I dag på Kvindernes internationale kampdag kan vi konstatere, at kvinder stadig har meget at kæmpe for verden over. I mange lande er kvinder undertrykte, men samtidig oplever vi en interessant tendens, som er blevet kaldt ’den stille revolution’: Ambitiøse kvinder har med sikker fremdrift overhalet mænd på de videregående uddannelser både i Europa, i USA og i store dele af verden.
Selv i de muslimske lande, hvor kvinder mange steder stadig er undertrykte, er der ifølge
Financial Times inden for få år sket en omfattende udvikling inden for uddannelsessystemerne. Accelerationen i den muslimske verden er ifølge Financial Times ”
massiv, underrapporteret og allerede i fuld gang", og det samme oplever vi mange andre steder på kloden: Kvindernes flotte eksamensbeviser betyder, at kvinder bliver stadig mere attraktive som talentmasse, og derfor bliver det et stærkt konkurrenceparameter at kunne tiltrække og fastholde ambitiøse kvinder.
En succeshistorie
Kvindernes ufortalte succeshistorie gemmer sig i klasseværelserne, i kvindernes karrieremuligheder og i deres købekraft. Vi møder blandt andet fremtidens stærke kvinde i den pakistanske skoleelev, blogger og børneaktivist Malala Yousafzai, der har vundet Pakistans første nationale fredspris for sin kamp for pakistanske kvinder og pigers ret til uddannelse.
I oktober 2012 blev Yousafzai skudt i hovedet i et attentatforsøg af Taleban. Foto: Polfoto/20th Century Fox
Sammen med kvinder verden over er Malala med til at fortælle historien om, hvordan kvinders fremdrift i uddannelsessystemet vil revolutionere forretningsverdenen, og i disse år oplever vi i stigende grad, hvordan store, internationale virksomheder gør deres hoser grønne for at tiltrække og fastholde den kvindelige talentmasse.
I fremtiden bliver kvinder nemlig ikke til at komme udenom for de virksomheder, der gerne vil være frontløbere. Derfor er mange virksomheder ved at opruste indsatsen for at tiltrække og fastholde kvinder, og det sker blandt andet gennem attraktive barselsordninger.
Malala Yousafzai vandt Pakistans første nationale fredspris for sit arbejde for pakistanske kvinders ret til uddannelse. Foto: Polfoto/MATT DUNHAM
Hos Mærsk skal barselsvilkårene fra den 4. april i år forbedres for ansatte på tværs af gruppens globale operationer. Den nye barselsordning giver mindst 18 ugers barselsorlov med fuld løn for alle ansatte og vil samtidig forbedre vilkårene for kvinder i mindst 51 ud af de 130 lande, hvor gruppen er aktiv, i forhold til minimumsordningen i det pågældende land.
Mærsks beslutning om at forbedre barselsvilkårene er truffet på basis af en undersøgelse, der er gennemført af revisionsselskabet KPMG. Undersøgelsen konkluderer, at gunstige barselsvilkår har en væsentlig indflydelse på fastholdelsen af kvindelige ansatte,
og ifølge Mærsk Gruppens HR-chef Lucien Alziari er formålet med de nye barselsvilkår da også krystalklart, idet han udtaler, at det gælder om ”at fastholde de talentfulde kvinder og samtidig tiltrække nyt talent fra en endnu større pool”.
Mærsk vil tiltrække flere kvinder med forbedrede barselsvilkår. Foto: Polfoto/SØLBECK CHRISTIAN KLINDT
Selv om det lyder som en tung udgiftspost, er de budgetterede barselsudgifter en god forretning for Mærsk, da de nye vilkår vil betyde lavere omkostninger i forbindelse med nyansættelser og produktionstab. Det er med andre ord en målrettet investering i den store pool af viden, som kvindelige medarbejdere bidrager med – og i fremtiden vil bidrage med - hos Mærsk.
