Mediernes vej ud af tillidskrisen
Make journalism great again

Konflikt, drama og negativitet fylder for meget i nyhederne. Medierne skal pege på løsninger. Kilde: Getty Images.

Skrevet af
Tilliden til medierne har nået et historisk nulpunkt, og en af forklaringerne er, at medierne konsekvent er ensidigt negative og dramaorienteret i deres nyhedsdækning, mener folkene bag Constructive Institute. I sidste uge mødtes journalister og mediefolk fra hele verden i Aarhus for at diskutere modsvaret: den journalistiske megatrend konstruktiv journalistik.
På verdensplan har den gennemsnitlige 30-årige mand gået i skole i ti år. Hvor mange år tror du, at kvinder på samme alder på verdensplan har gået i skole – tre år, seks år eller ni år?
 
Hvis du svarer som flertallet, har du gættet på enten tre eller seks år. Men så tror du, at det står noget værre til, end tilfældet er. Det korrekte svar er nemlig ni år.
 
Fra scenen på konferencen Global Constructive Journalism Conference i Aarhus tester Ola Rosling fra den svenske fond Gapminder Foundation tilhørerne i en række spørgsmål om verdens tilstand, og også de konstruktive journalister, studerende og forskere er mere mismodige, end de har grund til at være. Kun 43 procent gætter på det rigtige svar. Det er dog langt bedre end andre steder – i en lang række lande, herunder Sverige, USA, Spanien, Frankrig og Tyskland, svarer langt under en tredjedel det rigtige.
 
Global Constructive Journalism Conference i Aarhus sætter fokus på den løsningsorienterede, samfundsbedrende journalistik. Foto: Caroline Bjerre-Bertelsen.
 
Ola Roslings pointe er, at undersøgelsen er symptomatisk; der er rigtig mange af os som overhovedet ikke har styr på fakta omkring verdens tilstand. Vi tror, at det står meget værre til, end det før har gjort, men virkeligheden er en helt anden: På verdensplan er kriminaliteten faldet, vi er blevet sundere, har højere IQ, der er færre drab, færre, der dør i krig, børnedødeligheden er reduceret, vi er sikrere og mere veluddannet, end vi nogensinde har været før.
 
Du kan i øvrigt selv teste, hvor meget du ved om verdens tilstand med Gapminder Testen 2017.
 
Den afdøde svenske professor Hans Rosling startede Gapminder med sin søn Ola Rosling og svigerdatteren Anna Rosling Rönnlund. Han blev internationalt kendt for sine foredrag og interviews om statisik og medier, bl.a. ved TED-talks og som vist ovenfor fra Deadline.
 
Negativ, dramaorienteret journalistik
Alt i alt går det altså ret godt i verden. Men det ved vi ikke – for det er ikke det billede, medierne tegner for os. Og det er et kæmpe problem, som vi er nødt til at gøre noget ved, hvis medierne skal overleve som en autoritet og fortsat have en eksistensberettigelse. Det mener folkene bag det nyåbnede Constructive Institute i Aarhus, der stod bag konferencen Global Constructive Journalism Conference, som blev afholdt torsdag og fredag i sidste uge.
 
Med over 400 deltagere og 37 lande repræsenteret – lige fra Kina og Indien over Rusland til Nepal og Sri Lanka – var konferencen et tilløbsstykke og markerede konstruktiv journalistik som en global megatrend inden for journalistik. Direktøren på det konstruktive institut er tidligere nyhedschef på DR Ulrik Haagerup, der tidligere på året sagde sit DR-job op for at dedikere al sin tid til at kæmpe for bedre, mere nuanceret og mere dækkende nyhedsdækning.
 
Ulrik Haagerup forlod posten i DR til fordel for virket som direktør ved Constructive Institute. Kilde: Polfoto/Mik Eskestad.
 
