsminister, som er støbt af teflon og klonet med Fogh. Med Løkke får vi den personlige Lars, fighteren Lars. Når Løkke er personlig og inddrager sin egen familie og baggrund, så er han umådelig stærk. Vælgerne kan mærke ham. Når han fx i TV-duellen forleden fortæller om sine afdøde forældres kræftkamp, går det lige i hjerterne på vælgerne. Løkke tør som få at bringe sig selv i spil. Derfor vinder Løkke i slutningen af valgkampen.
Løftebrud har været et nøgleord i kritikken af regeringen. Og det er også løftebrud, de taber valget på.
2. Løfterne vælter Helle
Vælgerne er lede og kede af at læse spalte op og spalte ned om brudte løfter og en løftebrudsregering i evig kamp mod sig selv og sin politik de sidste knap fire år. Alligevel er mistilliden til regeringen blandt vælgerne stadig stor, og den sidder og gnaver som en lille taburet-orm under Helle og co.
Vi kan tilgive meget. Men selvom man siger, at tiden læger alle sår, og vælgernes hukommelse er ganske kort, så hænger løftebruddene stadig som en tung, sort sky over Helle, Corydon og de sammensvorne socialdemokrater. Det handler om en vis form for retfærdighed i vælgernes øjne. Til en forbrydelse hører også en straf. Det er ren politisk Dostojevskij.
Derfor vil vælgerne straffe Helle. Derfor skal Venstre naturligvis banke løs på Helle og sosserne om løftebrud, løftebrud og løftebrud med hjælp fra storstilede (smæde)kampagner fra deres tro væbner, reklamebureauet Hjaltelin & Stahl. Derfor vinder Løkke i sidste ende.
Løkkes magtfulde inderkreds.
3. Vælgerne vælger ikke Alternativet
Gør det, som du er bedst til. Det gode gamle Danske Bank-slogan. Det er det, Venstre er bedst til. Det er der, de kan ramme Socialdemokraterne bedst. Vælgerne har stor tillid til, at med Løkke ved roret, er der styr på økonomien. Og til at der bliver sat en ny kurs for Danmark, hvor skatten lettes i bunden for lavindkomstgrupperne, hånden bliver holdt over de ældre, og der bliver tilført sundhedsområdet langt flere ressourcer, samtidig med at der igen bliver ført en kontant og stram udlændingepolitik.
De to vigtigste politiske dagsordner for vælgerne er udlændinge- og indvandrerspørgsmålet og sundhedspolitikken. Det er kernepolitiske dagsordner for Venstre og burde ligge lige til højrebenet. ”Blå Bjarne” og alle de andre arbejdere har en større tiltro til, at der med Venstre skabes vækst, arbejdspladser og en stram økonomisk linje end med ’de blødsødne’ fra rød stue. Dertil kommer, at Løkke er på hjemmebane, når det handler om politisk substans. Han kender sin metier som tidligere minister i tre ministerier. Det har ikke været til Løkkes fordel her i starten af valgkampen. Men det bliver det. Når Venstre får styr på deres konkrete kontanthjælpseksempler, vil Løkke med sine personlige og politiske erfaringer kunne udfordre Helle på substansen. Han skal stikke kniven ind på de mest ømme områder, som udlændinge, dårlig integration, flere penge i borgernes lommer, store sundhedspolitiske udfordringer.
Vi venter stadig på flere store politiske lanceringer fra Venstre og ikke mindst på, at store kampagner bliver rullet ud. Pengene er der. Organisationen er der. Nu mangler vi de helt store skyts fra partiets side. Når det sker, så ender Løkke-Per med at vinde og tage hele det politiske kongerige til sig.
Ja, der er stort set ikke den politiske pakke, som du ikke kan købe hos den borgerlige indkøbscentral. Naturligvis kan alle de initiativer og fælles fodslag på ingen måder indfries. Men vælgerne har mulighed for at sammensætte lige præcis deres ynglingsborgerlige drink her til valget. Her har Løkke langt flere manøvremuligheder og et større politisk spænd end Helle. Derfor vinder Løkke i sidste ende.