Mærsk giver da også indsatsen fuld skrue, når projektet bliver sat i søen: Ambitionen er at opnå en global best-practice fastholdelsesrate på 90 procent. I årene 2012-2014 lykkedes det Mærsk at holde fast på mindre end 70 procent af de kvindelige ansatte, der gik på barsel.
Markedet efterspørger kvinderne
I dag efterspørger arbejdsmarkedet i stigende grad - ud over en god uddannelse - egenskaber, som traditionelt anses for typisk kvindelige: Kommunikationsevner, evner til at skabe relationer, social og følelsesmæssig intelligens. Disse krav til kvalifikationer giver talentfulde kvinder gode kort på hånden på jobmarkedet. Det vurderer den svenske professor Arne Jernelöv, der er forfatter til rapporten ”
Amazonia - The Future World where Women Rule”.
Jernelöv fremhæver særlige kvindelige egenskaber som attraktive på arbejdsmarkedet.
Jernelöv peger på, at mænd på mange parametre er ved at blive overhalet indenom, og at kvindernes fremmarch er en del af en global megatrend, som i sidste ende vil føre til, at kvinder ligefrem overtager magten i verden. Ifølge Jernelöv har mange debattører, forfattere og intellektuelle blikket så stift rettet mod ligestillingens utopia, at kun få har fået blik for, hvor stor og kraftfuld en magtfaktor kvinder bliver i fremtiden. At ligestilling mellem mænd og kvinder er utopisk skyldes ifølge Jernelöv, at kvinder vil overhale mænd, og derfor er det måske ikke urealistisk, når den tidligere SAS-chef Jan Carlzon er ude med et budskab om, at
mænd skal beskyttes af kvoter.
Mange virksomheder er ifølge Arne Jernelöv samtidig ved at få øjnene op for, at kvinder udgør deres største kundesegment. Dette er yderligere med til at gøre kvinder attraktive som medarbejdere og ledere ud fra en antagelse om, at kvinder generelt er bedre til at sætte sig ind i kvinders drømme, behov og livssituation, end mænd er. Samtidig er der et stærkt politisk og samfundsmæssigt pres på virksomheder for at invitere kvinder ind i toppen både som ledere og bestyrelsesmedlemmer. Det forstærker ifølge Jernelöv yderligere virksomhedernes efterspørgsel af talentfulde kvinder.
Der er sket meget siden Rosie the River, men kvinder verden over kæmper stadig for lige rettigheder. Foto: Polfoto/ANONYMOUS
Employer branding for kvinder
Mærsks beslutning om at forbedre barselsvilkårene har trukket overskrifter ikke bare i Danmark, men også internationalt. En hurtig søgning på Google viser, at Mærsk Gruppens udmelding er omtalt i afrikanske, canadiske, indiske, britiske og en lang række andre medier i hele verden. Fra at have været et maskulint bluecolour-brand får kvinder i mange lande nu øjnene op for, at Mærsk Gruppen gør en markant indsats for mødre og arbejder målrettet på at få flere kvinder ombord.
Denne brandingværdi er værd at tage med, da kvinders uddannelsesmæssige forspring får endog ekstra slagkraft i fremtiden. Det skyldes, at vidensøkonomien – der som bekendt kræver høj uddannelse - udgør en stadig voksende del af bruttonationalproduktet (BNP), mens stillinger i den industrielle sektor eller i jordbruget får stadig mindre betydning. Mange traditionelle mandebrancher, -fag og -uddannelsesinstitutioner står derfor overfor en udfordring, når de skal tiltrække kvinder.
Mærsk må siges at være et traditionelt bluecolour-brand. De har fået andre boller på suppen i forsøget på at tiltrække kvindelig arbejdskraft med ombord. Foto: Polfoto/Andrew Testa
Kunsten at tiltrække og fastholde kvinder er en akilleshæl for mange, og det er ikke kun Mærsk, der arbejder for at gøre sig mere attraktiv i kvinders øjne. Blandt andet kæmper mange udkantskommuner en ulige kamp for at tiltrække og fastholde kvinder. For nylig har vi blandt andet i
Fyens Stiftstidende kunnet læse, hvordan de fynske mænd bliver ladt tilbage i landområderne, når de unge kvinder tager til storbyen for at studere.