”A good story is a bad story. If nobody gets mad, it’s advertising”. Sådan sagde en underviser den første dag på journaliststudiet til Ulrik Haagerup, og han har aldrig glemt det, fortæller han i sin åbningstale på konferencen i torsdags. I mange år formede citatet hans holdninger til journalistik, og tankegangen former fortsat den måde, mange journalister i dag ser på deres job, mener Haagerup.
Journalisterne er så bange for at blive beskyldt for at være mikrofonholdere, at de går i den modsatte grøft og ser kritiske spørgsmål som et mål i sig selv. Det fører til en negativ, dramaorienteret journalistik, der gengiver et billede af verden som en syg patient. Måske endda uhelbredeligt syg. Og derfor tror vi, at piger på verdensplan ikke går i skole, at flere end nogensinde dør i naturkatastrofer, og at kriminalitetsraten er stigende, selvom det modsatte er tilfældet.
 
Projektet for Ulrik Haagerup og de andre folk bag centret Constructive Institute er at beskrive et mere ressourceorienteret og løsningsorienteret supplement til den negativt-kritiske journalistik. Og der er vel at mærke ikke tale om, at konstruktiv journalistik skal være et alternativ til den nyhedsjournalistik, vi ser i dag. Det er et supplement – men et supplement, der er afgørende at have med, hvis man vil sikre, at folks syn på verdens tilstand er retvisende.
De klassiske hv-spørgsmål skal stadig afdækkes; hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor, men i den konstruktive journalistik er det allervigtigste spørgsmål: Hvad nu? Nyhedshistorierne skal nemlig insistere på at pege på løsninger; vise, hvad der kan stilles op, frem for blot at fokusere på problemet.
 
Mange efterspørger de mere positive historier i nyhedsbilledet. 
 
What are the bastards hiding?
Det er dog ikke alle, der er enige i, at medierne bidrager til et forvredet og negativt verdensbillede. På konferencen er Nils Hanson, der i mange år har været graverredaktør på SVT, den svenske pendant til Danmarks Radio, og John Hansen, der har samme job på Politiken, inviteret til at give deres vurdering af, om der virkelig er brug for at ændre måden, der bliver bedrevet journalistik på i Danmark, sådan som Haagerup mener: Er der brug for en revolution for at ’make journalism great again’? Det mener hverken Hansson eller Hansen.
 
For ifølge dem er journalistikken ikke i krise. Nils Hanson kritiserer Ulrik Haagerup for selv at gøre sig skyldig i netop det, han kritiserer medierne for; Haagerup anklager medierne for at være negative og dramatiske i deres nyhedsdækning og for ikke at se det hele billede, men begår selv præcis samme fejl, når han kun ser mediernes drama og ikke de historier, der er dybdegående, oplysende og peger på løsninger. Dem er der allerede masser af, mener både Nils Hanson og John Hansen.
 
Og endnu værre: Den løsningsorienterede tilgang risikerer at spænde ben for den kritiske journalist, mener John Hansen. Hans opgave er nemlig at afsløre embedsmisbrug, snyd og bedrag blandt magthaverne, ikke at lede efter konstruktiv dialog og fælles forståelse. ”What are the bastards hiding?” er den sætning, som journalisten skal sige til sig selv hver morgen – inspireret af
Bob Woodward, en af mændene bag Watergateafsløringen.
 
Danske medier med på bølgen
Men de fleste er med på det konstruktive hold. Oplægsholderne til konferencen kommer fra overalt i verden, og mange er inviteret for at fortælle, hvordan de konkret arbejder med konstruktiv journalistik i deres nyhedsdækning – herunder Sveriges Radio, den hollandske medieplatform De Correspondent og BBC News.
 
Også store danske medier fortæller om deres konstruktive tiltag. Journalist og nyhedsvært Mikael Kamper fortæller om TV 2 Nyhedernes faste indslag 19 Inspiration, hvis præmis er, at historien skal være løsningsorienteret i sin måde at dække en nyhedshistorie på. ”Come rain, come storm,” siger Mikael Kamber – hver aften klokken 19 skal der være en konstruktiv historie.
 
