Italiensk for viderekomne
Vil du lære at sige: "Jeg er ligeglad"? Eller vise, at du insisterer? Eller vil du lære at lykønske nogen med dine hænder? Den nonverbale kommunikation er en vigtig del af det italienske samfund, og derfor får du her en særlig guide til den italienske gestik.
af William Schou
Gastronomi, gud og gladiatorer, eller hvad med fodbold, Ferrante og fascisme, for slet ikke at tale om vin, Vatikanet og veni-vidi-vici, og du må ikke glemme Berlusconi, Barolo og Bianchi eller… Jeg kunne blive ved hele dagen. Men glem alt det, du har hørt, set og gjort om og i Italien. Hemmeligheden ved det italienske samfund finder du et helt andet sted. Artiklen her handler om den særlige italienske gestik.
Lær de italienske håndtegn af de mandlige modeller fra Dolce & Gabbana.
Den italienske gestik
Italiensk uden gestikulering er som Dante uden Beatrice. Man må gøre sig klart, at før man behersker både det italienske sprog og deres hemmelige andetsprog, håndsproget, vil man altid være turist og en form for outsider i Italien.
Min morfar fortalte mig engang om en tysk spion, der i starten af 1940’erne var blevet sendt til Paris for at infiltrere statsapparatet. Han lignede en franskmand, gik klædt som en franskmand og talte flydende fransk. En dag gik han ind på en restaurant for at spise.
Som en del af retten var der naturligvis et baguette, men i stedet for at brække små stykker af brødet for derefter at dyppe det ned i tallerkenen, gik han i krig med brødet som var det et kyllingelår. Dette fik straks nogle franske officerer på stedet til at blive mistænksomme, og det endte med, at han blev afsløret og arresteret. Det er de små kulturelle indikationer, der viser, om man er indfødt eller ej.
De ældste og mest raffinerede kulturer holder meget af storladen gestik. I Norden er vores kropssprog i bedste fald akavet og forstoppet, man kunne vel nærmest sige, at vores kropssprog opfører sig som en livslang stammer.
Gestikulationerne er et ekstra sprog for italienerne. De mimiske analfabeter, altså vi nordboer, kan måske synes, at det virker ukoordineret og tilfældigt, men intet kunne være fjernere fra virkeligheden. Italienerne korser sig, hver gang de ser en udenlandsk film, der portrætterer italienere, med alle dens illuderede forestillinger om store armbevægelser.
De respekterer ingen af de koder og regler, som er gået i arv i mere end 2000 år. Dette sprog i sproget er ikke tilfældigt, ikke desorienteret, ikke usammenhængende. Det har sit eget rationale, sin egen tradition, sin egen økonomi og sin egen berettigelse.
Modsætningen mellem nordboernes kropssprog og italienernes. Tv. det engelske landshold – th. det italienske landshold.
Håndtegnenes etymologi
Historien om de italienske håndtegn er lang – og der findes to hovedteorier om deres oprindelse:
Den første går ud på, at håndtegnene blev udviklet som en hemmelig kommunikationsform i løbet af det 13. og 14. århundrede, en periode, hvor det italienske folk levede under skiftende besættelsesmagter fra Spanien, Østrig og Frankrig. Således kunne de uforstyrret konspirere mod magthaverne.
Den anden teori tager sit udgangspunkt i oldtidens Grækenland. Canon Andrea de Jorio, en italiensk arkæolog fra 1800-tallets Napoli, så en sammenhæng mellem sine medborgeres gestik og udsmykningen på den oldgræske keramik, som man havde i hobetal i Napoli og omegn. I 1832 udgav de Jorio det første samlede kompendie over de italienske gestikulationer under titlen ”Oldtidens mimik undersøgt via napolitanernes gestik”. Bogen var dedikeret til Hans Kongelige Højhed Friedrich Wilhelm Kronprins af Preussen.
Eksempel på græsk keramik, måske oldtidens tegn for ”at blive taget ved næsen”.