Der er forslag fremme om at flytte flere uddannelsesinstutioner ud i provinsen for at holde på kvinderne, men provinsen savner ofte også kulturelle tilbud, som mange kvinder føler sig draget af: Cafeliv, teater, biografer, foredrag, shoppingmuligheder, museer for blot at nævne nogen. Derfor vil vi i fremtiden se, at kvinder flytter til storbyerne, som ifølge de to
svenske professorer Kjell A Nordström og Per Schlingmann, bliver økonomiske og feminine kraftcentre.
Denne udvikling beskriver de i bogen ”Urban Express”, og ifølge deres teori vil urbanisering ske i ekspresfart. De to spår, at det vil være feminiserede metropoler og ikke lande, der vil drive fremtidens økonomiske vækst, og at borgmestre derfor kan gå hen og få større magt end præsidenter.
TV2 slog et slag for landmændene og kærligheden med programmet Landmand søger kærlighed. Det fik i hvert fald et par kvinder til provinsen.
Kvindeligt fryns
Mærsk er ikke den eneste danske virksomhed, der gør en målrettet indsats for at tiltrække kvinder. Også pumpegiganten Grundfos er på charmeoffensiv, og for at få samlet
en god værktøjskasse har HR-afdelingen hos Grundfos iværksat projektet ‘Female Frontrunners’. Her er kvindelige studerende blevet inviteret indenfor, så Grundfos kan blive klogere på de kvindelige præferencer ved at observere og lytte til kvinderne. Eksperimentet har ifølge Camilla Winther, der har stået i spidsen for projektet, gjort det tydeligt, at begrebet ‘relationer’ er et nøgleord, når det gælder om at tiltrække kvinder.
En anden vigtig konklusion er, at Grundfos skal være bedre til at fortælle historien om, at virksomhedens pumper skaber værdi - f.eks. i form af rent drikkevand - i stedet for at forsøge at sælge virksomheden på, at den er ”teknologiførende”. Formålet tiltaler kvinderne mere end produktet, hvilket i øvrigt bakkes op af Arne Jernelöv, der fastslår, at emner som
tryghed, sundhed, børn, ældre, miljø og kultur står højt på dagsordenen hos mange kvinder.
Arbejdsgivere, der gerne vil have fat i kvinderne kan også med fordel satse på ligeløn, synlige kvinder i ledelsen og en familievenlig personalepolitik. Det viser en ny undersøgelse, gennemført af den globale rekrutteringsvirksomhed Randstad.
Her svarer næsten 50 procent af kvinderne, at ligeløn er det mest effektive værktøj, når man som virksomhed skal tiltrække kvinder, så det er måske det næste skridt for internationale virksomheder, der gerne vil vinde talentkrigen. På den måde bliver ligeløn ikke kun et traditionelt ligestillingskrav, men i høj grad også et konkurrenceparameter for den virksomhed, der gerne vil have succes hos kvinderne.
Jobannoncer til kvinder
Det kan ofte skabe lidt af et ramaskrig, når jeg som konsulent påpeger, at der stadig er nogle forskelle på kvinder og mænd, men jeg er enig med den britiske forfatter Fay Weldon, når hun siger, at der er grænser for, hvor meget kønnene kan nærme sig hinanden, og at kvinder i dag er blevet så stærke, at vi godt kan tillade os at anerkende, at der er kønsforskelle.
Lykkeligvis er der ikke noget, der tyder på, at Joachim B. Olsen har ret, når han udtaler, at ”biologi gør, at kvinder hellere vil blive hjemme og passe børn”. Den teori skyder professor i evolutionsgenetik ved Aarhus Universitet Volker Loeschcke brutalt ned med ordene: "Vi har nogle kønsspecifikke kromosomer, og derfor er der også nogle gener, der er forskellige fra hinanden, men i det store hele skulle det ikke have så stor en påvirkning på mænd og kvinders sociale roller." Men der er forskel på kvinder og mænd - uanset om disse forskelle er biologiske eller ej.