Seerne er trætte af negative og dramaorienterede nyheder, fortæller nyhedsvært Mikael Kamper. Derfor har TV 2 Nyhederne lanceret det faste konstruktive format 19 Inspiration. Foto: Caroline Bjerre-Bertelsen.
 
På DR Nyhederne arbejder de ikke med kvoter, og de vil heller ikke give historierne et særligt mærkat, men ligesom TV 2 arbejder de med konstruktive og løsningsorienterede historier i alle deres nyhedsudsendelser.
 
Både TV 2 og DR understreger, at det at lave konstruktive historier ikke er et spørgsmål om, hvilke historier de vælger – de dækker præcis de samme historier, som de ville have gjort før – men derimod et spørgsmål om, hvordan de går til historierne, og hvilke spørgsmål de stiller til kilderne. Gode konstruktive spørgsmål er f.eks.: Hvor går det bedre? Hvem kan vi lære noget af? Hvordan gør vi det på den bedste måde?
 
Alle sammen spørgsmål, der kan hjælpe tv-seere og avislæsere til at få øje på alle de steder i verden, hvor det går fremad – så vi kan få løst de problemer, der stadig er. Som f.eks. at få pigerne til at indhente det ene års skolegang, de stadig mangler for at være ligestillet med drengene.

Relaterede artikler

Føljeton og Zetland: fremtidens journalistik? - Zetland drømmer om en handymand, der kan erstatte den administrerende direktør som radiatoransvarlig, og har det meget M...
Nedlæg journalist-uddannelserne - Journalistik er et vigtigt håndværk, men det er ikke en videnskab og kan derfor ikke stå alene. Journaliststuderende er ...
Journalisternes tre fordummende fejltrin - Omkring fire overskrifter. Så kort tid kan der nogle gange gå, fra jeg vågner, til jeg bliver livstræt. For man skal ikk...
Brand journalism – troværdig journalistik? - Der hersker efterhånden ingen tvivl om internettets voldsomme indvirkning på kommunikations- og journalistikfeltet. Vi h...
Kan du være journalist, hvis du arbejder med strategisk kommunikation? - Ja siger de fleste kommunikatører, og nej siger journalisterne i en lang række forskellige undersøgelser.
Spiser journalister forskere til morgenmad? - Forskere har et anstrengt forhold til journalister. Det kan derfor være en svær opgave for formidlere på universiteter o...
Hvem er den gode nyhed efter Haagerup? - Gossip på højeste plan! Hvem skal efterfølge Haagerup som DR's nyhedsdirektør? Kan det overhovedet blive en kvinde, når ...
Er journalister problemknusere? - Findes der mon steder, hvor togene kører til tiden? Findes der mon en virksomhed, der problemfrit har fået installeret n...
Podcast er den nye avis - Store internationale dagblade som The New York Times og The Guardian er for længst begyndt at producere podcast. Men hva...
”Fake news” i Danmark – kampen om sandheden - Fake news-begrebet er efterhånden så udvandet, at det bør lægges i graven. I en tid, hvor nye, skarpvinklende medier udf...
Manglende Format - Format er det nye, unge medlem af Mediedanmark. De blæser til kamp mod den konventionelle historiefortælling og vil i st...
Ridser i Zetlakken - Konceptet bag Zetland er hverken særlig nyt eller særlig originalt. Spørgsmålet er, om indholdet er særlig godt og økono...
Hvem render og hopper, Morten? - Som en anden amerikansk præsident bad Morten Østergård BT om at rende og hoppe, da avisen rettede et kritisk blik mod de...

Giv din stemme

28 stemmer
4,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Job

Tekstforfatter

Frist: 1. december

Praktikant

Frist: 27. november

Digital projektleder

Frist: 24. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.