Løkkes wow-tale
Danske ministre holder rigtig mange taler. Hele tiden. I indland og udland. De fleste bliver skrevet, holdt og glemt igen. Enkelte når et bredere publikum og skaber positiv omtale. Det gjorde Lars Løkkes skåltale i mandags i Det Hvide Hus. Men hvorfor var den så god? Og hvem har skrevet den?
Sjældent har en dansk tale givet så meget positiv omtale. Politiske medspillere og modstandere, nationale medier og amerikanske aviser har rost talen for dens mod og humor. Talen har virkeligt formået at fremstille Lars Løkke som en overskudsmand med humor og en statsmand, der ikke kan reduceres til hans famøse ageren på COP15 med 'Sorry, I made this banging':
https://t.co/pHG4XY1257 Man kan jo mene forskelligt om @larsloekke Men meget flot og underholdende tale til Obama. Godt gået, Løkke 👍
— Claus Oxfeldt (@ClausOxfeldt) 14. maj 2016
Formanden for Politiforbundet er imponeret.
Politik er politik - men det her var bare godt gået af Lars Løkke. Respekt Løkke. https://t.co/tVpoR0ye5u #dkpol
— Michael Vindfeldt (@MVindfeldt) 14. maj 2016
Det er den socialdemokratiske viceborgmester på Frederiksberg også.
Måske fordi talen og præstationen så tydeligt adskiller sig fra forventningen til Løkke (i hvert fald i Danmark) har den også sat fokus på noget andet. Hvem har skrevet den?
Det diskuteres, om Løkke har skrevet lidt med på talen selv.
Fantastisk overskudsagtig tale af @larsloekke👍💪🇺🇸🇩🇰 @lasserimmer dig der har været inde over som taleskriver? 😊 https://t.co/g3gRcWpKRB
— David Tarp (@TarpCPH) 14. maj 2016
David Tarp (S) gætter på Lasse Rimmer - men Lasse afviser.
Fokus væk fra taleren
Der er intet odiøst i, at ministre har taleskrivere. Det har alle ministerier. For alle ministre har for travlt til at skrive selv. Det ved enhver, der har kigget på en ministerkalender. Og det gælder i langt de fleste vestlige lande. Nogle ministerier har en talekoordinator, nogle har en egentlig taleskriver og nogle har to. De er embedsmænd, og de skriver for de ministre, der nu engang sidder – også når regeringen skifter. Intet nyt der.
Så nej – sandsynligvis har Lars Løkke som statsminister ikke skrevet sin egen tale. Men hvem har så? Der er mange muligheder. Grundlæggende skal man bare holde sig for øje, at taleskrivning ikke er auteur-arbejde – der er simpelthen ikke én enkelt forfatter til de fleste taler. Gode taler skrives i samarbejde mellem taleskriver(e) og taleren, måske med forskellige rådgivere indover. Gode taler skal jo netop indeholde noget, som taleren brænder for, og formes i en stil, som vedkommende har det godt med at levere. Ellers er det ikke en god tale.
Også uden for scenen har Lars Løkke skruet charmen på over for idolet Obama. Foto: Polfoto/Andrew Harnik.
Statsministeriet har siden Fogh haft den samme taleskriver og slog for nylig en (ekstra) taleskriverstilling op. Derfor er der erfarne kompetencer inhouse til at skrive gode taler. Og med to særlige rådgivere for statsministeren har der været nok til et mindre gruppearbejde. Det har helt sikkert også spillet ind i Udenrigsministeriets generelle strategi for, hvordan Danmark kunne få mest muligt ud af besøget sammen med de andre nordiske ledere. Når det kommer til forholdet til USA, er det storpolitik med lange horisonter – bare se på kampflyene.