Kunsten af tale italiensk med hænderne
”Speak Italian – The Fine Art Of The Gesture” tager netop udgangspunkt i de Jorios teori. Bogen, som er lavet af den italienske, futuristiske multikunstner Bruno Munari, er en moderne fortolkning af de Jorios kompendie.
Bogen indeholder ca. 100 sort/hvide billeder af italienske håndtegn med dertil hørende forklaringer. Billederne har både været udstillet på Biennalen i Venedig og på Museum of Modern Art i New York.
Håndtegnene som vist i bogen. De følgende billeder er artikelforfatterens egne gengivelser af udvalgte håndtegn.
På den første side kan man for eksempel forstå, at den fascistiske og nazistiske hilsen med den famøse udstrakte arm i det antikke Rom var en fredshilsen, der demonstrerede, at man ikke bar nogen våben.
Den ene hånds tommelfinger er udstrakt og holdes stille for at indikere ”en”, imens den anden hånd holdes med håndfladen ned og skærer igennem luften for at vise ”en halv”. Dette var måden, hvorpå man bestilte en bitter Vermouth i 1800-tallets Torino, Vermouth’ens fødeby.
Man tager tommelfingeren og kører den hen ad kinden fra til øre til mund. Dette betyder, at personen man taler om, er vaks ved havelågen.
De to pegefingre bringes udstrakt sammen for at vise, at to personer har en hemmelighed eller mødes i dølgsmål. Bruges oftest om mafiaforbindelser og utroskab.
Pegefingeren placeres under øjenlåget og trækkes en smule nedad. Det kan betyde:Jeg forstår, hvad du siger, vi har en aftale – eller: Pas på.
Placér hånden under hagen, og ryk den fremad. Det betyder, at noget eller nogen rager én en høstblomst.
Man klemmer sine hænder sammen og ryster armene lidt. Bruges til at lykønske nogen på afstand.
Den ene pegefinger prikker kontinuerligt ned på håndfladen af den anden hånd. Detter illustrerer, at man insisterer på noget og står fast.
Kast håndtegn a la italiana
Men hvad bruger de det så til, og betyder det, at de kommunikerer bedre end os andre?
At se en italiener tale er som at se et mikro-kosmisk symfoniorkester. Som selvbestaltede dirigenter kontrollerer de deres kommunikation til omverden som intet andet folkeslag.
Og det virker. Afhængigt af, hvilke undersøgelser man ser på, er det alt fra 55-90 % af den nonverbale kommunikation, der har betydning for modtageren. Italienerne er netop kendt for deres imødekommenhed og ekstroverte facon.
Så selvom du ikke står på tærsklen til at infiltrere det italienske statsapparat for PET, eller du befinder sig ganske godt med at være turist i Toscana, kan du med fordel benytte dig af den italienske gestikulerende kultur næste gang du holder et oplæg, sidder til et møde eller er til jobsamtale.
Den nonverbale kommunikation er alt det usagte, som i sidste ende kan være alfa og omega i din kommunikation. Den er med til at erstatte, supplere, modsige samt regulere den verbale kommunikation. Hvis man ikke er opmærksom på denne del af sin kommunikation eller tilpasser den til konteksten, kan det signalere usikkerhed og uprofessionalisme.
Med Bruno Munaris bog kan du lade dig inspirere til at sænke skuldrene og lade dine arme og hænder danse dig frem til en bedre og stærkere kommunikation – til fordel for både dig og dine samtalepartnere.
En klassiker, som blev udødeliggjort af komikeren og partilederen Beppe Grillo (femstjerne bevægelsen), da han brugte den i sin kampagne mod den politiske klasse. den ene arm er udstrakt med en knyttet næve imens den anden nærmest holder armen oppe ved et tag lige under albuen. Håndtegnet betyder vaffanculo, slet og ret rend mig i røven - effektfuld og ikke til at misforstå.
Denne her bruger man når man når folk siger noget vrøvl "hvad snakker du om?" - håndtegnet. Man kan vælge at bruge en eller to hænder, alt efter, hvor meget nonsens du mener der er tale om. Man samler hånden/hænderne så tommelfingeren ligger i mellem pegefingeren og langefingeren og bevæger hånden rytmisk op ned ca. 5 centimeter.