Når en virksomhed slår nye jobs op, risikerer virksomheden eksempelvis med sit grafiske design at trykke på sluk-knappen i forhold til kvinderne. Det dokumenterer undersøgelser fra Bucks New University, som professor Gloria Moss har stået i spidsen for:
Hjemmesider med mørke farver og lige linjer appellerer til mænd, mens kvinder generelt foretrækker hjemmesider med afrundede linjer, flere farver og detaljer, usædvanlig typografi, statiske elementer, kvindelige figurer og smilende ansigter. Ifølge Gloria Moss, der er forfatter til bogen Gender, Design and Marketing, stammer forskellene mellem mænds og kvinders grafiske præferencer sandsynligvis helt tilbage fra jæger-samler-samfundet.
Gloria Moss peger på en mandsdomineret organisations-kultur som akilleshæl for at tiltrække kvinder til virksomheden.
Samtidig er selve ordvalget af betydning for, hvor mange kvinder, der lægger billet ind på en stilling. Hvis virksomhederne gerne vil tiltrække flere kvindelige ledere, er det vigtigt, at ord som ’udvikling’ og ’samarbejde’ også får en plads i et stillingsopslag. Det vurderer lektor på Institut for Sprog og Kultur på Aalborg Universitet Lise-Lotte Holmgreen. Hun har sammen med en række forskere på Aalborg Universitet blandt andet undersøgt, hvilken betydning det sprog, som stillingsopslag formidler, har for hvor mange kvinder, der søger en stilling.
LEGO har benyttet metoden og oplever, at flere kvinder søger chefstillinger, efter at legetøjsgiganten har skrottet såkaldt ’maskuline jobannoncer’. For at tiltrække kvinder bruger LEGO ord som "fællesskab" og "samarbejde", mens ord som "måldrevet" og "resultatorienteret" er fy-ord, der kan virke afskrækkende på nogle, og som LEGO i dag er blevet varsom med at bruge.
Tilbage i 1997 levede de stereotype kønsrolle-billeder stadig i bedste velgående hos LEGO. Foto: Polfoto/LANDAU VIGGO
Mænd på barsel
Når kvinderne overhaler mænd på universiteterne, vil kvinders indkomst stige hurtigere end mænds, fordi længere uddannelse giver højere løn, og selv om kvinder stadig tjener mindre end mænd, kan denne udvikling ifølge Kim Valentin, adm.direktør i Finanshuset sende flere mænd hjem til kødgryderne.
Ifølge Valentin er løn og uddannelse vigtige faktorer, når rollerne fordeles i hjemmet. Hvem skal gøre karriere, og hvem skal have fokus på hjemmet – eller skal begge have arbejde og deles om opgaverne i hjemmet. Valentin vurderer, at det er optimering af familiens fremtidige forbrugsmuligheder, der er afgørende for familiestrukturen og fordelingen af roller i hjemmet. Han mener, at kvindernes fremmarch på de videregående uddannelser vil udmønte sig i nye familiestrukturer, og at det traditionelle familiebillede af i dag vil være gammeldags om få år. Manden som ”skaffer” i familien er altså på vej ud, og kvindernes uddannelsesmæssige overlegenhed vil ifølge Valentin forstærke denne udvikling.
Den daværende regering droppede lovforslaget om øremærket barsel til mænd. Foto: Polfoto/HOUGAARD NIELS
Og så er det måske lige pludselig mændene, der får brug for bedre barsel, og det er måske slet ikke så tosset endda. Grundlæggeren af Facebook Mark Zuckerberg annoncerede i 2015, at han ville tage to måneders barsel med sin nyfødte datter og hvem ved:
Måske er det starten på en ny global megatrend. I hvert fald begynder det i USA at være hot at være hjemmegående far, og samtidig vil flere hjemmegående fædre bidrage til kvinders succes på jobmarkedet til gavn for den økonomiske vækst.
.jpg)
.jpg)
