Depression, isolation og cirkularitet
Dette speciale undersøger hvordan kunstfilm skildrer melankolsk depression som sindstilstand, med fokus på hvordan filmskaberen fremmaner depressionens symptomer og forhold audiovisuelt
af Jeppe Mørch
Skønt Danmark hvert år placeres højt på FN’s liste over verden lykkeligste lande, så er depression en yderst udbredt lidelse herhjemme. I 2015 var 450.000 danskere i behandling med antidepressiv medicin. Jeg var interesseret i at skrive om, hvordan filmmediet gennem fiktion fremviser et konkret samfundsproblem, og derfor valgte jeg tre skandinaviske kunstfilm, som alle handler om den melankolske depression: Melancholia af Lars von Trier, Oslo, 31. august af Joachim Trier og Sange fra anden sal af Roy Andersson. Min opgave beror altså på tanken om, at kunst(film) kan skabe større forståelse for depression gennem fremstillinger og repræsentationer, hvilket gør det relevant i en kommunikationssammenhæng.
Specialet analyserer hver film fra to vinkler. 1: Hvordan fremvises en karakters sindslidelse gennem filmiske valg, der illuderer subjektivitet? og 2: Hvilke sammenhænge findes mellem et depressionsforløb og kunstfilmenes narrative strukturer? Teoretisk hviler specialet særligt på Rudolf Arnheims formalistiske og David Bordwells neoformalistiske filmteori.
Jeg vil mene, at en af de mest interessante konklusioner i min opgave er, at depressionens negativitetsspiral kan rekapituleres gennem et cirkulært narrativ, hvori protagonisten har vanskeligt ved at bevæge sig lineært fremad.
Specialet er skrevet af Jeppe Mørch ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