Derfor kan statsministeriet også have brugt ressourcer på at få opgaven lavet ude. Det har vi tidligere set, at Gordon Brown har gjort i en lignende situation, hvor han skulle holde en stor tale i USA. Der er meget på spil, og der er helt sikkert god mening i at sikre sig, at man rammer tonen og kulturen. Humor er en svær disciplin generelt, på tværs af kulturer og sprog er den endnu sværere, og går der storpolitik i den, kan den være decideret farlig.
Humor versus det sikre diplomati
Lars Løkkes tale er modig. Den går lige til kanten:
- Den driller Obama for at have rost mange lande for at 'punch above their weight class'. (Det var forresten en dansk journalist, der opdagede det og konfronterede Obama med hans brug af den retoriske kliché).
- Den spiller også højt humoristisk spil ved at rose Donalds lederskab – og lidt efter at afsløre, at det i virkeligheden handler om Donald Tusk.
- Den driller Obama, når Løkke siger at han vil være beæret over at modtage ”one of the most inspirational and charming figures in America. Along with her husband, of course”.
- Og Løkke siger ”You have been the best president – Europe never had”. Derved spiller han på Obamas svaghed (set i amerikansk politisk perspektiv) for at være for europæisk.
Det er ikke farlig humor, men det er heller ikke chancer, man tager skråsikkert i storpolitik. Det kunne jo blive misforstået. Der er larm i salen, engelsk er Løkkes andetsprog, og der er folk, som har en interesse i at misforstå. Og det blev misforstået... Det er i hvert fald tre udlægninger af lige netop den sidste joke.
Politikens USA-korrespondent Kristian Madsen kommer med tre bud på betydningen af talens sidste joke.
Det er ikke en chance, man tager let på. Derfor kan man nok forvente, at talen er blevet forhåndsgodkendt i det Hvide Hus. Talen virker meget dansk på mig, særligt sætningerne:
Sammenligningen ville ikke ligge lige til højrebenet for en international taleskriver, men til gengæld ligger den fint i forlængelse af, hvad Lars Løkke har sagt gang på gang i danske taler.
Lars Løkke udbringer en skål for præsidentparret under sin tale ved Det Hvide Hus. Foto: Polfoto/Martinez Monsivais.
Som politiker kan man også få humor-hjælp hjemmefra. Det vakte meget furore, da det kom frem, at Villy Søvndals lune humor blandt andet kom fra Sebastian Dorsets tastatur. På samme måde er der rygter i miljøet om, at Adam Price skulle have skrevet talen sammen med Michael Kristiansen. Det er meget realistisk i mine øjne. De kan jo i hvert fald have været med ved bordet.
Den tvetydige ære at blive hørt
Når en dansk politiker begår sig på de bonede amerikanske gulve og vækker opsigt – så kommer ordene og budskaberne også hjem igen. Derved når de talens andet publikum. Det er et nyere fænomen, og det er ikke altid positivt for taleren. Bare tænk på Mitt Romney og de 47 procent.
Det samme er sket med Lars Løkkes tale. For det, der kan se ud på en måde, når man ser på det fra USA, kan se helt anderledes ud, når man kigger fra Danmark. Det har fået Ida Auken til at tale om Ude-Lars og Hjemme-Lars.
Ida Auken skriver om Løkkes janushoved.
Og hun er ikke alene. Som det fremgår i kommentarsporet på POV Internationals opdatering, mener mange, at Løkke tager æren for noget, der ikke tilfalder ham. At hylde en udtalt christianit som Lucas Graham, at tale om hvordan 'vi' knoklede for CO15 og er leder på klimafronten og at prise det nye nordiske køkken.
Hvem der har æren, skal jeg ikke udtale mig om, men når dine ord fra den store verden kommer tilbage, så bliver de sat i en anden sammenhæng. Og det kan være en ambivalent følelse. Men det er et grundvilkår, som en god taleskriver skal have for øje: Hvordan bliver denne tale modtaget af publikum – og hvad når den kommer videre ud? Er det hensigtsmæssigt at tage den chance?
